Jeg følte ikke den ringeste trang til at deltage i gårsdagens nazi-, regerings- og Dansk Folkeparti-støttede demonstrationer mod Hizb-ut-Tahrirs møde i Det Kongelige Biblioteks “Sorte Diamant”, men ville (hvis ikke jeg havde opholdt mig i Århus) måske snarere have deltaget i selve mødet for at høre, hvad de havde at sige.
I stedet nøjedes jeg med at følge arrangementet live på deres hjemmeside khilafah.dk, og det inspirerede mig til en række kommentarer på Twitter.
Det overordnede indtryk af arrangementet er, at det var meget velforberedt, og foreningens PR-afdeling havde gjort et glimrende arbejde med at vække folks interesse for mødet – der er nok mangen en forening med et tilsvarende lavt medlemstal, der kun kan drømme om en så massiv mediereklame for deres arrangementer, som Hizb-ut-Tahrir her fik foræret af deres såkaldte modstandere.
Selve arrangementet var delt i to, først en dokumentarfilm og en række oplæg fra panelet om krigen i Afghanistan, herefter en noget kortere debat-del, hvor det var muligt at stille spørgsmål.
Mit overordnede indtryk er som sagt, at der var tale om et særdeles velforberedt arrangement, og oplæggene bar præg af stor intelligens og viden om baggrunden for krigen i Afghanistan. Deres analyser af krigens årsager og resultater, og deres lammende kritik af det nuværende korrupte styre i Afghanistan og de grusomme krigsherrer, som det i vid udstrækning hviler på, var både berettiget og præcis. Og det er fuldstændig korrekt at gøre opmærksom på, at civile, og det er både mænd, kvinder og børn, lemlæstes og myrdes af vestlige soldater i en krig, der kan virke komplet udsigts- og formålsløs.
Med mindre altså krigens formål har meget mere at gøre med storpolitiske skaktræk samt olie og naturgas og rørledninger til disse ting end med afghanernes velbefindende. Og hvis det sidste er rigtigt, kan vi vel alle blive enige om, at så har Danmark intet at gøre i denne krig.
Det er også korrekt, at hvis afghanske borgere, lokalområder eller stammer oplever at blive invaderet af fremmede, fjendtlige soldater, så har de ret til at forsvare sig mod disse soldater. Det siger sig selv, og er ganske rigtigt også det argument, som vi i dag bruger til at forsvare den danske modstandsbevægelse (som af datidens medier og politikere netop blev beskrevet og betragtet som kriminelle terrorister).
Denne del af Hizb-ut-Tahrirs oplæg fremstod som en intelligent, veltilrettelagt analyse med mange pointer, som må være særdeles smertefulde for tilhængere af krigen i Afghanistan. Deres egne forslag til løsning af konflikten var imidlertid ikke specielt overbevisende – det kunne, om noget, give associationer til den revolutionære venstrefløjs revolutionsplaner i 70erne, der nok var funderet i al mulig marxistisk teori og udtænkt til punkt og prikke på det intellektuelle plan, men som ikke ville have haft skyggen af en chance i praksis.
Hizb-ut-Tahrir mener, at alle krigshandlinger i Afghanistan skal indstilles omgående, fra alle sider (de opfordrer altså ikke til angreb på danske eller andre soldater dernede, som det er blevet påstået). Herefter skal det afghanske folk have lov til at vælge en kalif, og denne kalif skal ligesom de fire første kaliffer i Medina regere med folkets opbakning og efter folkets ønsker, idet han holdes på plads og kontrolleres af et uafhængigt domstolsvæsen. Kvinder har fuld stemmeret, og det enkelte individs rettigheder skal sikres. Hvis de vestlige magter nægter at trække sig ud, skal Pakistan udstede et ultimatum om, at de selv vil rykke ind og etablere dette kalifat. Kalifatet vil nu udnævne landets olie og gas til at være samfundets ejendom, og i stedet for at fore den afghanske “præsident” Hamid Karzais og families schweiziske bank-konti vil kaliffen bruge pengene på at udvikle og industrialisere landet til gavn for alle.
Så smuk denne vision end kan være, er det ikke særligt overbevisende, at det er det, der faktisk ville ske, hvis de vestlige tropper trak sig ud. Al Hizb-ut-Tahrirs tale om “det afghanske folk” kan ikke skjule, at Afghanistan faktisk er et meget fragmenteret land med mange etniske grupper, som aldrig har haft nogen særligt stærkt centralmagt – eller nogen klar forestilling om at være ét “afghansk folk”, for den sags skyld.
Den smertefuldt præcise analyse af krigens ulykker blev altså fulgt op af en rent teoretisk og utopisk løsning, der i praksis (og desværre) ikke har gang på jord.
To spørgere satte i særlig grad fokus på netop det aspekt. En afghaner rejste sig og gjorde opmærksom på, at Afghanistan p.t. har valgt “det onde” – krigsførende, kolonialistisk kapitalisme, som han selv udtrykte det – for at undgå “det ondeste”, nemlig den fundamentalistiske fanatisme, som Taleban repræsenterer. Han beskyldte Hizb-ut-Tahrir for ikke at kende nok til forholdene i Afghanistan og spurgte, hvilken organisation, en eventuel afghansk frihedskæmper kunne eller skulle slutte sig til.
Panelets svar afslørede, at Hizb-ut-Tahrirs forsvar for modstandskampen er rent teoretisk og principielt – de har ikke som sådan nogen reelt eksisterende modstandsgrupper i Afghanistan, som de støtter og anbefaler.
En kvinde, efter lokalkendskabet at dømme med pakistansk baggrund (hvilket dog var umuligt at afgøre ud fra hendes aldeles flydende danske) gjorde tilsvarende opmærksom på, at deres forslag om, at Pakistan skulle gå ind i konflikten og stille et ultimatum til USA, er fuldstændig urealistisk: Pakistans regering er for det første i lommen på USA, for det andet har den ikke engang fuld kontrol over sit eget territorium, og for det tredje kunne en sådan handling udløse en international krig, som ingen ville vinde.
Svarene på disse og andre spørgsmål viste klart Hizb-ut-Tahrirs retoriske model, som hurtigt blev monoton: Taleren begynder venligt og sagligt med at redegøre for sammenhængen, som han selv ser den, fortsætter med at tale og dvæler ved vestmagternes forbrydelser og de korrupte islamiske regeringers tyveri og depravitet, og ender med at tale vredt og indtrængende om, hvordan disse forbrydelser skal stoppes. Svarene begyndte typisk med sagligt korrekte argumenter og oplysninger, men endte i en følelsesmæssig appel, der i sidste ende betyder: Kvinder og børn dør, og derfor har jeg ret – eller vil du måske, at kvinder og børn dør? Ganske politikeragtigt, i grunden.
Der er ingen tvivl om, at mødets arrangører er både engagerede og velmenende – men deres svar på de to kritiske spørgsmål, som jeg har refereret her, var ikke specielt overbevisende. Analysen af, hvad der er galt i Afghanistan, er egentlig god nok, men deres løsningsforslag kan umuligt omsættes i praksis.
Betyder det så, at Hizb-ut-Tahrir afslørede sig selv som lige så “farlige”, som moddemonstranterne forsøgte at gøre opmærksom på? Nej, ikke i mine øjne. Det er svært ikke at sympatisere bare en lille smule med deres mod og deres engagement i arbejdet mod de forbrydelser, der faktisk begås i Afghanistan. Det urealistiske i de konkrete planer minder mere end noget andet om 70ernes og 80ernes virkelighedsfjerne, men uskadelige universitetsmarxister, hvis revolutionsromantik kunne udfolde sig frit, ubesudlet af noget forsøg på faktisk at aktualisere den som virkelighed.
Og som med universitetsmarxisterne kunne man ønske, at de engagerede unge mennesker kom ind i kampen og bidrog til ting, der helt konkret kunne gøre livet bedre for folk i Afghanistan – frem for luftige planer, der forudsætter, at man først gennemfører en socialistisk revolution eller et kalifat, eller udskifter regimet i Pakistan. I den forstand var Hizb-ut-Tahrirs møde rigt på oplysning, analyser og spørgsmål, men fattigt på brugbare svar.
Mjaeh, både og…
En af hovedpointerne var jo netop den aktive rolle, som skandinaviske muslimer kunne spille, altså lige præcis ikke voldeligt, men informativt: At hjælpe til med at forhindre, at krigen bliver usynlig for de nordiske landes befolkninger.
Derfor startede han jo også mødet med at sige, at målet bla. var at udruste disse aktive med nogle konkrete argumenter mod krigen.
Nu så jeg ikke hele mødet fra starten, men først fra ved 18-tiden.
Men jeg synes også, som det fremgår, at de faktisk gjorde et godt stykke arbejde med at oplyse om, hvad krigen faktisk er. Hvor jeg kritiserer HuT er det mere for deres konkrete løsningsforslag, som ikke virker videre realistiske, og tildels for deres retoriske ikke-svar til de relevante indvendinger, jeg refererer.
Selve oplysningsarbejdet og argumenterne mod krigen fejlede ikke noget.
Jeg synes nu du har udeladt en smule i den forklaring og den bærer præg af din subjektive holdning til de løsninger der blev præsenteret.
For der blev tydeligvis redegjort for at splittelsen i det afghanske folk, og de etniske spændinger der eksistere udelukkende kunne løses med Islam. Idet det eneste der binder alle disse etniciteter i landet, netop er Islam. Og at Islam i sit grundlag ikke giver forrang til en etnicitet overfor en anden som USA jo netop har gjort i Afghanistan.
Dernæst blev der også redegjort for at muslimerne i Pakistan ligesom muslimerne i Afghanistan ønskede at blive styret med SHaria, der blev her nævnt en måling fra Maryland University der fortæller at det er over 70 % af befolkning der ønsker det her.
Dernæst blev der også henvist til deres litteratur for at få uddybet deres syn på Kalifatet, idet jeg ikke kan forestille mig at man på 20 min kan opklare et helt samfundssystem.
Hvad angår det konkrete her og nu, så var budskabet som jeg hørte det, at regimerne i Pakistan, Afghanistan og i de øvrige muslimske lande skulle rejse tilbage til dem der havde sat dem på magten (dvs vesten) og lade befolkningen afgøre sin egen skæbne.
OG det er da utroligt at man efter Tunesien stadig mener det er utopi at en befolkning der tyranniseres af et marionetregime ikke er istand til at fjerne det her. Så hvis det kan ske i Tunesien af alle steder, så kan det vil også ske i Pakistan, hvor man har et regime der tillader dronelikvidering af egen befolkning, og sender sin hær ud for at dræbe egne borger i amerikansk tjeneste.
Hvad angår Pakistan’s ultimatum, så blev der redegjort for i svaret, at det naturligvis indebærer at det eksisterende regime bliver fjernet, hvilket jvf det ovenstående ikke kan ses at være urealistisk.
Dernæst så blev der også redegjort for at Pakistan på alle måder , sammen med Iran og usbekistan er den logistiske mulighed for at USA overhovedet kan føre krig.
Og dommedagssnakken om en global krig er vel ikke noget man kan tage seriøst. USA er ligesom alle andre stater dirigeret af interesser i sin Udenrigspolitik. Og når skaden er større end interessen i Afghanistan så vil USA som det var tilfældet med Sovjet og Briterne før dem også trække sig ud, og er ikke interesseret i en ny Krig altimens landet er ved at gå bankerot. Flertallet af den amerikanske befolkning ønsker ikke engang at krigen i Afghanistan skal fortsætte.
MHT. Kaos i Pakistan som vist er din egen tilføjelse så skyldes det jo netop det Pakistanske regimes insisteren på at føre en amerikansk krig i eget land og mod sin egen befolkning. Og det skyldes implementering af IMF’s økonomiske løsninger i landet der har gjort at landet med verdens næststørste gasforekomster må lade sin befolkning undvære strøm i flere timer om dagen. Og landet med et af verdens største produktion af korn må lade sin egen nation sulte.
Og der var ikke problemer med NWP førend det pakistanske regime tillod amerikaner at gennemføre dronelikvideringer og endda valgte at sende hæren ind mod egen befolkning på Amerikansk ordre.
Hvad angår at der aldrig har eksisteret en stærk centralregering i området så er det noget vrøvl, og det er vist din egen tilføjelse til diskussionen. I flere århundreder var området en del af Khorusan-området, med alle dens forskellige etniciteter, og hvor de levede sammen under en centralregering . Senere blev det en del af stormogulet, hvor også adskillige etniciteter, faktisk flere end dem der er i Afghanistan idag (usbekere, hazara, turkmener, tadjiker, pashtuner + punjabi, sindi, baluch…) levede sammen under en centraleregering.
Ja det var først da kolonisering påbegyndte at de her problemer med etnicitet kom frem.
Det sidste punkt var vedrørende den praktiske støtte til oprør. Jeg tror at de gjorde det meget klart at HUT udelukkende var et politisk parti og derfor ikke udførte voldelige aktiviteter af nogen art som værende et politisk parti. Og de adskilte også mellem det at fjerne besættelsen og hvad der skulle løse problemet. For målet var ikke alene at fjerne en besættelse, for fjernelse af den kommunistiske besættelse løste ikke noget problem, idet det blot førte til borgerkrig.
Løsningen bestod af et samfundssystem, herunder et økonomisk system, politisk system…som byggede på Islam. Og at et sådan system skulle kræves fra befolkning selv. Men det her kan aldrig lade sig gøre med en besættelsesmagt der pådutter folket skindemokrati og narkobaroner.
Og lige for at give min tilføjelse til diskussionen så er al ejendom i Islam ikke fællesskabets ejendom, som er tilfældet i kommunismen. Men havd angår naturressourcer som blev nævnt som eksempel, idet disse var blandt de amerikanske motiver for at besætte så har Islam fastlagt at denne ejendom tilhører fællesskabet som det blev nævnt. Men hvad angår handel med andre varer, landbrug, serviceydelser osv. så er det en del af den ukrænkelige private ejendomsret som Islam også anerkender og beskytter. Islam har et helt unikt økonomisk system og jeg vil anbefale dig at studere det her for at du med egne øjne kan se at der ikke er tale om et utopi, eller en marxistisk drøm. Men hvor du vil finde konkrete løsninger til blandt andet den økonomiske kriser verden står overfor.
HuT går fundamentalt galt i byen, når de omtaler Afghanistan som besat. Afghanistan var besat af Taliban, som umyndiggjorde befolkningen og spærrede halvdelen af befolkningen inde i rigide sharia-regler. Afghanistan blev befriet af NATO-styrkerne.
I dag har befolkningen mere at skulle have sagt end under Taliban. Hvis NATO-styrkerne forlader landet, så vil befolkningens vilje, som bl.a. manifesterer sig som pigers skolegang, blive undertrykt igen.
Det er fuldstændigt rundt på gulvet at HuT påstår at de støtter afghansk selvbestemmelse, og samtidigt opfordrer til kamp mod de brave solidaritetsarbejdere, som i vidt omfang har sikret og kontinuerligt forsvarer denne selvbestemmelse.
Analogien til universitets-marxisterne er glimrende set. Det er sgu nok samme historiske impuls!
Det, der har fået folk til at rette fokus mod Hizb-ut-Tahrir er også snarere deres slagord, såsom “down, down demokrati (sic) -- down, down Denmark”. Samt historier om de myter, som dyrkes af visse af de mere åndeligt forhutlede typer, som bevægelsen tiltrækker. -- Som bl. a., i følge en mig nærtstående muslim, der lod sig trække med ind i HuT, er den ubehagelige idé, at alle ikke-muslimer er undermennesker (eller, hun sagde: “slet ikke mennesker”). Og at det derfor eksempelvis ikke er en forbrydelse “i Guds øjne”, når danske piger voldtages o. s. v.
Det er ikke det budskab, foreningen møder os med udadtil, men hvis det er det, der generer os ved den, og vi kan påvise, at ovenstående verdensbillede trives relativt uimodsagt blandt tilhængerne -- så er det ærgerligt, at det ikke er det, vi tager udgangspunkt i.
-- -- --
@ Abdullah
Det Agger siger er jo bare at selv teoretisk set “gode love” meget vel kan være utopiske, navnlig hvis de ikke er et produkt af en kulturel udvikling. De ender titnok med tyranni. Ligesom de gjorde det i tilfældet Den Revolutionære Socialisme -- som blev overhalet indenom af de sociale reformer i en række af de lande, der ikke oplevede voldelig revolution. Jeg tør godt risikere den påstand, at vor egen nation er langt mere socialistisk, end mange af selv de mest visionære revolutionære turde drømme om for 100 år siden. “Blå” regering eller ej.
Socialismen som sådan har været en velsignelse for menneskeheden, og er et ideal for alle, i virkeligheden også for en markant del af den nuværende, revolutionære islamiske strømning. Gejstlig på gejstlig forestiller sig, at det sociale system i et islamisk styret land, vil ligne det nuværende danske på mange punkter. Spørg selv Abdul Wahid Pedersen.
Det vil bare ikke ske som følge af fem daglige bønner. Det ved vi -- for det har været prøvet. Det skal ske via en gradvis udvikling. Der er derfor, efter min mening, langt større sandsynlighed for, at de åndelige reformer, som fundamentalisterne fordrer, vil finde sted andre steder, end i de revolutionære lande.
Endda uden det tyranni og den ensretning, som revolutioner -- også denne -- så tydeligt lægger op til. For vist skal det åndelige vacuum, der er i færd med at opstå fyldes op. Det vil imidlertid nok give sig selv på en fredelig, og efterhånden stadigt mere udogmatisk, måde.
-- -- --
Abdullah, det korte svar til din indvending er, at forestillingen om et regimeskifte i Pakistan, der lige netop peger i retning af et islamisk styre, som kan og vil stille ultimatum om selv at gå ind i Afghanistan, STADIG er urealistisk. Det er det, der får mig til at trække en parallel til 70ernes og 80ernes universitetsmarxisme, hvor løsninger på konkrete problemer kunne begynde: Først gennemfører vi revolutionen, og når så arbejderklassen har overtaget produktionsmidlerne …
Morten, din første kommentar: Jeg ser dine beskyldninger om, at HuT skulle betragte ikke-muslimer som “undermennesker”, som ikke er beskyttet af loven, og som derfor frit kan dræbe eller voldtage, som en parallel til de “blod-løgne”, man i middelalderen kolporterede om jøderne. Vil du være venlig at lade være med at skrive noget sådant på denne blog igen, før du kommer med noget skudsikker skriftlig dokumentation! Udokumenterede påstande på Lars Hedegaard-plan om at “de” myrder og voldtager, hører ærligt talt ingen steder hjemme.
Bemærk også, at HuT udtrykkeligt sagde det stik modsatte til mødet: Loven gælder alle, og den beskytter alle (Abdullah, correct me if I’m wrong).
Morten, din anden kommentar: Det er dog også værd at bemærke, at socialismen ikke opstod i det 18. eller 19. århundrede -- det var en dyb tallerken, der blev genopfundet. Vil socialvæsnet i en moderne islamisk idealstat minde om det skandinaviske? Måske, men det skandinaviske minder på sin side på nogle punkter om systemet i den islamiske middelalderkultur, hvor der blev sørget for gratis hospitaler og mad til alle.
Dette var på sin side en direkte arv fra de store antikke civilisationer. Men et solidarisk samfund, hvor der også bliver taget hånd om de svageste, er altså ikke noget, der blev opfundet i Skandinavien -- og slet ikke noget, vi historisk set kan “belære” den islamiske verden om, selv om det står mindre godt til i dag i mange islamiske lande.
Mange tak for en grundig og veltænkt analyse af begivenhederne, jeg havde selv en deadline at nå så kunne desværre ikke deltage.
Jeg er også stort set enig i dine konklusioner.
Personligt har jeg det svært med hele Whahabi begrebet, eller hvad det nu hedder, Danmark som en kalifatstat og en befolkning på æsler fremfor i bil/tog har jeg svært ved at se for mig, men det skal da have lov til at forsøge sig.
Man kan godt få den mistanke, at HuT finder det svært at levere løsninger, fordi deres eneste bud på en løsning er et kalifat, og derfor stiller jeg mig tvivlende overfor spørgsmålet om deres reelle solidaritet med det afghanske folk, men når det er sagt så har de bragt argumenter til torvs og åbnet for en debat ingen andre ønsker at tage.
Særligt holder jeg meget af, når der tales om det personlige ansvar og en passiv støtte til krig. Mange af os finder det nemt eksempelvis at fordømme unge soldater der drager i krig, uden på mindste måde at skamme os over at finansiere selv samme soldat over skatten.
De danske skatteborgere finansierer besættelsen af afghanistan, og er derfor lige så skyldige som de soldater vi sender afsted, eller den regering der sætter det hele i værk.
Det snakkes der ikke så meget om…
Hvornår idéerne er “opfundet” er vel mere eller mindre ligegyldigt, og hvem der – så vidt vi mener at vide -- har lanceret dem først, interesserer vel kun dem, der vil nedlægge kranse. De fleste idéer er oldgamle og mere eller mindre universelle, samt indeholder fragmenter af hinanden, selvom vi ynder at kreditere bestemte personer, kulturer, og strømninger for dem. Men det betragter jeg mere som en menneskelig tilbøjelighed.
Det er naturligvis implementeringen af idéerne, der er det interessante. Jeg kunne ikke læse andet ud af det du skrev, end at det er vi helt enige om. Hvis betingelserne for iværksættelsen af en idé ikke er til stede, så hjælper det fedt, at den er så og så god og logisk i sig selv. Løsningen er sjældent bare “bedre love” (dem kan man jo downloade fra Internettet).
Og så lige en ting: Jeg kolporterer ikke rygter. Jeg konfronterer HuT med et vidneudsagn. Og det vidneudsagn har de alle muligheder for at forholde sig til. – Det er let nok at dokumentere, hvad de siger om sig selv. Det bliver man bare ikke klogere af. Den modstand HuT møder, kan i hvertfald ikke forklares ud fra det – det kan de færreste bevægelsers. Derfor må vi teste nogen påstande.
Det er helt almindelig praksis. Du har selv lige lagt et vidneudsagn ud på Bohemianrhapsody.dk. Jeg linker ikke, for at undgå “filteret”. Hvad er problemet ?
-- -- --
P. S.
Jeg synes også udsagnet “Loven gælder alle, og den beskytter alle”, er et yderst problematisk udsagn. For enten gælder en fremmed religions dogmer også mig -- eller jeg er ikke inkluderet i “alle”. Det er ikke et uskyldigt udsagn.
Det er imidlertid en idé. OK. Men jeg interesserer mig derudover for, hvilken kultur, den slags idéer tiltrækker/giver husly til. For som set i flere historiske tilfælde, viser det sig tit at være afgørende for det endelige udfald af idéens omsætning i praksis.
P. P. S. Jeg tror ikke noget ondt om Abdullah
-- -- --
@ Erik Ernst
Alternativet til invasionen i Afghanistan er netop ikke et kalifat, der tilbyder kønnene en form for nøje defineret “ligeret” (minus frihed til selv at vælge livsform eller kønsrolle) men Talibans styre. Et islamisk styre, der afhænger af øjnene, der ser hos dets magthavere. Og som ikke ser ligeret for nogen som helst som et formål.
Hvorfor mener HuT, at den vestlige invasion i Afghanistan er værre, end Talibans vilkårlige styre ? For det er da ikke bare, fordi tilstedeværelsen af de mindreværdige “vantro” besudler de mereværdige muslimers jord ? Vel ?
-- -- --
Morten, “alle er lige for loven” er ikke et uskyldigt udsagn? Man undres.
Men det afhænger selvfølgelig ganske rigtigt helt af, hvem der fører ideen ud i praksis.
Erik, din kommentar er ganske præcis på nær ét punkt: H-u-T forestiller sig ikke noget med æsler og kameler. De gjorde omhyggeligt opmærksom på, at et kalifat i Afghanistan efter deres mening skulle bruge olie- og gaspengene på at udvikle og industrialisere landet, så det ikke længere er fattigt og svagt.
Jansen:
Du ved simpelt hen meget bedre end de afghanske kvinder selv, hvad der tjener deres -- og Afghanistans -- interesser?
Svar ikke, før du har læst denne artikel fra RAWA, Afghanistans ældste eksisterende kvindebevægelse:
http://www.rawa.org/rawa/2009/05/07/lets-rise-against-the-war-crimes-of-us-and-its-fundamentalist-lackeys.html
Kan det være rigtigt at danske drenge skal dø blive lemlæstet for amerikanske interresser.
De er der ikke for demokrati .
Hamid Karzai ( Afghanistans præsident ) 1/3 af alle hans stemmer var falske. hans regering er fyldt med narkobaroner og krishære. Det er ikke demokrati.
De er der ikke for at bygge skoler
efter vi er kommet til afghanistan for 9 år siden er der kommet 6 procent flere analfabeter, det var de skoler.
De er der ikke for at hjælpe kvinder
Der er 50 % flere kvinder der begår selvmord siden vi er kommet der til, behøver jeg sige mere.
De er der ikke fordi FN sagde god for den.
Vi indvaderede før FN sagde god for krigen.
Det gør ikke danmark mere sikker. Danmark er blevet et mere usikkert land at bo i efter krigen.
DE politikere spiser os af med løgne.
Skal danske drenge virkelig dø for USA´s skyld?! Kan det være rigtigt?!
Kan det være rigtigt at vores drenge skal de virkelig DØ For USA?!
Få de drenge hjem nu!
De drenge skal hjem NU!
NU NU NU NU NU NU NU NU NU NU NU NU NU NU NU NU NU NU NU!!
Stop snakken om Hizb ut-tahrir og lad og snakke om det det virkelig handler om!
Et uddrag fra Carly Fiorina CEO H.P d. 26 sep. 2001. Denne Tale illustrere meget godt den stat nogle kalder utopisk og umulig at få. Eller dem der tror at vi vil have kameler og æsler 😀 Der findes mange lignende taler, men en af de nyeste jeg kunne finde.
Citat:
Der var engang en civilisation, der var den største i verden.
Den var i stand til at skabe en kontinental superstat, der strakte sig fra hav til hav, og fra det nordlige himmelstrøg til troperne og ørkener. Inden for sit herredømme levede hundredvis af millioner af mennesker, af forskellig tro og etnisk oprindelse.
Et af dets sprog blev det universelle sprog i store dele af verden, broen mellem befolkningerne i hundrede lande. Dens hære bestod af folk fra mange nationaliteter, og dets militær beskyttelse tillod en grad af fred og velstand, der aldrig har været kendt før. Rækkevidden af denne civilisations handel forlænget fra Latinamerika til Kina, og overalt i mellem.
Og denne civilisation blev kørt mere end noget andet, ved opfindelse. Dens arkitekter designede bygninger, som trodsede tyngdekraften. Dens matematikere skabte algebra og algoritmer, som gjorde det muligt at byge computere, og oprettelsen af kryptering. Dens læger undersøgte den menneskelige krop, og fandt nye helbredelsesmetoder for sygdomme. Dens astronomer kiggede ind i himlen, navngav stjernerne, og banede vejen for rumfart og udforskning.
Dens forfattere skabte tusinder af historier. Historier om mod, romantik og magi. Dens digtere skrev om kærlighed, når andre før dem var for gennemsyret af frygt for at tænke på sådanne ting.
Når andre nationer var bange for ideer, denne civilisation trivedes på dem, og holdt dem i live. Når censorer truede med at udslette viden fra tidligere civilisationer, denne civilisation holdt viden i live, og gav det videre til andre.
Mens moderne vestlige civilisationer deler mange af disse træk, er den civilisation jeg taler om den islamiske verden fra år 800 til 1600, som omfattede det Osmanniske Rige og domstolene i Bagdad, Damaskus og Cairo, og oplyste herskere som Suleiman den Store .
Selv om vi er ofte ikke klar over vores gæld til denne anden civilisation, dens gaver er i høj grad en del af vores kulturarv. Den teknologiske industri ville ikke eksistere uden bidrag fra arabiske matematikere. Sufi poet-filosoffer som Rumi udfordrede vores forestillinger om sig selv og sandhed. Ledere som Suleiman bidrog til vores forestillinger om tolerance og civile lederskab.
Og måske kan vi lære en lektie af hans eksempel: Det var lederskab baseret på meritokrati, ikke arv. Det var lederskab, der udnyttes den fulde kapacitet af en meget forskelligartet befolkningsgruppe, der inkluderede kristendom, islamiske og jødiske traditioner.
Denne form for oplyst lederskab -- lederskab, som næres kultur, bæredygtighed, mangfoldighed og mod -- førte til 800 års opfindelser og velstand.
Citat slut:
Denne stat er ikke utopi, og vil komme tilbage idet befolkningerne i de islamiske lande gerne vil have den tilbage. Forskellen er nemlig at man i Europa før sekulariseringen oplevede undertrykkelse af kirken til sådan en grad at alle tænkere, videnskabsmænd osv. blev slået ihjel for diverese udtalelser og holdninger. Kristendommen endte med at blive kraftigt deterministisk at folk gjorde oprør. Det er i virkeligehden ikke kristendommen, men paverne og kongerne dengang. Denne mørke middelalder Europa oplevede kulminerede i at man tog stor afstand til gud og sekulariserede landende. De næste generationer voksede op med undertrykkelsen af gud, og førte til en langsom opvoksende had til gud. eller rettere at suværenintetten tilhører gud.
Den islamiske verden derimod oplevde det omvendte. Undertrykkelsen kom først da man fjernede gud, og vesten koloniserede de islamiske lande og forsøgte at tvangs-demokratisere landende. Derfor vil muslimerne gerne have deres islamiske stat tilbage hvor gud styrer og lovgiver for dem. De vil gerne have islam. Muslimerne oplevede netop en postiv tilværelse.
Undskyld den lange kommentar.
MVH
Ahmad
er det mig der ser forkert, eller står Helge Adam møller ikke og griner (i den første video) og sludre med den mand med den hvide dynejakke der ses heile og råbe på næste video ? har forsøgt at spørge flere steder men ingen ønsker tilsyneladende at spørge
video 1 http://www.tv4play.se/nyheter_och_debatt/tv4nyheterna?title=kontroversiellt_mote_i_kopenhamn&videoid=1203509
video 2 http://www.youtube.com/watch?v=dIMkwrMWXz8
“Og som med universitetsmarxisterne kunne man ønske, at de engagerede unge mennesker kom ind i kampen og bidrog til ting, der helt konkret kunne gøre livet bedre for folk i Afghanistan – frem for luftige planer, der forudsætter, at man først gennemfører en socialistisk revolution eller et kalifat, eller udskifter regimet i Pakistan. I den forstand var Hizb-ut-Tahrirs møde rigt på oplysning, analyser og spørgsmål, men fattigt på brugbare svar.”
Jeg er helt enig!