Ytringsfrihed på tværs af grænser

Denne sag lyder højst problematisk, må man sige:

Retten i Helsingør har fængslet to mænd, som tyskerne anklager for at udsende ulovlig musik.

Mændene mistænkes af de tyske myndigheder for at sælge stærkt højreorienteret musik til aftagere syd for grænsen.

Det har fået statsadvokaten i Frankfurt til at begære de to – en dansker og en tysk statsborger – udleveret.

Statsadvokaten har udstedt en europæisk arrestordre, der medfører, at de to kan udleveres, uden at retten skal tage stilling til, om de har overtrådt dansk lov.

Bør man overhovedet kunne straffes for at “udbrede racistisk musik”? Og hvor går grænsen, i så fald? David Bowie er kun én blandt mange populære musikere, der har flirtet med grimme ting.

Er der ytringsfrihed, hvis man kan blive straffet for at udbrede musik med en bestemt politisk holdning? Og bør danske statsborgere kunne udvises til Tyskland, uden at retten tager stilling til, om vedkommende har overtrådt dansk lov? Og selvom de så har, bør en dansk statsborger overhovedet kunne udleveres for at “udbrede musik”? Der er et eller andet her, som ikke stemmer.

De tyske myndigheder er ikke helt så imødekommende eller konsekvente i det spørgsmål:

I en anden sag nægter Tyskland paradoksalt nok at udlevere en dansker med tysk statsborgerskab, Søren Kam, som de danske justitsmyndigheder kræver udleveret for krigsforbrydelser under den tyske besættelse. Tyskerne anser hans krigsforbrydelser for at være forældede.

Ikke destomindre optræder Søren Kam på den internationale liste over de fem mest eftersøgte nazi-krigsforbrydere.

Kam var involveret i et drab på en redaktør og var efter de foreliggende oplysninger med til at skaffe navne og adresser på de danske jøder, som tyskerne ville sende til dødslejrene.

Men Kam er jo også kun eftersøgt for mord – herregud! Men “udbredelse af racistisk musik”, det er altså nok til en europæisk arrestordre? Man undres!