Universiteter – at save den gren over, man sidder på

Vi skal uddanne os ud af krisen. Vi skal leve på vores know-how. Dansk forskning og udvikling skal være i verdensklasse. Danskerne skal være ét af verdens bedst uddannede folkefærd. Vi skal satse på uddannelse og forskning …

Sådan hed det da engang, gjorde det ikke? Her er, hvordan det hedder i dag med Dansk Folkeparti ved roret: “Vi er et uvidende bondeland, og det har vi tænkt os at forblive!”

Eller, som vi læser i Politiken:

De danske universiteter er chokerede over den nye plan til genopretning af dansk økonomi.

Ifølge formanden for de danske universitetsrektorer, Jens Oddershede fra Syddansk Universitet, kommer kravet om en besparelse på omkring 2 milliarder kroner som lidt af et chok.

Endnu er de konkrete besparelser ikke udmøntet. Men ifølge Jens Oddershede vil der uundgåeligt blive tale om afskedigelser – »færre ansatte over hele linjen« – ligesom der vil blive forsket mindre på universiteterne.

»»Dette må tolkes sådan, at man fra politisk hold har valgt at satse mere på nutiden end på fremtiden. Vi skal på universiteterne bidrage med forskning, der skal styrke Danmarks konkurrenceevne. Men samtidig har man valgt at lægge en uforholdsmæssig stor del af besparelserne hos os«, siger Jens Oddershede.

Uddannelse og forskning – det lader vi fra nu af inderne og kineserne om. Hvis vi er heldige, kan vi måske med tiden få lov til at bistå opbygningen af det nye Indien – vi kan hyppe deres kartofler og slå deres græsplæner. Hvis vi altså stadig har råd til at uddanne gartnere.