Mogens Camre holdt søndag middag en tale til Dansk Folkepartis årsmøde, hvor han kræver “islam ud af Europa”, skriver Berlingske Tidende:
“Islam kan ikke integreres. Islam vil dominere Europa. Og islam er uforenelig med vores værdier. Derfor skal islam sendes ud af Europa,” tordnede Mogens Camre og modtog efterfølgende et stort bifald fra salen.
Berlingske Tidende påpeger, at forhenværende medlem af Dansk Folkeparti Merethe Egeberg Holm sidste år sagde næsten det samme fra samme talerstol, da hun udbrød “Ud med alle muslimer i Europa og ind med jøderne i stedet!”
Holm blev efterfølgende ekskluderet fra Dansk Folkeparti. Det vil næppe overgå Camre, men man må unægtelig indrømme, at hans krav rejser nogle praktiske problemer. Hvordan vil man smide “islam” ud af Europa? Islam er et abstrakt begreb, der er til stede, overalt hvor der er muslimer.
Der bor en del muslimer i Europa. Hvad vil Camre gøre ved det? Smide alle muslimer ud – men hvor skulle de i givet fald tage hen? Tvangskonvertere dem, der ønsker at blive? Og hvad med konvertitter og andre europæiske statsborgere, som trods alt har 100% lige så meget ret til at være her som alle andre, ja, som Camre selv?
Og hvad så med det, der bliver tilbage af samfundet? I Storbritannien ville sundheds- og skolevæsnet nærmest forsvinde, hvis det ikke var for indvandrere fra nær og fjern. Og hvad så i øvrigt med muslimer i Bosnien og Albanien, som også er en slags Europa?
Og hvad med religionsfriheden?
Enhver journalist med respekt for sig selv burde fra nu af gå ud fra, at hvis Mogens Camre ikke bliver smidt ud af Dansk Folkeparti for dette her, så er det Dansk Folkepartis officielle politik, at alle muslimer skal smides ud af Europa, og indrette deres spørgsmål til partiets talsmænd efter det.
Problemet er ikke, at jeg tror, det ikke kunne lade sig gøre at smide “islam ud af Europa”. Det 20. århundredes historie viser uhyggeligt og smerteligt, at det kan lade sig gøre. Men … ønsker Dansk Folkeparti med Camre i spidsen virkelig at lade præcis den samme retorik føre os ud over den samme kant én gang til?
Det virker helt utroligt.
Jeg tror desværre, at svaret til dit sidste spørgsmål er: “Ja, det ønsker Dansk Folkeparti”. Kombiner det med Pia Kjærsgaards forbud mod at være med i en “bande”, hvilket nødvendigvis må være en meget uklar definition.
Vi har et parti, der helt åbenlyst taler for udrensninger af en art, der nødvendigvis vil være etnisk udrensning, og som forsøger at forhindre foreningsfrihed. Det vækker unægtelig historiske minder, ikke mindst med den retorik, de bruger.
Ja, problemet med det her forbud mod bander er, at de kriminelle bander i indvandrermiljøerne, man gerne vil forbyde, slet ikke eksisterer som sådan.
Ergo vil man straffe folk for at være med i noget, der ikke eksisterer, og det kan man kun, hvis man selv bestemmer, hvornår folk er med i en bande eller ej -- altså, hvis loven er sådan, at man til hver en tid kan straffe hvem som helst for at være med i en “bande”, hvis politiet synes, de er med i en bande.
Og det er netop også typisk for den vilkårlighed, der gælder i et diktatur: De fleste får lov at være i fred det meste af tiden, men hvis nogen gør sig “ud til bens”, har vi heldigvis love, som alle mennesker overtræder eller kan beskyldes for at overtræde, som vi pludselig kan komme i tanker om.
Og det er altså denne retstilstand, der vil være konsekvensen af DFs forslag. Og hvis først vi kommer *så* langt … kunne det jo være, at folk der protesterer over udvisning af muslimer, også tilhørte en “bande”. Og ja, så begynder det først at vække minder.
Muslimerne skal naturligvis mærkes med mikrochips, og så skal de tvinges til at skrive under på en troskabserklæring… så er den ged barberet!
Undskyld, jeg er lige blevet færdig med at læse Jørgen Missers DF-kampskrifts-kvalme-roman “Det sagtmodige folk”, og jeg har stadig en dårlig smag i munden. Det virker, som om Camre har læst noget af det samme.