Month: July 2006

The Guardian har en artikel om, hvordan den igangværende krig i Libanon giver anledning til en hidtil uset kommunikation via blogs, mellem krigens parter – weblogs ført af folk på stedet er blevet en ny kilde til information på en måde, man ikke har set i tidligere krige.

En af de blogs, de omtaler, er Ramzi’s Blah Blah, der også har opfattet den nye situation:

In the 1990’s, Israeli aggression against Lebanon would go unnoticed on the global scene.
Sure, the news networks would run the story the first few days and then it would quickly give way to figure skating.

But with the Web what it is today, the war is getting personal. Blogs, interviews, video diaries, and sites such as SaveLeb.Org, to channel aid and support.

Times Online har en artikel om det samme, med links til både israelse og arabiske blogs.

Israelske skolebørn skriver slogans på israelske missiler, inden de sendes afsted for at forsøde tilværelsen for libanesiske børn. Et kærligt knus – fra folk til folk? (Kilde: BBC).

Via KABOBfest.

Til almindelig info: Jeg har netop anmeldt den nye (2005) indiske film BLACK ovre på Modspil.dk – hvorover man kan hoppe, hvis man gerne vil læse den …

En vis Herluf Hansen fra Kirke Såby har et glimrende læserbrev i Jyllands-Posten i dag:

JYLLANDS-POSTEN KAN åbenbart ikke blive træt af at fastslå, at det, man gjorde, var godt og rigtigt. Det skulle vel ikke være et udslag af dårlig samvittighed? Det er dog næppe det, der plager chefredaktør Carsten Juste mest, ej heller over for de tegnere, man har bragt i vanskeligheder for nogle sølvpenge.

(…)

Per Stig [Møller] vil ikke afsløre, hvad han selv mener om Muhammed-tegningerne. Det er han ikke sat til at vurdere, siger han.

Han har tidligere udtalt, at han heller ikke var sat i verden for at kritisere amerikanerne. Hvad mon det så er, han er sat til at tage stilling til? Han er lige så modig som nu Bertel Haarder, som jeg også tidligere beundrede.

Sic transit.Det ville ellers have kunnet tage trykket af kedlerne, hvis regeringen i tide havde erklæret, at man ikke var enig i forhånelse af andres religion. Jyllands-Posten alene havde aldrig kunnet forårsage al den ravage. Lederen påstår, at folk som Uffe Ellemann-Jensen, Tøger Seidenfaden og Villy Søvndal går ind for censur, altså forhåndsgodkendelse af offentlig myndighed.

Det er ren forvanskning af andres standpunkter, som man så derefter let kan nedgøre. Redigering af aviser er vel ikke censur?

Og nej, det har han da så evigt ret i. Foghs kujonagtige kryben for Dansk Folkeparti – og Per Stigs lige så kujonagtige vigen uden om en egentlig stillingtagen – er, hvad der bragte Danmark karikaturkrisen på halsen.

Ikke selve Jyllands-Postens tegninger, der hvad man en mener om dem hørte hjemme i en indenrigspolitisk diskurs og kunne have været holdt dér – om ellers regeringen havde kendt sin besøgelsestid.

Men det gjorde man altså og desværre ikke.

Henry Siegman i The Observer:

Despite bitter lessons from the past, Israel’s political and military leaders remain addicted to the notion that, whatever they have a right to do, they have a right to overdo, to the point where they lose what international support they had when they began their retaliatory measures.

Og i sidste ende opnår Israel blot at skade deres egen sikkerhed på længere sigt – hvis de er heldige, kan de måske tilføje Hizbollah et knæk, men hvor mange nye rekrutter til endnu mere fjendtligtsindede grupper vil ikke komme ud af scener som disse?

Læg hertil, at Libanon faktisk indtil for få dage siden var et land fuldt af potentielle venner af Israel, af folk som var trætte af både Hizbollah og Syrien (som jeg også er inde på her), hvilket Israel potentielt set kunne have udnyttet i en charmeoffensiv. Well, not any longer.

Jeg mener, hvor stort et slag mod Hizbollah er det lige, at man bomber kristne kvarteret i Beirut? Eller Libanons havnebyer? Svaret er, at Israel om noget styrker Hizbollah ved at gøre sig selv til en reel fjende af alle libanesere og dermed tvinger folk til at stå sammen – sammen med Hizbollah, mod Israel. Og var det nu virkelig, hvad man håbede på at opnå?

Mens få vil bestride Israels ret til at forsøge at undgå Hizbollahs raketangreb, er det svært at se den nuværende overreaktion som andet end et velrettet (og blodigt) skud i egen fod.

Som yderligere kommentar til visse menneskers insisteren på at se alt i sort og hvidt bringer vi her endnu en stemme i natten:

As an Israeli, i do agree that my nation is morally corrupt. We’ve been corrupt since we’ve held two nations under military occupation for the last 40 years. the Palestinian and the Israeli nations have both been under occupation. I Served in the Israeli army, just to strengthen my beliefs that the use of force is wrong.

However, Terrorist bombing – as terrorism – Violence against citizens (and not soldiers) is wrong. no matter what – whether it is the suicide bombers who exploded 100 ft from my house, the ones who murdered my good friend’s grandparents, the ones who kidnapped an 18 year old pupil two weeks ago and killed him cold blooded – And the ones who bomb houses with no discretion; the ones who kill without a trial and only encourage violence on both sides.
(…)
I know that the Israeli operation in the gaza strip is not only because of Gilad Shalit (the solider kidnapped) but because of the will to revoke the Hamas from government. I do criticise my government, and i do it often – but i do want my peers from Palestine to criticise their government as well.

En libanesisk borger gør opmærksom på, at Israel med sin nuværende invasion blot smadrer libanesisk infrastruktur og dræber uskyldige civile, mænd kvinder og børn – og styrker Hizbollah hvert skridt af vejen, bombe for bombe og dræbt barn for dræbt barn.

Skal vi mon gå ud fra, det også var meningen – eller er den israelske ledelse virkelig blot så desperat, stupid og kortsynet, at den ikke har andet end bombning af tilfældige civile at gribe og gøre i?

Den irakiske regering vil anmode FN om at ophæve amerikanske soldaters immunitet mod retsforfølgelse i Irak, læser vi i bl.a. Christian Science Monitor.

Når dén regering, der netop regerer i kraft af den amerikanske besættelse går ud i verdenspressen (inklusive, naturligvis, Iraks egne medier) med en sådan anmodning – og når USA som forventeligt rasende afviser, at noget sådant overhovedet kan komme på tale – så tyder det på, at besættelsesmagten nu efter de seneste sager om mord og voldtægt begået af amerikanske soldater har mistet så meget troværdighed, at selv deres egen marionetregering lægger afstand til dem – og det tyder på, at netop denne marionetregering overvejer at lægge an til selv at behandle amerikanerne som fjender.

Dette er begyndelsen til enden.

(et emne, som jeg håber at kunne vende tilbage til),

fortsætter myrderierne i Gaza. Således læser vi i Politiken:

Mindst fire palæstinensere blev dræbt og omkring 30 kvæstet, da et israelsk F-16 fly i nat bombede et tre-etagers hus i et luftangreb nord for Gaza By.

Bygningen blev jævnet med jorden og tre nærliggende huse blev hårdt medtaget ved eksplosionen, der ifølge nyhedsbureauet AFP’s oplysninger har kostet to børn livet.

…

Luftangrebene kom få timer, efter at israelske styrker rykkede talstærkt ind i den centrale del af Gazastriben. Her blev en palæstinensisk politimand dræbt efter en skudveksling med soldaterne, der bevægede sig omkring en kilometer ind i de palæstinensiske områder …

Man skal vist være mere end almindeligt naiv hvis man stadig tror, disse aktioner har noget som helst med den bortførte israelse soldat at gøre … snarere var hans bortførelse en for den israelske premierminister Ehud Olmert velkommen lejlighed til at lave lidt rav i gaden og sikre sin fremtidige ret til at annektere Vestbredden efter behov, så bosættelserne kan blive en del af Israel – og palæstinenserne komme til at leve i et opdelt Apartheid-helvede, uden at den i forvejen noget spage verden kritiserer for meget.

For fem dage siden: Nordkorea, et stort, rigt og truende land, der (udover at det vist ikke kan siges at udgøre nogen stor militær trussel mod andre end sin egen befolkning) er på nippet til at erobre den samlede verden, affyrer et par langtrækkende missiler, og den samlede verden og endogså selveste Kristeligt Dagblad farer i flint og himler op om, hvad man mon skal stille op mod den frygtelige, forfærdelige koreanske trussel, der kan erobre hele verden.

I går: Indien, et lille, ubetydeligt land med ikke ret meget mere end en milliard indbyggere, som vides at have atomvåben og som desuden råder over områdets største hær gør det samme, og ingen mæler et suk – de fleste aviser endikke skriver om det.

Var der nogen, der sagde hykleri? Jeg siger ikke hermed, at Indien er en stor trussel mod sine naboer eller at Nordkorea er noget særligt attraktivt samfund, men jeg siger rent faktisk, at vi har brug for lidt logik og lidt proportioner i alt dette …

og den logik jeg bruger, synes hvis noget nogensinde har mindet om skræmmekampagne, hysteri og opkogt krigsmageri, så lugter det nu lidt af fisk, det her.

… skriver Politiken:

Siden 11. maj har politiet i Hillerød i al hemmelighed haft et fretrædende medlem af den højreekstremistiske gruppe Dansk Front varetægtsfængslet for attentatplanerne, skriver Ekstra Bladet.

Opfordrede til at brænde hus af
Det 32-årige medlem blev afsløret, da han på debatsiden www.bzby.dk opfordrede til at brænde ministerens hus af.

»Måske skulle man genoptage succesen med at brandbombe ministres privatboliger igen? Det er da noget der rigtigt skabte opmærksomhed omkring flygtninge og indvandrere, da hende tude-Rikke fik lidt af det der hårdt mod hårdt«, skrev han på den venstreorienterede hjemmeside og fortsatte:

»Jeg synes, at indenrigsministerens bopæl vil være et oplagt mål for at skabe opmærksomhed omkring Ungeren (ungdomshuset på Jagtvej i København, red.)«.

Bemærk – der er tale om en højreorienteret ung mand, der ville sætte ild til indenrigsministerens hjem for at skyde skylden på “de venstreorienterede”.

Mon ikke det er godt set, at det er fra dén – nemlig den højrenationalistiske – kant af, stort set hele den aktuelle trussel mod Danmarks frihed og sikkerhed kommer i disse år?