Month: September 2008

Touché: En kenyaner og en vred araber

Angry Arab skriver om Barack Obamas kandidatur og postyret omkring det, især i USA:

The rise of Barak Obama, regardless whether he will win or not, will now allow Americans to engage in their favorite sport: self-praise and self-congratulations. You remember what Alexis de Tocqueville had said about Americans: “The Americans, in their intercourse with strangers, appear impatient of the smallest censure and insatiable of praise. . . . They unceasingly harass you to extort praise, and if you resist their entreaties they fall to praising themselves. It would seem as if, doubting their own merit, they wished to have it constantly exhibited before their eyes.” I say this because I already hear words about how great it was for America to have an African-American rise to the highest position (or candidacy more accurately). I mean, women led empires and countries centuries before it has ever happened in the U.S.–and it still has not happened. The French revolutionaries sat a freed slave in the National Assembly almost right at the same time when Thomas Jefferson wrote his Notes on the State of Virginia in which he compared African-Americans to monkeys. Also, many white Americans love to say: how far we have gone. Many African-Americans prefer to say: how far we have to go.

As’ad tilføjer, at det nok også er værd at spørge, hvor “vi” i det hele taget er på vej hen.

Måske det vitterlig er mere bemærkelsesværdigt, at kandidatens race eller køn overhovedet stadig kan være afgørende for folks stemmer, end det er, at USA nu er kommet så “langt”.

Og måske der bliver mere end rigelig lejlighed til at minde amerikanerne om dette,  når og hvis Obama bliver præsident.

Nyhedsavisen går ned med flaget

Som vi læser i Politiken – konkurrenterne glæder sig ikke overraskende.

Det gør jeg egentlig også – Nyhedsavisen har udmærket sig ved en helt enestående overfladisk journalistik, et forvirrende layout og en aggressiv markedsføring, der har ført til Danmarkshistoriens vel nok største spild af papir. En tid fik vi den sågar uopfordret smidt i brevsprækken hver morgen, så en del af min faste morgenrutine blev at smide den ulæst i affaldsskakten (jeg skulle have smidt den i en postkasse i stedet, mærket “Retur til afsender” og “modtager betaler portoen”).

For min skyld måtte den faktisk gerne tage de andre gratisaviser med sig. Ritzau-journalistikken underminerer hele forestillingen om journalistisk research, og avisernes evige kamp om læsere og annoncekroner har ført til et enestående svineri i de større byer. Jeg plejer ikke at læse papiraviser, men hvis jeg endelig skal, vil jeg hellere betale for en med lidt kød på end plages med de “gratis” varianter.

Mere interessant er det, hvad der så sker med hele Nyhedsavisens blog-univers. Hjemmesiden forsvinder vel, artikler forsvinder, kommentarer forsvinder – vil vi se en storstilet migrering til Blogger, Urbanblog og Smartlog?

Men det er en mindre komplikation – Nyhedsavisens bloggere og kommentarskrivere skal nok finde andre steder at gå hen, eller måske endda andre ting at tage sig til. Som wolf også gør opmærksom på, har Nyhedsavisen “udmærket sig” ved et meget højtråbende og ubehøvlet kommentarunivers, som ikke vil blive savnet.

I det store billede: One down, tre to go.