Finanskrisen i USA har sit udgangspunkt i spekulationer i gældsbreve – lavet som konsekvens af George Bush´s 1.2 trillioner store skattelettelse til de allerrigste. Disse enorme mængder penge der trillede ind i lommerne på de superrige, blev naturligvis sat der hvor chancen for fortjeneste var størst – i den større og større boligboble(se en grundigere gennemgang her). Til sidste eksploderede boblen – og konsekvenserne kan vi nu alle se.
Højrefløjen har indtil nu forsøgt at vaske hænderne med dumhedsargumentet – de vidste ikke noget. Årsagen til finanskrisen er alt for kompliceret – de har intet ansvar. Hvis skylden altså ikke bliver skudt på de sorte.
I øvrigt – lidt kuriøst – de samme argumenter de brugte da der manglede masseødelæggelsesvåben i Irak.
Faktum er det dog at den manglende opsparing, koblet med en fuldstændig ustyrlig mængde penge til spekulation i risikable projekter fik den globale økonomi i knæ. Men i stedet for at gå igang med en grundig selvransagelse, holder højrefløjen sig stædigt til løgnen og (i Danmark) magten. Og nu har de tilmed foreslået at ufinancerede skattelettelser i topskatten er en løsning på finanskrisen(sic!). Socialdemokraterne i Danmark har dog (nogenlunde) fatte problemstillingen. Skattelettelser vil blot gå til stigende opsparing (hvad der også er brug for), men hvis man vil have gang i hjulene må det offentlige igang. Arbejdsløsheden hos håndværkere rammer snart 10% og samtidig forfalder skoler, jernbaneskinner og kloakvæsen – det er næsten for nemt.
Sidst men ikke mindst må staten naturligvis også gøre noget ved at bankerne tilsyneladende er ligeglade med at Nationalbanken sætter renten ned – de sluger blot den øgede fortjeneste og giver pengene til aktionærene. Altså må staten naturligvis sætte gang i konkurrencen på området, fx ved selv at begynde at låne penge ud til den markedsrente man ønsker.
Hvad er Foghs svar på disse socialdemokratiske ideer?
Den sædvanlige blanke afvisning – “Udspillet er noget panikagtigt” – ja tak Fogh – du og dine har smadret økonomien – nu panikker vi andre. Om statslån til private “Det må jeg absolut fraråde. Staten er ikke egnet til bankvirksomhed.” – Staten kan vel kun være bedre end de private banker der er skyld i hele miseren? og til sidst: “Vi følger den økonomiske udvikling tæt” – Tak Fogh – gid du havde gjort det for bare et halvt år siden…
link til socialdemokraternes udspil
link til Foghs idioti
Discover more from Modpress
Subscribe to get the latest posts sent to your email.