Racism and hatred are rearing their heads, as is the impulse for revenge and the thirst for blood. The “inclination of the commander” in the Israel Defense Forces is now “to kill as many as possible,” as the military correspondents on television describe it.
The unbridled aggression and brutality are justified as “exercising caution”: the frightening balance of blood – about 100 Palestinian dead for every Israeli killed, isn’t raising any questions, as if we’ve decided that their blood is worth one hundred times less than ours, in acknowledgement of our inherent racism.
Rightists, nationalists, chauvinists and militarists are the only legitimate bon ton in town…
Anyone who justifies this war also justifies all its crimes. Anyone who sees it as a defensive war must bear the moral responsibility for its consequences. Anyone who now encourages the politicians and the army to continue will also have to bear the mark of Cain that will be branded on his forehead after the war. All those who support the war also support the horror.
Month: January 2009
Om Israels PR-krig og hvorfor de taber den
Problemet for er ikke, at den israelske regering ikke har gode PR-folk, men at de ikke har en god sag, skriver Gideon Lichfield i Ha’aretz:
I frequently get asked by Israelis, “why aren’t we winning the PR war? Why don’t people understand that this is what we have to do?” Many are convinced that there is something wrong with Israeli hasbara (public advocacy), that the spokespeople aren’t effective enough, or that the Palestinians have a huge and demonically efficient propaganda machine.
When I hear this I have to explain that Israeli hasbara is so sophisticated that there is still no adequate word for it in English; that some of Israel’s spokespeople could talk the hind legs off a donkey and then persuade the donkey to dance the hora, and that the Palestinians barely even know what a spokesman is, let alone be able to provide one who is available when he needs to be and knows anything about what is actually going on. So why isn’t Israel winning the PR war?
The question the foreign media really wants answered is invariably not “who’s in the right?” but “how will this round of fighting improve the overall situation?” And on that point, Israel never has a convincing argument. Given the country’s long history of engaging in wars that kill many more of its enemies than its own citizens but only buy a few months or years of calm, it’s a tough call to explain how this latest escapade will change the strategic balance, bring peace and prevent the need for another such bloodbath further down the line. Often that’s because there is in fact no good reason.
Og det er vel bl.a. derfor, det nuværende angreb på Gaza ikke synes at virke. Hvad er strategien? At “udslette Hamas”? Det er ikke så let, ser det ud til. At svække deres opbakning? Omfattende drab på uskyldige civile svækker faktisk ikke opbakningen til dem, hvis hovedbudskab er, at de vil slå igen.
Israel ser ud til at følge den samme kurs som ved invasionen af Libanon i 2006, hvor det lykkedes at bruge en knusende militær overmagt og betingelsesløs opbakning fra verdens eneste supermagt til at lægge Libanon i ruiner og samtidig påføre sig selv et ydmygende militært og politisk nederlag.
Det er svært at se, hvordan den nuværende invasion af Gaza kan ende anderledes.
Link: Israel’s PR war
Dansk Folkeparti: Menneskerettighederne skal ikke gælde udlændinge
Aminas og Oles Sæbekasse gør opmærksom på, at Dansk Folkepartis Martin Henriksen nu eksplicit vil have en lov, der sikrer, at menneskerettighederne ikke gælder for udlændinge:
– Domstolene skal se bort fra de dele af menneskerettighederne, “som forhindrer Danmark i at udvise personer”.
– Regeringen skal sende en skrivelse til “de relevante internationale organer” om, at Danmark “forbeholder sig ret til at fravige bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og andre konventioner”, når en udlænding i Danmark selv har bragt sig i en situation, hvor vedkommende ikke kan påberåbe sig beskyttelse.
– Regeringen skal nedsætte en kommission, der skal udarbejde “et samlet forslag til ændring af relevante internationale konventioner”, der forhindrer Danmark i at beskytte “egne ordentlige og fredelige borgere”.
Så kan man vel sige, at udlændinge fra nu af må være en slags “undermennesker” i Dansk Folkepartis øjne? Altså undermennesker, som ikke har de samme rettigheder, som man er sikret, hvis man er et “rigtigt menneske”.
En sådan ufredning af de fremmede er i hvert fald i modstrid med ånden i dansk lovgivning helt tilbage til Jyske Lov, hvor det iflgl. et glimrende læserbrev i dagens Jyllands-Posten hedder:
Det er Kongens og Landets Høvdingers Embede at overvaage Domme og gøre Ret og frelse dem, der tvinges med Vold, saasom Enker og værgeløse, Børn, Pilgrimme og Udlændinge og fattige – dem overgaar der mest vold – og ikke lade slette Mennesker, der ikke vil forbedre sig, leve i sit Land; thi idet han straffer og dræber Ugerningsmænd, da er han Guds tjener og Landets vogter.
Idet vi bemærker en lidt blodtørstig tilgang til retsudøvelsen, er bødlens sværd i Jyske Lov tydeligvis rettet mod landets egne borgere, mens “Enker og værgeløse, Børn, Pilgrimme og Udlændinge” først og fremmest skal beskyttes.
Hvor udansk skal Dansk Folkeparti egentlig blive i sin undermennesketankegang, før vi for alvor gennemskuer det?
Dagens citat: Lenin’s Tomb
“One of the bitter jokes of the ‘war on terror’ has been that smart bombs are so fabulously accurate that they can even hit buildings and vehicles with big red crosses on top of them.”
Link: A man-made disaster