Regeringen har ødelagt dansk turistindustri

Kristian Beedholm skriver:

Jyllandsposten har igen en historie om Danmarks faldende turisme. Og nu skal vi sørme da også genbrandes som hyggelige, familievenlige, smilende osv. Det hjælper blot ikke en skid, og det er altså IKKE tilfældigt, at Danmark er en undtagelse fra reglen om, at turismen bare stiger i de fleste lande.

For det, der har været magneten for mange, f.eks. de så eftertragtede pengestærke  amerikanske turister, har været en fornemmelse af, at danskerne netop var frisindede, venlige og ikke mindst anarkistiske nok til f.eks. at give plads til f.eks. Christiania. Yngre udlændinge på besøg i København fræser ikke ud og ser på havfruer. De går måske i Tivoli, hvis de har tid til det, men først skal de prøve at købe en rygeklump i fristaden. Hov, den stod da vist ikke på listen over attraktioner, der skal opretholde en positiv betalingsbalance, hva’? Kan den jo så heller ikke, nu.

Den siddende regering(s parlamentariske grundlag) har helt bevidst gjort alt, hvad der stod i deres ikke ubetydelige magt for at give landet et ry som et sted, man fandeme ikke har lyst til at opholde sig i, hvis man ikke lige var flæskestegsfrådsende dansk bedsteborger.

Og ja, hvor sandt er det ikke. Hvad var Danmarks særpræg, dets unique selling point, i 70erne, 80erne og frem? Frisindet, det at man kunne trække vejret og slappe af, den store alternative kulturscene drevet af myriader af frivillige, som eksemplificeret ved Ungdomshuset og Christiania. Hvor mange begejstrede unge amerikanere, japanere og 117 andre nationaliteter er ikke med tiden trukket ud til Christiania for der at opleve noget, de trods alt næppe kunne have hjemme i deres eget, mere ensartede og tætpakkede, hjemland?

Lidt i stil med Tyskland eller Belgien, frihed og frisk luft, men trods alt mere ro på end i Berlin eller Amsterdam. En kombination, der faktisk kunne trække folk til. Og nu? Regeringen har “normaliseret” Christiania, smadret Ungdomshuset og jagtet de arbejdsløse med en pigkæp, og har skabt et samfund, der fremstår langt mere strømlinet og glat over det hele: Et småfascistisk, fremmedfjendsk helvede,  en stor nordeuropæisk forstad med lidt bøhland til og intet tilbage.

Vi har mistet det, der var at være stolt af, netop som Natasja sang.