Month: October 2008

53 fredsaktivister registreret som ‘terrorister’

Ikke i Danmark, men i Maryland – men slemt nok.

Som vi læser på Boing Boing:

Saying “I don’t believe the First Amendment is any guarantee to those who wish to disrupt the government,” former Maryland state police superintendent Thomas E. Hutchins authorized the infiltration of several anti-war and anti-death-penalty nonviolent protest groups, then added their members to the national terrorism database and the Washington-Baltimore High Intensity Drug Trafficking Area database. In all, 53 citizens were thus included (that we know of — it’d be naive to think that Maryland is the only state where the police abuse their powers). The police admit that there was “no evidence whatsoever of any involvement in violent crime” by those classified as terrorists.

I det mindste kan det stadig få nogen op af stolen, derovre:

Stunned senators pressed Sheridan to apologize to the activists for the spying, assailed in an independent review last week as “overreaching” by law enforcement officials who were oblivious to their violation of the activists’ rights of free expression and association. The letter, obtained by The Washington Post, does not apologize but admits that the state police have “no evidence whatsoever of any involvement in violent crime” by those classified as terrorists.

Hutchins told the committee it was not accurate to describe the program as spying. “I doubt anyone who has used that term has ever met a spy,” he told the committee.

“What John Walker did is spying,” Hutchins said, referring to John Walker Jr., a communications specialist for the U.S. Navy convicted of selling secrets to the Soviet Union. Hutchins said the intelligence agents, whose logs were obtained by the American Civil Liberties Union of Maryland as part of a lawsuit, were monitoring “open public meetings.” His officers sought a “situational awareness” of the potential for disruption as death penalty opponents prepared to protest the executions of two men on death row, Hutchins said.

“I don’t believe the First Amendment is any guarantee to those who wish to disrupt the government,” he said.

Herhjemme er vi ikke så langt endnu, men helt ærligt … hvor længe?

Link:Md. Police Put Activists’ Names On Terror Lists (via Boing Boing).

Keating: McCains ven, bedrageren

Palin og McCain er begyndt at gå meget hårdt til Obama, blandt andet fordi Obama vist har haft en vag, organisatorisk tilknytning til en person, der blev dømt for terrorisme begået mens den unge Barack var otte år gammel.

Så grimt går de til den, at nogen sågar taler om fascisme. Men skal der være gilde, så lad der være gilde. Obama-kampagnen er kommet i tanker om, at McCain var et fremtrædende medlem af Keating 5, 5 senatorer, der i 1991 fik en påtale for at intervenere og forsinke undersøgelser til fordel for Charles Keating, CEO for Lincon Savings and Loans Bank, der senere brød sammen og måtte reddes af den amerikanske regering. Redningen kostede skatteyderne 3,4 milliarder dollars, og Keating blev idømt først 10, senere 12½ års fængsel.

McCain havde til gengæld modtaget forskellige økonomiske “begunstigelser”, herunder kampagnebidrag og en ferierejse med alt betalt. Siger denne gamle historie noget om mandens dømmekraft i dag?

Hvis det skal handle om mudderkastning, lader Obama  i alle tilfælde her til at have fundet noget lidt mere relevant at kaste sig over. Som Lawrence Lessig skriver på sin blog:

It has surprised me that this, the tremor before this recent financial disaster, the Keating Five scandal, has not been at the center of this campaign before. But now, apparently in response to Palin’s suggestion that the fact Obama knows Ayers is relevant to whether he should be president, the Obama campaign has released this very strong 15 minute documentary about the Keating scandal.

For those not old enough to remember, here’s the outline: 5 Senators, all of whom had received campaign funding from Charles Keating, intervene with regulators to get them to overlook criminal behavior by Keating, leading to the collapse of Lincoln Savings, leading to a $3.4 billion bill for Americans. The only one of those 5 Senators to receive both personal and political benefits from Keating: McCain.

Fair? Totally relevant to the question whether the judgment of this candidate is the sort that’s needed at this time. Totally relevant to the basic question whether his philosophy — deregulate — is what this sector needs at this time.

Wise? Not sure. I’m not sure Americans distinguish between hard-hitting-and-fair criticism (which this is) and hard-hitting-and-unfair criticism (which Palin’s is). One might worry that they’re “burn[ing] down the house to roast the pig” but I assume they’ve reckoned that.

Link: and then things got ugly (via Boing Boing).

Dagens citat: Systemudvikling

The conclusion is simple: If a 200-man project has 25 managers who are the most competent and experienced programmers, fire the 175 troops and put the managers back to programming.
Fred P. Brooks, The Mythical Man-Month, Addison-Wesley 1995 (p. 130).

Virker inden for andre områder end programmering, tror jeg.

‘… and the walls came tumblin’ down’

Dagens overskrift på BTs spiseseddel: Er din pension i fare?

Wall Street bløder, vores egen redningsplan redder spekulanterne og rammer de fattige, de britiske finansmarkeder er i frit fald.

Hvad betyder det alt sammen? Én konsekvens kan være, at der ryger nogle hoveder, når 300.000 danskere skal have genforhandlet deres flexlån til vinter. Folk, der har sat sig for hårdt eller har belånt friværdien i flexlån for at få til lidt forbrug, kan gå hen og få en meget grim overraskelse. I værste fald bliver der tvangsauktioner, tomme parcelhuskvarterer og bolignød i den almene sektor.

Hvad der egentlig stadig slår mig er den skræmmende enkelhed i BTs spiseseddel. Er din pension i fare? Hvis folk for alvor begynder at miste deres pensioner … kan den sidste rest af optimisme på markedets vegne vist snart lægges på hylden.

Politisk censur af vindersang

Engelbreth har historien, her ganske kort:

Forfatteren Hans Kragh-Jacobsen vandt i foråret KODAs Spil Dansk Dagens tekst-konkurrence 2008 med den samfundskritiske sangtekst: “Det land der rummer alle jordens farver”. Siden fortsatte konkurrencen så om at skrive den bedste melodi til vindersangen, ligesom der skulle kåres to øvrige vindersange (’Årets Danske Børnesang’ og ‘Årets Danske Sang med frit valg af tekst’), og forfatteren fik stillet i udsigt, at alle tre vindersange til sidst ville blive opført i radioen på Spil Dansk Dagen den 30. oktober.

Sådan skulle det imidlertid ikke gå, for DR har nemlig overraskende besluttet, at kun to af de tre vindersange skal i radioen – Hans Kragh-Jacobsens sang er blevet fravalgt, for det hedder nu, at der kun er “plads” til to sange.

Censur?

Det er jo pudsigt, at den sang der ikke er plads til, liiige præcis er den sang, hvis indhold er egnet til at bringe Dansk Folkeparti i harnisk. Faktisk er det mere end pudsigt: Det er et signal om, at fremover ønsker DR kun “pæne” sange uden samfundskritisk slagside, og frem for alt uden slagside mod den racisme, der ellers fejer hen over landet som en pestånde fra Dansk Folkepartis gulnede tænder.

Jeg har derfor sendt følgende klage til DRs lytter- og seerredaktør Jacob Mollerup:

KLAGE OVER URIMELIG BEHANDLING AF VINDERSANG
Jeg vil gerne udbede mig en forklaring på, at Hans Kragh-Jacobsens sang “Det land der rummer alle jordens farver” ikke må spilles i DR på SPIL DANSK-dagen 30. oktober.

I forbindelse med udskrivelsen af konkurrencen lå det i kortene, at Kragh-Jacobsens sang ville blive spillet i radioen sammen med vinderne af de to øvrige konkurrencer, “Årets Danske Børnesang” og “Årets Danske Sang med frit valg af tekst”.

Pludselig viser det sig imidlertid, at der ikke er “plads” til Kragh-Jacobsens sang på den dag. Kunne de skyldes, at sangen indeholder et samfundskritisk element, der kunne tænkes at få folk fra Dansk Folkeparti op af stolen?

Men en vinder er stadig en vinder. DR ændrer her konkurrencens spilleregler med tilbagevirkende kraft for at tækkes bestemte politiske kræfter, og det tjener bestemt ikke institutionen til ære.

med venlig hilsen …

DU kan også klage – skriv et læserbrev til din foretrukne avis, eller klag direkte til Mollerup på hans adresse jmol@dr.dk.

Hvis regeringen og Dansk Folkeparti virkelig skal have held til at indføre åbenlys (selv-?) censur af DR, så lad det i det mindste ikke gå upåtalt hen.

Link: DR og KODA censurerer samfundskritisk fædrelandssang

Den amerikanske middelklasses død

Et andet syn på “sunny California”: Husenes værdi rasler ned, tvangsauktioner florerer, og et firma lever af at male de tomme huses forsømte græsplæner grønne, så det er mindre oplagt, at halvdelen af kvarteret huse røg på tvangsauktion eller er overtaget af banken.

Via Lenin’s Tomb.

Apropos Afghanistan og “angrib, angrib, angrib”

Chefkonsulent Gunnar Olesen antyder i en kronik i Politiken, at krigen i Afghanistan nok slet ikke kan vindes – men at freden måske kan.

Hvis han har ret i dét, er de danske soldaters skandaløse “angrib, angrib, angrib!“-holdning ærligt talt cirka så galt afmarcheret, som det overhovedet kan være.

Olesen vover endda at antyde, at der måske kan være mere end én opfattelse af virkeligheden, alt efter hvem man er:

Udsigten til militær sejr er problematisk, da konflikten rummer flere tolkninger end dem, vi møder i Vesten. Set fra de involveredes synsvinkel kan de groft udtrykkes som følger:

Versionen i Vesten lyder:

Et demokratisk samfund er under opbygning i Afghanistan, hvor befolkningen hjælpes til ligestilling mellem kønnene, uddannelse, sundhed og mulighed for økonomisk fremgang. Alt i respekt for samfundets muslimske karakter. Folk er glade for den udvikling. Processen vanskeliggøres imidlertid af væbnet modstand fra en gruppe radikale fanatikere, som ikke kender deres eget og andres bedste. Deres kamp muliggøres bl.a. ved narkopenge.

For en Taleban ville den muligvis lyde:

Atter har en fremmed, vantro invasion besudlet Afghanistans jord for at ødelægge islam og indføre vantro skikke. Med hjælp fra forrædere i Nord har de drevet pashtunerne ud af deres hjem, ødelægger deres livsgrundlag og dræber kvinder og børn. Men om Gud vil og med vore muslimske brødres hjælp, vil vi drive dem ud, som deres forgængere blev drevet ud før dem.

For en ’almindelig’ pashtun, dvs. befolkningen på krigsskuepladsen, ville den måske lyde:

Den nye konge i Kabul regerer sammen med krigsherrerne fra Nord og de fremmede soldater.

Hjælpearbejdere bidrager med skoler og sundhed, men de er ude på at ødelægge opiumsmarkerne. Krigsherrerne og deres politi og soldater er farlige. Taleban er også farlige, men de kæmper for islam og retfærdighed til pashtunerne. Når der er krig, er det nødvendigt at være venner med dem, der har fremgang, også de fremmede soldater.

Og for ’en almindelig borger’ i Kabul eller i Nordafghanistan:

Præsidenten har sat mange gode ting i gang med de fremmede soldaters hjælp, og jeg og min familie har fået mulighed for et bedre liv. Men regeringens medlemmer tager det meste selv, og livet er stadig usikkert.

Som Citizen ville have sagt, han kan da vist ikke have fattet ret meget af det hele. Her er vi mindre sarkastiske og vover at antyde, at det måske er de vestlige politikere, som intet har forstået, hvis de stadig tror, de kan “vinde” krigen. Måske det ville hjælpe at tage udgangspunkt i, hvordan folk i Afghanistan faktisk oplever situationen, og ikke koge det hele ned til en kamp mod dæmoniske, men ikke-eksisterende fugleskræmsler som “Taleban!!!” og “international terror”.

Link: Krig og fred i Afghanistan

Danske soldater i Afghanistan: “Angrib, angrib, angrib!”

Anmeldelse i Information af Kim Hundevadts bog “I morgen angriber vi igen”:

Danske soldater og deres befalingsmænd har forsøgt at omgå NATO’s egne regler for krigsførelse i Afghanistan ved at provokere, lokke og skræmme deres modpart til konfrontationer og krigshandlinger.

Af bogen fremgår det, at de angrebslystne danskere opfatter NATO’s selvforsvarsdirektiv som en kilde til frustration – en irriterende formalitet, som de forsøger at omgå ved at provokere og skræmme fjenden til at affyre det første skud, så »festen kan begynde« (side 238).

En af mulighederne var en kreativ brug af SoundCommanderen (højttalersystem). Et hold soldater fra 2. deling, lavede på en bærbar computer, som fik strøm fra lejrens generator, en lydfil med et miks af krigs- og horrorlyde: Brølende monstre fra filmen Alien vs. Predator. Vilde skrig fra en gyserfilm. You tube-videoer med amerikanske soldaters angreb på Falluja i Irak. Egne lydoptagelser fra TMG’ernes (de tunge maskingeværers) skratten…

»Angrib, angrib, angrib, og selv om vi bliver ramt hårdt, så angriber vi igen i morgen.« (side 18).

Det [lå] lige for at rette bager for smed – hævne sig på afghanerne, da de to kammerater blev dræbt af englændere:

Side 149:
»Mange danske soldater havde en følelse af indestængt vrede vendt mod Taleban, efter at Thorbjørn Ole Reese og Mikkel Keil Sørensen havde mistet livet. Inderst inde havde de accepteret, at kammeraterne var blevet dræbt af britiske missiler, men de følte stadig, at det dybest set var fjendens skyld, og håbede på at komme i kamp, så regnskabet kunne blive gjort op.«

Igen var selvforsvarsdirektivet en formel hindring. For at få gang i festlighederne råbte man denne gang i SoundCommanderen:

»I er kujoner. I kæmper som kvinder …«

Sic! Kommentarer overflødige …

Link: Angrib, angrib, angrib!