Lenin’s Tomb læser teksten for de fjolser, der hyler og jamrer over, at de er undertrykt af den “kulturradikale elite”, der ikke tillader dem at lufte deres lille modvilje mod de “fremmede” og deres kultur, fordi “indvandring ikke er noget, man snakker om”:
“The British don’t know how to talk about it … You go to a dinner party and raise the subject of immigration, and immediately you’re the rightwing loony.” I am always immediately suspicious of people who complain of being censured at some inauspicious crudité-based gathering of the middle classes, and then offer that observation as an incisive sociological insight. You would think, wouldn’t you, that Bean doesn’t read the newspapers, or watch television, or have the faintest clue what is going on around him. How else could one miss the noisy and belligerent ‘talking’ that is certainly taking place around the question of immigration? So you might conclude that anyone who could utter such a solipsistic ipse-dixitism is an ignorant tosspot, yet another puce-faced bigot posing as a free-speech martyr. Probably, such a person has spent too much time imbibing intemperate commentary from the gutter end of the ‘quality’ press.
… eller han har brugt for lang tid på at læse højreorienterede blogs. Men mindre kan også gøre det, Ralf Pittelkow eller hans engelske ækvivalenter:
“Bean describes himself as a ‘liberal hawk’. ‘I’m not really a political beast,’ he says, before lamenting the lack of political diversity in the theatre. ‘In journalism, you have people like Nick Cohen, David Aaronovitch, Rod Liddle, who are democrats and liberals, who occasionally say things that are unpalatable but are in my opinion true …”
I can quite see how someone whose influences are thus could give the impression of being a “rightwing loony”. Sadly, however, there is a bigger problem here than just a sad chauvinist posing as an indomitable cultural provocateur…
Som altid, når “politisk ukorrekte” klager over at blive censureret, er problemet ikke, at nogen undertrykker dem eller forholder dem taletid; det, de hyler over, er at nogen kritiserer dem og åbenbart bilder sig ind at vide bedre, som Morten B. Nielsen skrev for et stykke tid siden:
Det åg og de lidelser vore nyfrie borgerlige har måttet udstå, er uvægerligt af karakteren: Nogen tror de er kloge. Det er ikke: Nogen stjæler mit arbejde og giver mig beskidte og farlige livsvilkår. Det er: Nogen tror, de er bedre end os og kalder os dumme og reaktionære og uden forstand på kunst.
I det nye opgør med venstreorienteringen er det som i den amerikanske valgkamp alt om at gøre at undgå, at “the issues” kommer frem i lyset. Det skal hedde: Hvor er vi trætte af vores stjerner, vores “kulturlandshold”. Venstreorientering er altid kampen mod udbytning, den antager blot forskellige former i forskellige kontekster. Men ingen i den ideologiske kamp fra højre har nosser til at melde klart ud, at de vil bekæmpe denne retfærdighedskamp.
Jeg ved ikke helt, hvad man skal gøre ved alle de stakkels martyrer, der føler sig undertrykt af den politiske korrekthed, fordi der er ting, de angiveligt ikke “kan” sige, fordi de ellers skal lide den tort at blive modsagt og få at vide, de er dumme.
Men når det nu er sådan et martyrium for nogle, at folk med universitetsgrader og forstand på naturvidenskab og fremmede kulturer påtaler deres uvidenhed, er det måske, fordi der er noget om snakken. Måske er de dumme.
Link: It Ain’t Half Shit, Mum