Engelbreth har været der, og sågar Berlingskes Niels Krause-Kjær – men sagen om Lars Hedegaards seneste vanvittige udtalelser om muslimer og den straf, der vil ramme de danske og europæiske “forræderere”, der gør sig skyldige i den frygtelige forbrydelse ikke at dele Hedegaards eget forskruede og forløjede antisemitiske had til alt, hvad der har med muslimer og islam at gøre, fortjener alligevel et ord eller to med på vejen.
Hedegaard har blandt andet vakt opsigt ved at sige, at
»Når som helst det er tilrådeligt for en muslim at skjule sine sande intentioner ved at lyve eller aflægge en falsk ed i hans eller Islams tjeneste, er det enten anbefalet eller ok at gøre det. Det betyder selvfølgelig ikke at alle muslimer lyver, men at man aldrig kan vide det«.
»En muslim må gerne sige at han er konverteret til kristendommen, han må gerne aflægge falsk vidnesbyrd i retten – han kan gøre, hvad der passer ham. Man kan aldrig være sikker på, at han siger sandheden. Selvfølgelig, når det er den basale kultur, er det meget alvorligt for os, for i en kristen kultur prøver vi på at opdrage vores børn til at sige sandheden. Det betyder ikke, at de altid gør det – vi gør det ikke altid – men når vi lyver, ved vi, at vi har begået noget forkert. Det er simpelthen ikke tilfældet i islam«.
og
»Efter den tyske besættelse af Danmark var der en del, som havde samarbejdet med fjenden, som kom i knibe. Det samme kunne ske her«.
Du kan læse det hele i Politiken. Hvad jeg vil tilføje er de skræmmende perspektiver af, hvor dette had egentlig ender henne.
Lars Hedegaard benytter tydeligvis et klassisk racistisk associationstrick: Han ønsker, at hver gang en af hans meningsfæller ser en muslim, skal de se en potentiel trussel eller terrorist.
Resultatet vil, hvis ellers han får magt som han har agt, være en udgrænsning og isolation af samfundets muslimer, som i sidste ende vil være et let bytte for lynch mobs som i sidste ende også vil blive vendt mod ikke-muslimer, der ikke hader “de fremmede” nok. Præcis, hvad der historisk er sket med jøder og sigøjnere flere steder i Østeuropa (og andre steder).
Og der kan ikke være nogen tvivl om, at en sådan udvikling er præcis, hvad Hedegaard ønsker. Og det er også, hvad alle hans forsvarere, som nu falder over deres egne ben for at bedyre, at han kun “siger sandheden”, i sidste ende ønsker.
Det er også lige præcis en sådan udvikling, som er den logiske konsekvens af Dansk Folkepartis manglende vilje eller evne til at tage afstand fra denne form for ekstremisme.
Men jeg kan ikke lade være med at undre mig over nogle af de mere besindige af de fremtrædende medlemmer af Trykkefrihedsselskabet: Ønsker de virkelig at lade sig bruge som nyttige idioter for en så utilsløret ekstremisme, et så utilsløret etnisk had?
Hvis ikke, er det, som også Krause-Kjær påpeger, svært at se, hvordan de kan gøre andet end at melde sig ud.
Hedegaard var engang en debattør som man godt ville bruge lidt tid på at forholde sig til. Idag er jeg nærmest ligeglad med ham. Manden er ganske enkelt blevet skingrende sindssyg!
Det er mere interessant at de andre TryggeUfriheder tilsyneladende ikke ønsker at tage afstand fra Hedegaard som en Winkel-Holm f.eks. Det kunne tyde på at holdningen snart bliver forsøgt luftet fra en talerstol med udviddet ytringsfrihed beliggende på Slotsholmen.
De ønsker kun krig, fordi de ingen anelse har om, hvad krig er.
Ja, det er allerede sket: Både Søren Espersen og Søren Krarup har været ude at sige, at “Lars Hedegaard har ret”:
http://www.information.dk/telegram/219491
Hvor lang tid skal ‘man’ stå med åben mund og polypper og simpelthen ikke tro at det er sandt det man høre ? Nej det skal vi jo heller ikke, for det er desværre s….!? Det er fandme deprimerende. Jeg er trist.
unskyld det er jo ikke “SANDT” “SANDT” ! for fanden da…..!
Ja, og jeg har endda helt bevidst ikke gentaget de værste citater. Lars Hedegaard er gal! Men det er Søren Espersen og Søren Krarup desværre ikke, og de har altså nu travlt med at forsikre, at manden har “ret”. Man tager sig til hovedet.