Month: August 2008

“Alle stormes moder”

Orkanen Gustav har kurs mod New Orleans, og noget tyder på, at man har lært lektien efter Katrina:

Præsident George W. Bush har erklæret Louisiana, Mississippi og Alabama i nødretstilstand.

I modsætning til orkanen Katrina for tre år siden, hvor fattige borgere i New Orleans uden egne transportmuligheder blev efterladt i byen, så er der denne gang et stort nødberedskab, så alle, der ikke selv kan komme ud i egen bil, vil blive transporteret ud af busser.

Da Katrina ramte New Orleans var der intet nødberedskab, og konsekvenserne kan ses i Spike Lees TV-film om katastrofen, som DR2 faktisk sender tredje afsnit af i aften. Lad det her være nok at sige, at ikke var godt, og at det gik meget værre end nødvendigt på grund af ren og skær inkompetence og ligegyldighed fra myndighedernes side, hvilket var underligt at se i netop USA – det er trods alt ikke hver dag, et land er ved at miste en vigtig storby.

Må man gerne lyve for Folketinget?

Hvis man altså er minister?

Birthe Rønn Hornbech står ikke så hårdt på folks rettigheder efter loven, som hun burde, og hun lyver også gerne for Folketinget om det, skriver Politiken:

[Da hun i maj underrettede Folketinget om reglerne], undlod hun at fortælle, at to ugers arbejde i et andet EU-land efter alt at dømme er nok til, at danskere kan få deres udenlandske ægtefælle med sig hjem.

Den 16. maj var ministeren i folketingssalen, hvor hun netop blev spurgt til disse regler, men ministeren svarede:

»Man kan ikke sige, at en eller anden bestemt frist udløser en opholdstilladelse. Det får man mig ikke til at sige, og sådan er det«.

Men det svar er i strid med, at Birthe Rønn Hornbech dagen forinden i et mailsvar fra Udlændingeservice havde fået oplyst, at »det er normalt en betingelse, at der har været tale om beskæftigelse af mindst et par ugers varighed og i minimum 10-12 timer ugentligt«.

Birthe Rønn Hornbech er måske ved at få problemer, hvilket ikke kan undre, ministrenes pligt til at informere Folketinget om, hvad der foregår, taget i betragtning.

Men det er jo ikke bare det: Hvad er egentlig konsekvensen af ministerens tilbageholdenhed med at oplyse om de rigtige regler for dem, det går ud over, nemlig de dansk-udenlandske ægtepar, der ikke kan få lov at bo i Danmark? Og hvem tror man, man gavner, ved at nægte danske statsborgere at bo i deres eget land med deres familie?

“Magtmisbrug” er vist det eneste ord, der kan beskrive regeringens og ministerens adfærd i denne sag.

Se også: Den danske Nürnberg-lov

Lidt atmosfæriske forstyrrelser

Selvom jeg ganske givet ikke er så dygtig til at skrabe penge og bifald ind som Obama, forsøger jeg mig igen (også her) med nogle Google Ads, der forhåbentlig kan sikre Mercedes’en være med til at betale (web-) hotelregningen.

Foreløbig synes jeg ikke, det virker så godt som på moderskibet – for det første lader annoncerne ikke til at blive ordentligt kontekst-sensitive, for det andet dukker de ikke op på alle sider?

Jeg forstår ikke helt – for de mere WordPress-kendte har jeg indsat annoncekoden i “index.php”, hvilket burde være det rigtige sted. Nå – hvis det ikke kan komme til at virke ordentligt, kan de annoncer jo bare ryge ud igen – sværere er det heldigvis ikke.

Update: Der skulle nu være annoncer på alle sider, men de er stadig ikke kontekst-sensitive – måske scriptet bare skal “køres ind”, før det virker på en given side? Eller skal man gøre noget særligt, for at annoncerne bliver kontekstsensitive, udover at indsætte hele smøren om “<script>” osv.?

Dagens citat: Jack Parsons om virkelighed

Fra Freedom is a Two-edged Sword:

Any system of intellectual thought, whether it be science, logic, religion or philosophy, is based on certain fundamental ideas or axioms which are assumed but which cannot be proven. This is the grave of all positivism. We assume but we do not know that there is a real and objective world outside our own mind. Ultimately we do not know what we are or what the world is. Further, if there is a real world apart from ourselves we cannot know what it really is; all we know is what we perceive it to be. All that we perceive is conveyed by our senses and interpreted by our brain. However fine, exact or delicate our scientific instruments may be, their data is still filtered through our senses and interpreted by our brain. However useful, spectacular or necessary our ideas and experiments may be, they still have little to do with absolute truth. Such a thing can only exist for the individual according to his whim or his inner perception of his own truth-in-being.

The witches and devils of the middle ages were real by our own standards; reputable and responsible persons believed in them. They were seen, their effects observed and they accounted for a large body of otherwise inexplicable phenomenon. Their existence was accepted without question by the majority of men, great and humble. From this majority there was not and still is not any appeal. Yet we do not believe in these things today. We believe in other things similarly explaining the same phenomenon. Tomorrow we will believe in still other things.

Et vigtigt korollar: “Every man has the right to his own opinion and his own way of life. There is no system of human thought which can successfully refute this thesis.” Se også min omtale af tegneserien over Parsons’ liv på den anden blog.

14-årig dyrlægesøn udvises som “uintegrerbar”

Ahmet, den 14-årige søn af dyrlæge Nevzat Barut fra Tønder, har modtaget et brev fra “Udlændingeservice” om, at han er nødt til at forlade landet, fordi han er “uintegrerbar”.

Amila Bosnae refererer:

Ingen fra Udlændingestyrelsen har nogensinde mødt Ahmet, men man har i papirerne kunne læse sig til, at drengen havde tilbragt de første 13 år af sit liv hos sin mor i Tyrkiet. Så spiller det ingen rolle, at han taler dansk, går i skole og til fodbold uden at nogen af hans kammerater eller lærere på noget tidspunkt havde opdaget, at drengen var uintegrerbar.

Ahmet går på den samme skole, jeg i sin tid begyndte i, da vi fik lov til at komme i en dansk folkeskole. Han har den samme tysklærer, som jeg havde. Han sidder i de samme lokaler, som jeg sad i, cykler på de samme stier, jeg cyklede på – men åbenbart i et helt andet land, end jeg gjorde. Jeg var 12, da jeg kom til Danmark, han 13. Jeg var et barn, han et integrationsproblem.

“Vi finder således ikke, at du under din opvækst i Tyrkiet kan antages at være blevet præget af danske normer og værdier i en sådan grad, at du har eller har haft mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for vellykket integration her i landet,” lyder beskeden fra Udlændingestyrelsen.

Så ingen, der ikke er vokset op her i landet, kan forventes at være “integrerbare”, hvis de flytter hertil som 13-årige? Gælder det også, hvis de flytter hertil fra Canada eller Australien, eller rammer det kun folk fra Tyrkiet og andre “brune” lande.

Er den eufemistisk navngivne “udlændingeservice” nu åbent og erklæret racistisk, eller handler det om at beskytte den danske “stamme”? Hvad er det for nogle metafysiske “danske normer og værdier”, som man ikke kan lære, hvis man først flytter hertil som 13-årig?

Som sagt, jeg er målløs, kort og godt. Håber, sagen ikke får lov til at ende dér.

Guantanamo – amerikansk tortur med britisk hjælp

Fra dagens Guardian, om en retssag, der skal afklare efterretningstjenesten MI5s mulige indblanding i en sag om bortførelse og tortur af en britisk borger:

Mohamed, a UK resident, was initially held in Pakistan in 2002 and was later secretly rendered to Morocco, where he claimed that he was tortured and had his penis lacerated while further threats were made. He was then flown by the US authorities to Afghanistan, where he claims he was subjected to further ill-treatment and interrogation, at the end of which he said that he would have said anything to avoid further punishment

In September 2004, he was taken to Guantánamo Bay, where he is still held. He claims that all his confessions were a result of the torture. He faces the death penalty if convicted.

Den amerikanske regering ser helst ikke, at den britiske domstol afklarer, hvad der er sket:

  • ‘The US state department today warned that disclosure of secret information in the case of a British resident said to have been tortured before he was sent to Guantánamo Bay would cause “serious and lasting damage” to security relations between the two countries – the “national security of the UK” would be affected’
     
  • Oversættelse: “National security would be affected” = “det er alt for pinligt for os, det her”

Er der noget om tortur-snakken? En af de implicerede efterretningsagenter var i hvert fald bange for at udtale sig under vidneansvar:

Last week, in the initial hearing of the case, the high court found that MI5 had participated in the unlawful interrogation of Mohamed. It emerged that one MI5 officer was so concerned about incriminating himself that he initially declined to answer questions from the judges even in private… It was disclosed that the officer, Witness B, was questioned about alleged war crimes, including torture, under the international criminal court act.

Det tyder som udgangspunkt ikke godt. Vi bemærker, at som altid, når det handler om Guantanamo og de mennesker, der er havnet i dette helvede af en moderne koncentrationslejr, er det en helt usædvanligt ubehagelig historie.

Jeg håber, de skyldige ender med at få deres straf (og det er ikke den efter alt at dømme ganske uskyldige hr. Mohamed, jeg tænker på).

Ytringsfrihed på tværs af grænser

Denne sag lyder højst problematisk, må man sige:

Retten i Helsingør har fængslet to mænd, som tyskerne anklager for at udsende ulovlig musik.

Mændene mistænkes af de tyske myndigheder for at sælge stærkt højreorienteret musik til aftagere syd for grænsen.

Det har fået statsadvokaten i Frankfurt til at begære de to – en dansker og en tysk statsborger – udleveret.

Statsadvokaten har udstedt en europæisk arrestordre, der medfører, at de to kan udleveres, uden at retten skal tage stilling til, om de har overtrådt dansk lov.

Bør man overhovedet kunne straffes for at “udbrede racistisk musik”? Og hvor går grænsen, i så fald? David Bowie er kun én blandt mange populære musikere, der har flirtet med grimme ting.

Er der ytringsfrihed, hvis man kan blive straffet for at udbrede musik med en bestemt politisk holdning? Og bør danske statsborgere kunne udvises til Tyskland, uden at retten tager stilling til, om vedkommende har overtrådt dansk lov? Og selvom de så har, bør en dansk statsborger overhovedet kunne udleveres for at “udbrede musik”? Der er et eller andet her, som ikke stemmer.

De tyske myndigheder er ikke helt så imødekommende eller konsekvente i det spørgsmål:

I en anden sag nægter Tyskland paradoksalt nok at udlevere en dansker med tysk statsborgerskab, Søren Kam, som de danske justitsmyndigheder kræver udleveret for krigsforbrydelser under den tyske besættelse. Tyskerne anser hans krigsforbrydelser for at være forældede.

Ikke destomindre optræder Søren Kam på den internationale liste over de fem mest eftersøgte nazi-krigsforbrydere.

Kam var involveret i et drab på en redaktør og var efter de foreliggende oplysninger med til at skaffe navne og adresser på de danske jøder, som tyskerne ville sende til dødslejrene.

Men Kam er jo også kun eftersøgt for mord – herregud! Men “udbredelse af racistisk musik”, det er altså nok til en europæisk arrestordre? Man undres!

Irak: Yankee go home

Nu kan det snart ikke siges tydeligere:

Prime Minister Nouri al Maliki said Monday there would be no security agreement between the United States and Iraq without an unconditional timetable for withdrawal — a direct challenge to the Bush administration, which insists that the timing for troop departure would be based on conditions on the ground.

“No pact or agreement should be set without being based on full sovereignty, national common interests, and no foreign soldier should remain on Iraqi land, and there should be a specific deadline and it should not be open,” Maliki told a meeting of tribal Sheikhs in Baghdad.

Maliki said that the United States and Iraq had agreed that all foreign troops would be off Iraqi soil by the end of 2011. “There is an agreement actually reached, reached between the two parties on a fixed date, which is the end of 2011, to end any foreign presence on Iraqi soil,” Maliki said.

Den irakiske regering vil have amerikanerne ud, og de mener helt ud. Pinligt for Bush-regeringen, der gerne vil fastholde en “strategisk” tilstedeværelse, og ikke mindst pinligt for en kommende præsident McCain, der gerne ser USA blive i landet i hundrede år eller så.

Det er også pinligt for amerikanerne, at al-Maliki – som står i spidsen for den regering, amerikanerne selv understøtter og står som garanter for – er Irans største ven i området. Udover de store mængder død og lidelse, Irak-krigen har afstedkommet, kan dens nettoresultat ende med at blive, at den arabiske del af Irak nu er Irans bedste ven og vigtigste allierede. Nok ikke lige det, man regnede med for fem år siden.

24-års-reglen, den danske Nürnberg-lov

Filminstruktøren Christian Braad Thomsen har et skarpt indlæg om 24-års-reglen i dagens Information:

I 1930’erne hindrede Nürnberglovene ariske tyskere i at gifte sig med jøder, hvis de fortsat ville bo i Tyskland. Den danske 24-årsregel er det første eksempel siden Nürnberglovene på, at statsmagten sender unge i eksil, hvis de gifter sig med tilsvarende uønskede elementer.

Siden Anders Fogh Rasmussen tilsluttede sig den amerikanske krig i Irak, er det blevet acceptabelt, at politiske beslutninger begrundes med løgne. Derfor har mange også vænnet sig til løgnen om, at 24-årsreglen er nødvendig for at forhindre tvangsægteskaber. Det gør den ikke. Derimod forhindrer den unge danskere i at gifte sig med den, de elsker, hvis de fortsat vil bo i Danmark

Endnu tør Enhedslisten og Radikale kæmpe mod uretten. Men ellers har politikere i dag ingen intentioner om at stille sig i spidsen for nytænkning. De vil ikke lede, men underkaster sig de mest nedrige tendenser i folket, selv når politikerne regner med, at der er et flertal for en nazistisk lov. Det er dybt tragisk for et retssamfund, at selv oppositionen ikke længere tør tale løgn og uret af frygt for aldrig at komme til magten.

Amen, havde jeg nær sagt. 24-års-reglen og tilknytningskravet repræsenterer en form for apartheid eller diskrimination, som simpelt hen burde være uacceptabel i et moderne samfund, og til sammen forhindrer de mange danskere i at bo i Danmark. Det er simpelt hen en skændsel.

Link.