Redaktør Bjarke Larsen rammer plet i et debatindlæg i Jyllands-Posten, hvor han observerer, at Trykkefrihedsselskabet reelt arbejder for censur af anderledes tænkende:
Kritik af jødisk fundamentalisme i form af bosætternes ulovlige fremfærd skal stemples som ”jødehad” og helst ikke trykkes i de pæne aviser. Forhenværende PET-chefer, der er betænkelige ved terrorlovgivningen, og som ønsker dialog med unge muslimer, der er på vej ud i ekstremisme, skal have munden lukket.
Trykkefrihedsselskabet har mistet sit figenblad som »kompromisløse forkæmper for ytringsfriheden« og står afklædt som det kobbel af højrefløjens hylende hunde, man hele tiden har kunnet se bag den idealistiske facade.
Det kan godt være, at Ehud Olmert kan finde på at kalde bosætterne i Hebrons aktion mod palæstinenserne for en “pogrom”, men hvis en dansk progressiv gør det samme, er han antisemit. (Gad vide, hvor det ville placere Herbert Pundik?)
Det kan godt være, at det fagligt mest fornuftige er at få så mange som muligt med frem for at udgrænse og marginalisere, men hvis en tidligere PET-chef siger det højt, skal han trues til at holde sin kæft – alt sammen fordi, det ikke passer med Lars Hedegaards lille, billige had mod muslimer og islam.
Hvor Orwellsk er det ikke, at alt dette foregår under netop “Trykkefrihedsselskabets” auspicier?
Link: Klædt af til skindet
Stempling af ens modstandere i debatten er ikke censur. Det er ikke tilnærmelsesvist sammenligneligt med situationen omkring Wilders, Westergaard, Aisha-forfatteren m.fl., hvor hærværk, mordtrusler og attentatplaner har været inde over. Det er proportionsforvrænigning at sammenligne en stempling med de sager Trykkefrihedsselskabet arbejder med.
Sludder og vrøvl. Trykkefrihedsselskabet v. Lars Hedegaard har støttet Dansk Folkepartis kampagne mod Hans Jørgen Bonnichsen, der gik ud på at få staten til at foranstalte en “undersøgelse” af hvad pensionisten Bonnichsen går og laver i sin fritid.
Det er (forsøg på) misbrug af statsapparatet til chikane af en politisk “ubekvem” skikkelse, som vi også har set det i tilfældet med de pensionerede diplomater, der tog bladet fra munden under karikaturkrisen. Der er også en statuering af, at sådan kan det gå, hvis man gør sig “ud til bens”,Dansk Folkepartis politikere har flere gange brugt udtryk som “vink med en vognstang”.
Eller, med andre ord: Det er misbrug af statsapparatet til censur og opfordringer til selvcensur. Og det er virkelig orwellsk at se netop “Trykkefrihedsselskabet” bakke op om den slags.
Lidt apropos, så er den amerikanske censur- og berufsverbotsorganisation “Anti Defamatin League” for nylig blevet officiel censur-kommitte hos YouTube og Google. De præsenterer sig som en “anti-hate” organisation, men har adskillige gange, konsekvent, forsøgt at få fyret professorer og andre, der taler for menneskerettigheder i Palæstina, de er ekskluderet fra visse antiracistiske formelle institutioner i USA, fordi de modarbejder anerkendelsen af folkemordet på armenerne, de har ført smædekampagner mod rabinnere og andre jøder der anerkender palæstinenserne osv osv… altså ikke just en “anti-hate” organisation men en politisk drevet censurkomite, der forsøger at kvæle menneskerettigheder, som nu er officiel “dommer” hos Youtube.
Det ville jeg have skrevet noget om, men nu bliver det foreløbigt denne kommentar.
Hverken Bonnichsen eller diplomaterne var nogensinde i nærheden af at blive forhindret i at ytre sig. Hverken Bonnichsen eller diplomaterne var nogensinde i nærheden af at opleve personlige konskvenser af deres ytringer. Hverken Bonnichsen eller diplomaterne blev udsat for censur eller det der ligner. Deres ytringsfrihed har aldrig været truet. Deres trykkefrihed har aldrig været truet. Heldigvis for det.
Glædelig Jul!
… og så længe de ikke taler for, at deres modstandere skal hænges op fra loftet med hovedet nedad, er det altså OK, at netop “Trykkefrihedsselskabet”s ledelse deltager i en koordineret kampagne for at lukke munden på deres modstandere.
Lass doch den Quatsch! “Trykkerfrihedsselskabet” interesserer sig ikke for ytringsfrihed, de interesserer sig for deres egne konspirationsteorier om “den anden”, det mytiske fjendebillede, som i disse år tilfældigvis er muslimer og islam. For hundrede år siden var det jøder. Og når det ikke er ytringsfrihedens noble kappe man tager på sig, er det kvindefrigørelsens eller dyrevelfærdens. Og der er intet nyt under solen: Sådan var det også for hundrede år siden.