Agger har før omtalt sagen, men råbet fra en ophidste politibetjent har nu fået absurde følger. Således har selveste Københavns Politidirektør, Hanne Bech Hansen efter rådførsel med betjenten, erklæret at det betjenten i virkeligheden råbte var: Perle!.
Det ville være komisk hvis det ikke var så tragisk at politiet finder på den slags historier. Og at højrefløjens nyttige idioter tilmed forsøger at legitimere løgnen. Flere og flere betjente er trådt frem og erklæret at det skam er helt normalt at råbe “perle” eller “perletand” efter folk man er lidt ophidsede på.
Ethvert rationelt menneske må naturligvis afvise den slags latterligheder. Men skaden er større end én enkelt betjents racistiske tendenser. Det faktum at hele politistyrken nu forsøger at lyve og dække over hinanden er en tragedie langt større. Et velfungerende samfund er afhængigt af at befolkningen har en grundlæggende tillid til politiet. Fx må man i retssager føle sig sikker på at de politibetjente der vidner har en ekstra autoritet. Et troværdigt udsagn fra en betjent er måske afgørende i 2 ud af 3 straffesager – og hvis politiet først bliver afslørede som lystløgnere, så ryger alle disse sager. For hvis politiet blot vil dække over deres egne, uden skelen til virkeligheden, så ryger legitimiteten.
Så sagen om “perlen” er mere alvorlig end man umiddelbart skulle tro. Og politiet skader kun sig selv i forsøgene på at lyve sig ud af situationen. At højrefløjen tilsyneladende også forsvarer politiet i den slags sager kan kun være misforstået loyalitet. Mon ikke også de er interesserede i et effektivt politi?
Jeg har analyseret lydsporet, og er nået frem til, at jeg ikke kan afgøre, om det er en “L”- eller en “K”-lyd, selv ikke med mønstring af min bedste med- eller modvilje. Hvad jeg derimod kan når frem til, er at stødet i første stavelse bliver lagt på en måde, som ligger lige så langt fra “perle” som “Haarder” ligger fra “horder”. (Jeg vil ikke kalde mig ekspert i lydanalyse, men jeg har dog gennemført specialeforberedelse i audioteknik tilbage i min universitetstid, hvilket også indebærer psykoakustik og talekompressionsteknik.)
Men nu siger perletiet selv, at ordet “perle” også er et skældsord, der dækker over “perker”, og så kan det jo reelt være ligemeget, om det er det ene eller det andet, de har råbt, for de må ikke.
Selve betjentens brug af skældsordet er for så vidt en lille sag, omend den dog afslører, hvad det er for folk, politiet sætter til at holde ro og orden blandt ikke-etniske danskere: Det er ikke ligefrem folk, man vil formode er i stand til at reagere helt nøgternt, men som godt kunne mistænkes for at agere dømmende kraft lige på stedet. Det skal i sig selv stoppes, men nogen “stor sag” er det dog ikke.
Ikke med mindre der gives udtryk for åbenlys accept overfor denne adfærd fra øverste sted, altså. Og det er netop det, Perlemor -- politidirektør Hanne Bech Hansen -- gør, når hun forsøger at støtte sin ansattes adfærd. Så bliver det pludselig til et systemisk problem på samme måde, som tortur i Abu Ghraib ikke bare var et par brodne kar, men en adfærd, der blev sendt signaler om fra højeste sted.
Vent lige lidt… du siger, at højrefløjen forsøger at legitimisere løgnen, dvs. de gør et arbejde ud af at forklare, at politiet virkelig sagde “perle” (med et noget underligt tryk på første stavelse) og ikke “perker” (hvor det pågældende stød til gengæld er nødvendigt)? Det lyder forkert, for højrefløjen plejer jo at forsvare, at man bør have lov til at kalde folk for perkere, negre, muhammedanere, osv.
Hvis højrefløjen mener, at det er nødvendigt at forsvare Perlemors forsøg på at lægge afstand fra disse udtryk, så betyder det, at de selv er klar over, at det er racistiske skældsord.
“Ethvert rationelt menneske må naturligvis afvise den slags latterligheder.”
Hvor blev argumenterne af?
“Hvor blev argumenterne af?”
tjah -- når man har med tåbeligheder såsom folk der forsøger at skjule at de har råbt perker, ved at påstå at de råber perle, er det ikke brug for argumenter -- blot almen viden og dannelse.