Hadefuldt sludder

Da Vibeche Manniche og andre repræsentanter for den såkaldte “kvindebevægelse” Kvinder For Fred forleden begyndte at føre sig frem med røverhistorier om, at det slør, mange indvandrerkvinder går med (og som europæiske kvinder i de højere klasser også gik med for ikke så mange hundrede år siden) er som et “omvandrende fængsel”, der oven i købet er farligt for børn at gå med, fordi de kommer til at mangle D-vitamin, tænkte jeg umiddelbart: Og jøderne skænder hostier og spiser små kristne børn, og så nægter de halstarrigt deres egne børn dåben!

Jeg mener, det er jo lige før, at jeg ikke tør iføre mig den hat og det halstørklæde, jeg ellers foretrækker at udstyre mig med, når det er frostvejr!

At nogen for alvor skulle tage en så hadefuld og oplagt manipulerende propaganda alvorligt eller ligefrem sluge det råt for usødet anså jeg næppe for at være muligt … indtil jeg læste de seneste udgydelser, indtil jeg læste, at den evigt forargede, kronisk humorforladte og humørmæssigt udfordrede Jakob Fønsbo i et indlæg hos mrandersson gjorde kunststykket.

Tjah – hvad er der at sige andet end, at Fønsbo falder pladask for den moderne udgave af antisemitismen – den, der vender sig mod muslimer i stedet for mod jøder, men ellers i ét og alt bevarer den traditionelle europæiske antisemitismes retorik og argumentation. Fønsbo er med andre ord ny-antisemit. Og det er da i hvert fald rart for os andre at vide … så vi kan slette ham fra listen af mennesker, der kunne tænkes at have noget interessant at sige, og føje den tilsyneladende evigt sure mand til listen af hadefulde, indskrænkede tågehorn.


Discover more from Modpress

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.