Hvis man altså er minister?
Birthe Rønn Hornbech står ikke så hårdt på folks rettigheder efter loven, som hun burde, og hun lyver også gerne for Folketinget om det, skriver Politiken:
[Da hun i maj underrettede Folketinget om reglerne], undlod hun at fortælle, at to ugers arbejde i et andet EU-land efter alt at dømme er nok til, at danskere kan få deres udenlandske ægtefælle med sig hjem.
Den 16. maj var ministeren i folketingssalen, hvor hun netop blev spurgt til disse regler, men ministeren svarede:
»Man kan ikke sige, at en eller anden bestemt frist udløser en opholdstilladelse. Det får man mig ikke til at sige, og sådan er det«.
Men det svar er i strid med, at Birthe Rønn Hornbech dagen forinden i et mailsvar fra Udlændingeservice havde fået oplyst, at »det er normalt en betingelse, at der har været tale om beskæftigelse af mindst et par ugers varighed og i minimum 10-12 timer ugentligt«.
Birthe Rønn Hornbech er måske ved at få problemer, hvilket ikke kan undre, ministrenes pligt til at informere Folketinget om, hvad der foregår, taget i betragtning.
Men det er jo ikke bare det: Hvad er egentlig konsekvensen af ministerens tilbageholdenhed med at oplyse om de rigtige regler for dem, det går ud over, nemlig de dansk-udenlandske ægtepar, der ikke kan få lov at bo i Danmark? Og hvem tror man, man gavner, ved at nægte danske statsborgere at bo i deres eget land med deres familie?
“Magtmisbrug” er vist det eneste ord, der kan beskrive regeringens og ministerens adfærd i denne sag.
Se også: Den danske Nürnberg-lov
Selvfølgelig må en minister ikke lyve overfor folketinget. Man kan ud af grundlovens § 53 læse at ministre har pligt til at svare på spørgsmål fra folketingets medlemmer, og også pligt til at tale sandt. Dykker man dybere ned i lovgivningen kan man i ministeransvarslovens § 5 erfare at det er direkte strafbart for en minister at tilsidesætte de pligter, der påhviler hende under grundloven.
Så overskriftens spørgsmål om hvorvidt ministre må lyve for folketinget kan besvares med et klart nej.
Nå ja, så er der en lille ting til sidst: det er folketinget der skal pålægge ministeren sanktioner hvis hun lyver. Heldigvis ved enhver at folketingets medlemmer aldrig kunne drømme om at tage usaglige partihensyn, når de skal træffe afgørelse i denne form for sager.