Month: December 2008

Hebron: Jødiske bosættere i pogrom mod indfødte palæstinensere

Ja, det er ikke mig, der kalder bosætternes vold mod de lokale palæstinensere for en “pogrom” – det er Israels premierminister Ehud Olmert.

Fra Sabbahs blog:

You may have heard brief blurbs about settler violence against Palestinians in Hebron. You may have even heard Ehud Olmert, the prime minister of Israel, call this violence “a pogrom in the worst sense of the word“, but to truly understand what’s going on in Hebron you have to see it yourself.

Go to: http://www.heb2.tv and you can see a new experimental TV station broadcasting from Hebron which uses mostly Palestinian home videos.

They do interviews with Israelis and Palestinians, and they let you see the footage that Palestinians have begun to take of settlers harassing and attacking them. The Palestinians have learned that although the settlers have no fear of reprisal from police or soldiers, they are afraid of the video cameras, because they don’t want people to see what they’re doing to Palestinians on a daily basis. So check out this TV station and watch the first few episodes, but be warned, it’s disturbing.

Arven efter Bush

En gammel nyhed, men altså:

On the heels (gettit?) of the now-notorious incident in which an Iraqi journalist threw his shoes at some guy named George Bush, the world press has rushed to tell us that throwing shoes is a really bad thing in the Arab world. Not like here in the west, where it’s a gesture of affection.

“In Arab cultures, throwing shoes is a grave show of disrespect.” —Bloomberg.com

“The act is an Arab symbol of contempt.” —Christian Science Monitor

“Throwing shoes at somebody is a supreme insult in the Middle East.” —Reuters

“In Iraqi culture, throwing shoes at someone is a sign of contempt.” —Associated Press

Those Mysterious Easterners, So Different From You and Me

Citeret fra Boing Boing.

Støt Daniel Karim Rostam

Daniel Karim Rostam er en ung mand, der er født i Kuwait og opvokset i Danmark, men som efter en dom på tre et halvt års fængsel blev udvist til Irak, et land, hvor han aldrig har været og ikke har nogen familie – et land, hvortil han ikke har nogen tilknytning overhovedet.

De første uger af hans ophold i Irak tilbragte Daniel i fængsel, hvor han fik at vide, at han kunne rådne op til evig tid. Nu er der imidlertid sket noget, og dette har i dag fået hans støttegruppe til at udsende denne appel:

En tre uger lang kampagne førte den 16. november til at den tvangsudsendte Daniel Karim Rostam blev løsladt fra Baghdads Lufthavnsfængsel, hvor han havde været indespærret siden han blev udvist den 2. juni i år.

I første omgang var det en sejr for de mere end 1000 mennesker, derigennem tre uger ringede til den irakiske ambassade i Danmark for at spørge til Daniels situation og kræve ham løsladt; på grund af det kontinuerlige pres blev han sluppet fri af det fængsel, hvor han havde
fået at vide, at han kunne sidde og rådne op. Mange af jer har sikkert selv været aktive i denne kampagne og vi takker jer herfor.

Men, Daniel er stadig ikke fri. Uden for fængslets mure har han ingen og intet. Ingen penge, ingen mad, ingen folk der kan hjælpe ham. Han har aldrig før været i Irak, da han oprindeligt kommer fra Kuwait og derfor aldrig skulle have været udvist fra Danmark.

Vi beder jer nu om hjælp endnu en gang. Daniel har brug for penge, så han kan komme til Kuwait, hvor han har en tante og hvor han ikke hver nat skal frygte for at blive anholdt, fordi han overtræder udgangsforbuddet. Vi ansøger derfor om ethvert bidrag, I måtte kunne undvære, så vi hurtigst muligt kan sende ham en sum penge.

Det er vigtigt, at vi ikke overlader Daniel til sig selv, men fortsætter kampagnen til han er i sikkerhed.

Såfremt i vil støtte Daniel, kan i sætte penge ind på:
Reg : 1671 Konto nr : 0001209043

Jeg vil gerne opfordre alle til at give et lille bidrag, hvis de kan. Mange bække små. Lad os tage det ansvar, den danske stat med Fogh som butler og Pia Kjærsgaard i sadlen er for smålig og for ligeglad med de mennesker af kød og blod, den regerer, til at påtage sig.

Læs også: Tvangsudvist løsladt fra fængsel i Irak

DF = Totalitært Folkeparti

Dansk Folkeparti vil have indført et lovforslag, der forbyder “enhver form for forskelsbehandling af muslimer”. Er det bare mig, eller begynder det her at lugte af love, der forbyder jøder at gifte sig?

Men nu er det jo bare muslimer, og så er det åbenbart i orden. Det er lige før, man får lyst til at konvertere af bare solidaritet. Bloggeren Jomme fra urbanbloggen Lidt af Hvert har nogle af de samme betænkeligheder ved Dansk Folkepartis krav:

I sin enkethed går deres forslag ud på:

Forbud mod halalslagtet kød i skolernes madordninger.

Forbud mod særlige baderum og forhæng til muslimske elever, der ikke vil bade sammen med de andre elever efter idræt og svømning.

Forbud mod at give fridage til andre religiøse helligdage, f.eks. i forbindelse med ramadanen.

Ved snart ikke om jeg skal grine eller græde.

Nej, ærligt talt. Men måske Pia & Co. efterhånden har smidt masken i en sådan grad, at man åbent kan begynde at tale om, at de er et totalitært demokrati, der virkelig vil fratage os vore borgerlige rettigheder og reelt indføre diktatur, hvis de får chancen. Det ville ikke nødvendigvis være en dårlig ting – måske det kunne få en og anden til at vågne op.

Hvorfor jeg er sexkunde

“En luders dagbog” bringer et længere indlæg fra en midaldrende kunde, som forklarer, hvad der driver netop ham til at opsøge en prostitueret:

I en alder af 54 år og efter næsten 30 års ægteskab, har jeg pådraget meg en stor del af mine medmenneskers fordømmelse og afsky, jeg har opført mig taberagtigt, efter lovgivningen i nogle lande er jeg kriminel, Jeg har syndet, I Sverige kaldes min type af menneskeheden – en torsk, jeg har udnyttet en svag kvinde på den mest utiltalende måde…

Jeg elsker min kone og på alle områder, på nær eet, svinger vi godt sammen. Nu har jeg “syndet”, Jeg har købt mig til sex!!!. Baggrunden – forklaringen – undskyldningen, bestem selv, er at min kone og jeg ikke har helt samme seksuelle behov og lyster, hun er til den mere traditionelle – og jeg er til den mere eksperimentelle side, hvilket i årenes løb har givet anledning mange frustrationer og konflikter. Mine fantasier og lyster går i retning af BDSM, sex-legetøj, oralsex o.s.v.

Min kone har for snart mange år siden, direkte opfordret mig til at finde en ligesindet at udleve mine fantasier sammen med – en opfordring hun jævnligt har gentaget, men som jeg ikke har kunnet følge da det var mod mine daværende moralbegreber.

Set i bagklogskabens skarpe lys, er det tåbeligt at man har passeret sølvbrylluppet før man kommer så langt.

Der gik lang tid og mange overvejelser før jeg tog skridtet og lavede en aftale med en prostitueret…

I min søgen på internettet fandt jeg en hjemmeside der, emnet taget i betragtning, på en smagfuld og overbevisende måde beskrev pigen og de ydelser der kunne leveres. Jeg mailede lidt sammen med hende og fik en aftale i stand med pigen der havde passeret de 40 år og som arbejder selvstændigt. Hvis der havde været noget “skurvogns – Macho-holdning” i mit syn på at besøge en prostitueret, var det ihvertfald forsvundet da dagen oprandt…

Tjah, hvad kan man så sige, hvis man er en af moralens vogtere? Han er jo syg. Tænk engang, sådan endelig og efter 30 år at forfølge sin seksualitet på en måde, så han undgår følelsesmæssig utroskab i forhold til konen? Han trænger jo til behandling. Eller er det det samfund og de moralister, der har så travlt med at blande sig i, hvad andre bliver enige om med fuldt gensidigt samtykke, der trænger?

Link: Gæsteindlæg fra en sexkunde

Storbritannien forlader Irak – med halen mellem benene

Seumas Milne skriver i The Guardian:

Britain’s armed forces will withdraw from Iraq with dishonour. Not only were they driven from Basra city last summer under cover of darkness by determined resistance, just as British colonial troops were forced out of Aden 40 years ago – and Iraq and Afghanistan, among other places, before that. But they leave behind them an accumulation of evidence of prisoner beatings, torture and killings, for which only one low-ranking soldier, Corporal Payne, has so far been singled out for punishment.

It’s necessary to spell out this brutal reality as a corrective to the official tendency to minimise or normalise the horror of what has evidently been a criminal enterprise – enthusiastically supported by David Cameron and William Hague, it should be remembered, as well as Tony Blair and his government – and a reminder of the dangers of escalating the war that can’t be won in Afghanistan.

…The struggle to end US occupation and control of the country is far from won.

The same goes for the wider shadow of the war on terror, of which Iraq has been the grisly centrepiece. Its legacy has been strategic overreach and failure for the US: from the rise of Iran as a regional power, the deepening imbroglio of the Afghan war, the advance of Hamas and Hizbullah and threat of implosion in Pakistan – quite apart from the advance of the nationalist left in Latin America and the growing challenge from Russia and China. But at its heart has been the demonstration of American weakness in Iraq, the three trillion-dollar war that helped drive the US economy into crisis.

Link: Britain leaves Iraq in shame. The US won’t go so quietly

Pølsefabrikken

Humanistiske studerende i København skal gennes hurtigere igennem studiet, skriver Politiken:

Københavns Universitets Humanistiske Fakultet skruer bissen på over for de kommende studerende på den toårige kandidatoverbygning.

Hvis du ikke er færdig inden tre år, risikerer du at blive smidt ud, lyder det.

Nu gjorde jeg selv mit speciale færdigt sådan relativt hurtigt og faktisk næsten til tiden, så jeg ville slet ikke have været ramt af de regler, men alligevel: Er de blevet komplet vanvittige, derovre? Hvad med folk, der løber ind i en hurdle af den ene eller den anden art eller gerne vil have lidt mere tid til at fordybe sig i stoffet?

Nej, det er der skamt tænkt på – fordybelse er forrige århundrede:

»Ideen om tid til fordybelse hører industrialderen til. Vi bliver nødt til at bringe humaniora ind i det 21. århundrede og videnssamfundet«, siger prodekan Hanne Løngren: »Målet er at skabe humanister, der kan levere en vare af høj kvalitet inden for en given deadline«.

Med andre ord: Nu, hvor industrisamfundet i almindelighed forventes at blive afviklet til fordel for et mekaniseret videnssamfund, skal universitetsstudierne industrialiseres og deintellektualiseres. Alt, hvad der ikke er plads til i den moderne pølsefabrik, og som erhvervslivet ikke snævert har brug for, skal ud.

Sammenkoblet med regeringens idé om “salgbar” forskning, “fra forskning til faktura“, presser et andet forslag til “reform” af universiteterne sig på: Luk lortet.

Med denne her form for reformer varer det i hvert fald ikke længe, før der ikke er andet end skallen tilbage.

Læs også: Danmark: bagud af dansen

Bush fortryder krigen i Irak

Æd den, Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller:

USA’s snart forhenværende præsident, George Bush, afslørede i et interview med Charles Gibson på ABC news, hvad han fortryder mest i sin tid som præsident.

– Det værste i min tid som præsident er, at jeg stolede på efterretningerne om Irak. Mange menneskers gode ry blev sat på spil, fordi vi fjernede Saddam Hussein på grund af efterretningerne om masseødelæggelsesvåben.

Det kan ikke gøres om, men jeg ville ønske, at det havde været anderledes, tror jeg nok, sagde Bush.

Skal vi nu vente, at Anders Fogh og de forsamlede høge fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, træder frem og giver USAs præsident ret i, at krigen var en fejltagelse?

“Undskyld” ville vel efterhånden også være på sin plads – ikke til os, men til alle de irakere, der har mistet deres nærmeste eller fået smadret deres tilværelse af krigen, og til de danske soldater, der har givet eller risikeret liv og førlighed for denne miserable fiasko.

Link: Bush fortryder invasionen af Irak (dr.dk)

Klimanyt: Det går hurtigere end forventet

Vi må selvfølgelig afvente, modellerne er usikre og meteorologiske fænomener er meget komplekse, en første effekt af den globale opvarmning kunne meget vel være, at vejret blev koldere i en periode, og i sidste ende må det hele afhænge af, om de empiriske data underbygger modellens forudsigelser. Det forekommer vel efterhånden klart, at der er ved at ske noget dramatisk med klimaet, og at det har noget med menneskets aktiviteter og udledning af drivhusgasser at gøre.

Men her er, med lidt hjælp fra Kevin Drum, et par empiriske pegepinde:

Hyggeligt, ikke? Nej, det går ikke som de venstreorienterede lakajer for alle verdens regeringer og deres store økonomiske og politiske interesse i at skrue ned for blusset (?) vil binde os på ærmet – det går værre.

Kevin Drum er optimist:

What it really looks like is that our current models aren’t pessimistic enough and that the growth in greenhouse gas emissions is exceeding even the modelers’ highest estimates. We are fast approaching a point of no return that will likely kill hundreds of millions of people, destroy much of the world’s food supply, and spark resource wars that make Rwanda look like a mild family quarrel.

Måske det hele går i sig selv igen, fordi vi alligevel snart løber tør for olie, og i det efterfølgende økonomiske og sociale sammenbrud holder vi nok helt op med at brænde energi af, og det var så den klimaændring.

Eller også skal man til at lægge om. Vi kan også bare blive ved med at brænde af og forbruge, fordi det er bedst for økonomien, men det kan alle jo nok blive enige om vil få ende på et eller andet tidspunkt.