Pølsefabrikken

Humanistiske studerende i København skal gennes hurtigere igennem studiet, skriver Politiken:

Københavns Universitets Humanistiske Fakultet skruer bissen på over for de kommende studerende på den toårige kandidatoverbygning.

Hvis du ikke er færdig inden tre år, risikerer du at blive smidt ud, lyder det.

Nu gjorde jeg selv mit speciale færdigt sådan relativt hurtigt og faktisk næsten til tiden, så jeg ville slet ikke have været ramt af de regler, men alligevel: Er de blevet komplet vanvittige, derovre? Hvad med folk, der løber ind i en hurdle af den ene eller den anden art eller gerne vil have lidt mere tid til at fordybe sig i stoffet?

Nej, det er der skamt tænkt på – fordybelse er forrige århundrede:

»Ideen om tid til fordybelse hører industrialderen til. Vi bliver nødt til at bringe humaniora ind i det 21. århundrede og videnssamfundet«, siger prodekan Hanne Løngren: »Målet er at skabe humanister, der kan levere en vare af høj kvalitet inden for en given deadline«.

Med andre ord: Nu, hvor industrisamfundet i almindelighed forventes at blive afviklet til fordel for et mekaniseret videnssamfund, skal universitetsstudierne industrialiseres og deintellektualiseres. Alt, hvad der ikke er plads til i den moderne pølsefabrik, og som erhvervslivet ikke snævert har brug for, skal ud.

Sammenkoblet med regeringens idé om “salgbar” forskning, “fra forskning til faktura“, presser et andet forslag til “reform” af universiteterne sig på: Luk lortet.

Med denne her form for reformer varer det i hvert fald ikke længe, før der ikke er andet end skallen tilbage.

Læs også: Danmark: bagud af dansen

One thought on “Pølsefabrikken”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.