Et gammelt ord siger, at der er grund til at tage sig i agt, når ræven udtrykker sin bekymring for forholdene for landets gæs.
“Solidariteten med de ledige er i fare”, udtalte beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen på forsiden af Jyllands-Posten i går, og just hermed var det, at ordspriget randt mig i hu; for hvad har den mand nogensinde bragt landets ledige udover stokkemetoder, mistænkeliggørelse og tvangsarbejde?
I dag faldt masken så: På Jyllands-Postens forside læser vi, at ledige på supplerende dagpenge (som gårsdagens forargelse gjaldt) skal “tvinges i fuldtidsarbejde” udenfor deres fag.
Og det bliver værre endnu: Avisens leder overgår sig selv i hadsk dæmonisering og skriver under overskriften “Parasitter“:
Det [er] en nærliggende tanke, at der er mange flere end de cirka 20 pct., som reelt ikke ønsker at påtage sig et arbejde. Erfaringerne fra det virkelige liv tyder i hvert fald i den retning.
Det politisk kontroversielle spørgsmål er herefter, hvordan samfundet skal reagere på disse åbenlyse parasitter, som snylter på det solidariske system.
Her burde svaret være lige så enkelt som at svare på det enkle spørgsmål: Luk for pengekassen. Stop udbetalingerne øjeblikkeligt, når en dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager viser sig alligevel ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Og det drejer sig, hvis man skal dømme efter omfanget af lederskribentens forargelse, om stort set alle ledige, der således “snylter” til deres alt andet end fyrstelige eksistensminimum.
For nogen skulle jo nødig få den tanke, at det er skinhellig forargelse og misundelse over den forjættede “arbejdsfri indtægt”, der driver Jyllands-Postens lederskribent til at blæse et minimalt eller ikke-eksisterende problem helt ud af proportioner.