Udlevering til tortur

Danmark svigter i Irak, siger Dansk Røde Kors – for selvom danske soldater gerne står i spidsen for anholdelser, følger man på ingen måde op på, hvordan de bagefter bliver behandlet.

Således Politiken:

Forsvaret har i en række tilfælde ledet pågribelsen af formodede terrorister i Irak uden bagefter at sikre sig, at Internationalt Røde Kors har fået adgang til dem.

Det er de irakiske styrker som i alle sagerne stod for selve arrestationen, og dermed mener regeringen ikke, at Danmark ifølge konventionerne har noget ansvar for, hvordan fangerne bliver behandlet.

Men den forklaring duer ikke, siger Jørgen Poulsen, som er generalsekretær i Dansk Røde Kors. Danmark har nemlig et »moralsk ansvar« for, at de fanger, som bliver pågrebet under danske operationer, ikke bliver udsat for tortur.

Ja, mon ikke? Hvordan ville vi mon have det med, at der stod “pågrebet af danske styrker” henover den næste samling torturofre, der graves frem dernede? Hvis man er med til at anholde nogen, og man er i tvivl om, hvorvidt de ville blive behandlet ordentligt, så følger man op på det. Ærlig talt …

Niveau, alsidighed?

Polemiken lukker og slukker, kunne vi læse for et stykke tid siden.

Gu’ gør den tilsyneladende r.. og n….., så vidt jeg kan se på indlægsfrekvensen – i stedet tillader jeg mig en stilfærdig undren:

Hvis man har så brede interesser, som Skrigolina engang påstod:

… såsom min paradis-agtige, frodige og farverige have – læsning af alt mellem himmel og jord, først og fremmest ting med naturvidenskabelige og historiske aspekter – foto – forfatteri – musik …

så kan det af og til undre, at hvis fingrene absolut klør så meget, hvorfor så blogge så monotont? Hvis hjertet brænder for naturvidenskab, historie eller for den sags skyld litteratur, hvorfor finder det så ikke vej ud i en blog som denne her polemiske? Ja, jeg spørger bare – for som det ser ud lige nu, har jeg svært ved at få øje på andet end had, had, had – og så frygt

Og det fører så til en alenlang hadefuld tirade, en styrtsø af Greuelpropaganda og usmagelige Photofloppings (= Photodroppings?) – så min anke er vel mere …

hvorfor så ensrettet? Og hvorfor skal, skal, skal, niveauet være så lavt?

Ja, jeg spørger bare …

Go, boys, go!

Den amerikanske ambassadør i Danmark har inviteret en gruppe unge fra Gellerup på besøg i krigsskibet USS The Sullivans, som pt. ligger for anker i Århus Havn.
Det gik ikke helt stille af, læser vi i dagens JP-Århus:

Tonen var sober, men skarp, da børnene fra Klubberne i Gellerup satte store spørgsmålstegn ved krigen i Irak og den amerikanske holdning om at være hele verdens politi. I skudlinjen stod skibets kaptajn og presseofficer, mens den amerikanske hovedperson, ambassadør James P. Cain, var klog nok til at gøre sig usynlig efter at have delt kasketter ud til drengene.
(…)
“Ingen vinder en krig,” sagde børnenes pædagog, Khalid Ibrahim, og presseofficeren forsøgte at gyde olie på vandene.
“Jeg kan godt forstå, at I og jeres forældre er uenige i USAs udenrigspolitik. Men USA er meget mere end den udenrigspolitik, der føres af USA i øjeblikket,” sagde presseofficeren til børnene, der drak sodavand og sendte afvæbnende blikke til uniformerede amerikanere, hvis rang, vinkler og ordener falmede mere og mere.

Intet som en god flok Århus-drenge til at sætte dem på plads – kan især godt lide, at presseofficeren faktisk følte sig tvunget til helt at opgive at forsvare USAs (også ret uforsvarlige) krigspolitik i Mellem-Østen.
Go, home boys, go!

Doping mig her og doping mig der …

Som tilhænger af en generel legalisering af narkotika må jeg vel hellere bryde sammen og tilstå, at jeg mener, at doping ikke så meget er retssystemets som den organiserede sports problem – hvis man definerer reglerne sådan, at det er snyd at dope sig, er det fint nok, men det er vigtigt at holde fast i, at doping kun er netop dette – snyd til sportskonkurrencer, og som sådan ikke noget, samfundet bør blande sig i eller interessere sig for.

Så skulle vi spare lidt på hysteriet? Midtimod.dk
har nogle gode tanker i den henseende.

Lynx rules!

Jeg sidder her på en af feriens første dage og
forsøger at få liv i en gammel PC ved hjælp
af lidt Linux (Debian og Ubuntu).

Skærmen ligner noget, der hører hjemme på Teknisk Museum,
og X-serveren vil ikke kendes ved den – og
så er det stort set umuligt at gå
på nettet, blogge osv., er det ikke?
Forkert – dette indlæg skrives i den gamle, tekstbaserede browser Lynx på en maskine med en basis-installation af Debian og ingen grafisk brugerflade – Lynx (og forskellige webmail-programmer, f.eks. Gmail, som jeg selv bruger) har et udmærket tekst-interface – og alle WordPress-baserede blogs ser fine ud i Lynx (billeder er det nu lidt småt med).
Så – gammeldags er ikke altid det samme som uanvendeligt … :-)