Jeg kom i tanker om her til aften, at det i dag er præcis fem år siden, jeg holdt op med at ryge.
Jeg holdt op uden at bruge nogen form for erstatningsprodukter som nikotinplaster o.l., og det tror jeg også er den rigtige måde at gøre det på (set mit indlæg: Nicorette – forringer din chance!). Jeg ville ønske, jeg også kunne sige, jeg holdt cold turkey, men i virkeligheden brugte jeg et indviklet system af nedtrapning, der involverede altid at tænde dagens første smøg senere end den foregående dags første smøg var blevet tændt, så “rygedagens” begyndelse altid blev skubbet lidt frem. Det er en mere kompliceret og mere pinefuld metode end bare at trække en streg i sandet og holde op.
To gode hjemmesider for rygestop er WhyQuit og det tilhørende forum Freedom From Tobacco, hvor den første indeholder vigtige oplysninger bl.a. om kroppens reaktioner på rygestop, det andet tilbyder direkte online support for alle, der kan og vil holde sig røg- og nikotinfri.
Jeg grundlagde selv en tråd på Freedom, som jeg brugte som en slags “dagbog” over rygestoppet, som måske er et meget typisk katalog over de psykologiske reaktioner, man må forvente, når man bryder en fyisk afhængighed.
Jeg er i hvert fald glad for, det lykkedes i sin tid – livet er kun blevet bedre af at blive røgfrit.
Læs også:
Discover more from Modpress
Subscribe to get the latest posts sent to your email.