March 2009 – Page 4

Venstre begår kamikaze

Efter 8 år i regering har Venstre endelig fundet tiden rede til at lave sit frontalangreb på velfærdssamfundet. Nu er skatterne for de rigeste blevet sat eftertrykkeligt ned – regningen skal betales af de fattigste.

Heldigvis er danskerne vågnet op og har indset at Fogh og Co har taget dem grundigt ved næsen. Meningsmålingerne viser således at SF nu er større end Venstre, og at der er et systemskifte på vej.

Citat fra pol.dk:

“Venstes politiske ordfører Inger Støjbjerg er ikke enig i kritikken, men erkender, at partiet nu må »op på hesten igen«. ”

Hvilken hest? Vil Venstre tilbagekalde rødvinsreformen? Eller skal man pumpe danskerne fulde af løgn med ekstra megen energi nu?

link

Hærdebrede danske betjente uskadeliggør livsfarlig, samfundstruende 16-årig pige

Det er ikke kun i USA, de kan – her i Danmark er vi også med på noderne. I dette tilfælde er der desværre ikke nogen video af heltedåden, men mon ikke retfærdigheden også her kommer til at ske fyldest, så de pågældende betjente inden længe kan stå til politiparaden med deres medaljer som “Korpsets Pryd”?

Modkraft har historien:

Et voldsomt møde med nogle betjente i forbindelse med en ungdomshusdemonstration sendte 16-årige Catrine Rex Hinrichs en tur på hospitalet med mistanke om brud på nakkehvirvlen. Den unge pige slap heldigvis med skrækken.

I alt blev det til to voldsomme skub i ryggen, et hårdt spark i maven, fire slag med knippel og en efterfølgende indlæggelse på Bispebjerg Hospital til undersøgelse, bl.a. for muligt brud på nakkehvirvlen.

Catrine Rex Hinrichs befandt sig kort før klokken 21 på fortovet ud for Jagtvej 69, hvor står hun og taler med en ven, 16-årige Louis Albeck Grandjean. Begge har tidligere på dagen deltaget i en annonceret demonstration fra Gammel Torv i det indre København og ud til Nørrebro.

Pludselig stormer talstærkt politi stedet, bl.a. fordi nogle af de tilstedeværende har antændt et bål ude på Jagtvej. Synet af de fremstormende betjente med hævede knipler får de to unge til at gå ind på den tidligere ungdomshusgrund for at komme væk ad den vej.

Ifølge betjentene flytter den unge pige sig ikke hurtigt nok. I hvert fald skubber en politimand ifølge Catrine Rex Hinrichs hende på et tidspunkt så hårdt i ryggen, at hun med stor kraft falder ned i asfalten og slår hovedet.

Da hun forsøger at komme op at stå, sparker en betjent hende i maven. Ifølge pigen får sparket hende til at krybe sammen i fosterstilling.

Da det lidt efter lykkes hende at komme halvt op at stå, skubbes hun igen voldsomt i ryggen af en betjent og falder på ny ned i asfalten. Liggende dér tildeles hun fire knippelslag, bl.a. i ryggen, på skulderen og på albueleddet.

Herefter lader betjentene hende være, og det lykkes for Louis Albeck Grandjean at komme hende til undsætning.

Efterspillet er, som det fremgår, at Catrine Hinrichs indlægges til observation med mistanke om brud på nakkehvirvlen. Så det er godt, vi har vort tapre og effektive politi. For hvordan ville det ikke gå, hvis samfundsskadelige, 16-årige piger fik lov til at deltage i en fredelig og lovlig demonstration bare sådan uden videre?

Men sådan er det heldigvis ikke, og det kan vi takke politiets dygtige ledelse og den handlekraftige borgerlige regering for. Sager som disse viser, at vi har lige præcis det politi, der skal til for at håndtere en vanskelig situation som den København står i lige nu. Eller noget.

Link: Pige anklager betjente for vold

The Cult of Done

“The Cult of Done Manifesto”, en krigserklæring mod prokrastinering fra folk, der tror på det nyttige i at få ting fra hånden:

The Cult of Done Manifesto

There are three states of being. Not knowing, action and completion.
Accept that everything is a draft. It helps to get it done.
There is no editing stage.
Pretending you know what you’re doing is almost the same as knowing what you are doing, so just accept that you know what you’re doing even if you don’t and do it.
Banish procrastination. If you wait more than a week to get an idea done, abandon it.
The point of being done is not to finish but to get other things done.
Once you’re done you can throw it away.
Laugh at perfection. It’s boring and keeps you from being done.
People without dirty hands are wrong. Doing something makes you right.
Failure counts as done. So do mistakes.
Destruction is a variant of done.
If you have an idea and publish it on the internet, that counts as a ghost of done.
Done is the engine of more.

Jeg kan især godt lide punkt 5, 9, 10 og 12. Se også den grafiske illustration på billedet herunder.

Link: The Cult of Done Manifesto (via Boing Boing).

Borgerlig tænketank: Bandepakke kan ramme uskyldige

Indgreb af den størrelsesorden, som regeringen og socialdemokraterne har bebudet og Dansk Folkeparti sevfølgelig straks har overbudt truer retssikkerheden, skrev vi tidligere på dagen.

Den borgerlige tænketank Cepos blander sig nu i debatten med en lignende bekymring:

»Udvidede mulighed for aflytning og kontrolzoner er tiltag der bør undgås fordi de rykker ved retssikkerhedsgarantier og risikerer at ramme almindelige uskyldige danske borgere«, understreger chefjurist Jacob Mchangama.

Jacob Mchangama er på ferie og så ikke selv pressemødet, hvor bandepakken blev fremlagt af justitsminister Brian Mikkelsen (K), men har læst referaterne på nettet.

Nem adgang til aflytninger bør forblive et redskab i kampen mod terror, ifølge chefjuristen.

»Vi har set at bandekrigen kan ramme uskyldige, men det er ude af proportioner at sammenligne det med terror«, siger han.

»Når det gælder kontrolzoner er det lidt i samme boldgade som de visationszoner, som nu dækker hele København. De er et meget alvorligt tiltag, og minder umiddelbart lidt om en varig undtagelsestilstand«, siger Jacob Mchangama.

Ikke, fordi Mchangama er nogen bleeding heart liberal, der afviser enhver stramning:

Jacob Mchangama er ikke enig i flere kritikeres anker, når de mener at udvisningsmuligheden for vold eller våbenbesiddelse, er diskriminerende overfor den ene part i bandestridighederne.

»Det er ok med udvisninger, og det er ikke diskriminerende at sige at hammeren falder, hvis uydlændinge begår kriminalitet i Danmark. Men det skal være meget alvorlige forhold, hvis en udlænding der er født i Danmark, skal kunne smides ud«, siger juristen.

(Min fremhævelse). Men her siger CEPOS’ chefjurist så vidt jeg kan se ikke andet end, at reglerne om udvisning efter hans mening er OK, som de allerede er.

Og det er vel hele humlen: Politiet har ikke brug for nye beføjelser, og der er ikke brug for at suspendere retssikkerheden for at håndtere bandeopgøret. Der er brug for at politiet gør deres arbejde effektivt, og der er måske brug for flere ressourcer i en kortere periode. Men at afskaffe retssikkerheden på grund af den nuværende situation, hvor der (trods alt) hverken er tale om terrorangreb ville være et solidt skud i egen fod.

Faktisk ville den rigtige respons på længere sigt være at afskaffe begrebet “visitationszoner” helt og aldeles. Udviklingen viser trods alt med al ønskelig tydelighed, at de ikke har virket.

Link: Cepos: Bandepakke truer retssikkerhed

Hvad en forlægger kan gøre

Man taler meget om, at Internettet er ved at overtage populærkulturen, at aviserne er ved at uddø, at pladeselskaberne er dinosaurer, osv.

Men dog må der vel være noget, som Internettet ikke bare kan, som f.eks. en forfatter har brug for et forlag og en musiker et pladeselskab/forlag til?

Den canadiske science fiction-forfatter og blogger Cory Doctorow, som vi også citerede i det forrige indlæg, svarer på spørgsmålet i sin seneste klumme i Locus Online os siger, at ja, der er én ting, forlagene kan gøre, som Internettet ikke kan: De kan få bogen ud på boghandlernes hylder.

Doctorow skriver:

Hardly a day goes by that I don’t get an e-mail from someone who’s ready to reinvent publishing using the Internet, and the ideas are often good ones, but they lack a key element: a sales force. That is, a small army of motivated, personable, committed salespeople who are on a first-name basis with every single bookstore owner/buyer in the country, people who lay down a lot of shoe-leather as they slog from one shop to the next, clutching a case filled with advance reader copies, cover-flats, and catalogs. When I worked in bookstores, we had exceptional local reps, like Eric, the Bantam guy who knew that I was exactly the right clerk to give an advance copy of Snow Crash to if he wanted to ensure a big order and lots of hand-selling when the book came in.

This matters. This is the kind of longitudinal, deep, expensive expertise that gets books onto shelves, into the minds of the clerks, onto the recommended tables at the front of the store. It’s labor-intensive and highly specialized, and without it, your book’s sales only come from people who’ve already heard of it (through word of mouth, advertising, a review, etc.) and who are either motivated enough to order it direct, or lucky enough to chance on a copy on a shelf at a store that ordered it based on reputation or sales literature alone, without any hand-holding or cajoling.

The best definition I’ve heard of “publishing” comes from my editor, Patrick Nielsen Hayden, who says, “publishing is making a work public.” That is, identifying a work and an audience, and taking whatever steps are necessary to get the two together (you’ll note that by this definition, Google is a fantastic publisher). Publishing is not printing, or marketing, or editorial, or copy-editing, or typesetting. It may comprise some or all of these things, but you could have the world’s best-edited, most beautiful, well-bound book in the world, and without a strategy for getting it into the hands of readers, all it’s good for is insulating the attic. (This is the unfortunate discovery made by many customers of vanity publishers.)

(…)

It’s easy to imagine a web-based discount printer, web-based copyeditors and proofreaders (the Distributed Proofreader Project, which cleans up the typos in the public domain books in Project Gutenberg, is a proof-of-concept here), web-based marketing and advertising firms (“web-based” may be redundant here — are there any marketers and advertising agencies left who aren’t primarily Internet-based?), web-based PR (ditto), and even web-based editors who serve as book-doctor, rabbi, producer, confessor, and exalted doler-out-of-blessings, gracing a book with their imprimatur, a la Oprah. (…)

This vision has captured the imagination of many of my fellow techno-utopians: a stake through the heart of the Big, Lumbering Entertainment Dinosaurs Who Put Short-Sighted Profits Ahead of Art. And there’s plenty of short-term thinking in the recent history of publishing and the rise of the mega-publishers. There are plenty of “little” publishers out there, dotted around the country, figuring out how to fill in the gaps that the big guys won’t stoop to conquer: short story collections, quirky titles, books of essays, art books, experimental titles, and anthologies. These are often fabulous books with somewhat respectable numbers, but they lag the majors in one key area: physical distribution.

Det er en glimrende observation og siger også noget om, hvad en forfatter får ud af at komme på et etableret forlag frem for selv at stå for det.

Mht. musik er der selvfølgelig den hage ved det, at pladeselskabernes standardkontrakter snyder kunstnerne så vandet driver, jfr. Courtney Love’s analyse.

Inden for bogudgivelser er det vist ikke helt så slemt (endnu?).

Link: In Praise of the Sales Force

‘Hvis du ikke har gjort noget, har du ikke noget at frygte’

Hvis du stadig tror det, har du ikke fulgt godt nok med. Denne mand blev f.eks. anholdt og tilbageholdt som terrorist, anklaget for den forfærdelige forbrydelse, det er at fotografere kloakdæksler.

Cory Doctorow skriver på Boing Boing:

Still think that if you’re innocent, you have nothing to fear from surveillance and control laws? Have a look at this news-video about Stephen Clarke, a man who was accused to taking pictures of sewer-gratings in Manchester and arrested. Though the police couldn’t find any photos of sewer-gratings on his phone (and even though “what a sewer grating looks like” isn’t a piece of specialized terrorist intelligence), he was held on suspicion of planning an act of terror, imprisoned for two days while the police searched his home, his phone and his computer. When they couldn’t find anything suspicious, they released him, but kept his DNA on file, as the biometric of someone who had been accused of plotting a terrorist act.

Jeg er stadig ikke helt med på, hvorfor det er så suspekt at fotografere kloakdæksler, men det har manden jo så heller ikke gjort. Men hans DNA har de stadig.

Link: What happened to me

Bandekrig og udvisninger: Nu tager vi fat

I regeringens “bandepakke” lægges der op til stramninger og udvisninger i den helt store stil – stramninger og udvisninger som, gætter jeg på, hverken vil gøre fra eller til i den aktuelle bandekrig.

Og hvad vil man stille op den dag, man som under “rockerkrigen” i 90erne ikke har indvandrere på den “ene side” og derfor ikke kan tale om det, som om det handlede om “integration”?

Politiken skriver i hvert fald, ildevarslende nok:

Dansk Folkeparti vil fremskynde et lovforslag fra regeringen, der gør det markant lettere at udvise udenlandske bandemedlemmer. Lovforslaget er udarbejdet, men er endnu ikke fremsat:

»Jeg vil presse på for, at det bliver fremsat hurtigst muligt, og det er på tirsdag. Og jeg håber, det kan få en hurtig behandling, så det senest er vedtaget i starten af april. Jo før, des bedre«, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.

Med forslaget opstår en palet af nye muligheder for at udvise kriminelle udlændinge. En fængselsdom for vold, for at bære våben eller for at tilskynde til kriminalitet skal fremover som udgangspunkt medføre udvisning. Uanset dommens længde eller hvor længe udlændingen har opholdt sig i Danmark.

Venstre kom i går med sit bud på, hvordan staten får bugt med bandekrigen. Blandt andet lægger partiet op til at stramme våbenloven, afskaffe strafrabatten til unge under 18 år samt lettere adgang til at tvangsfjerne umyndige bandemedlemmer.

Det skal ske ved at indgå en kontrakt med det unge medlem og dets forældre om at stoppe de lyssky foretagender. Bryder den unge kontrakten, skal myndighederne tvangsfjerne vedkommende i mindst et halvt år.

»Vi skal have de unge ud af miljøet; ud af den onde cirkel. Hvis man fra de kriminelle miljøer ikke kan forstå det på anden måde, er vi klar til at skærpe lovgivningen«, siger retsordfører Kim Andersen (V).

Socialdemokraterne og SF bakker op om forslaget, mens Dansk Folkeparti går længere og foreslår, at tre grove lovovertrædelser skal give livstid.

Det sidste er nu ikke nyt, men er stadig umenneskeligt drakonisk, rent bortset fra, at man i USA kun har dårlige erfaringer med en lignende ordning.

Og hvad i al verden vil SF dog på den stramningsgalej? Nuvel, deres forhold til retssikkerheden har været problematisk, lige siden de i 1996 stemte for “rockerloven” eller “lov om ophold i bestemte ejendomme“, som den hed.

Og mht at udvise “bandemedlemmer”: Hvordan ved man, om nogen er medlem af et bande – skal man kunne bevise det?

Bander udsteder ikke medlemskort og opkræver ikke kontingent, som det vil være de fleste bekendt, og er som regel løst definerede størrelser af uformelle bekendtskaber, som en engelsk undersøgelse godtgjorde for nylig. En lov, der tillader udvisning af “bandemedlemmer” uden ordentlig bevisførelse er reelt en lov, der tillader udvisning af hvem som helst for hvad som helst, bare vedkommende bor det forkerte sted eller ser forkert ud i hovedet.

Link: Syvmiletramp mod politistaten

Hvordan ville Danmark reagere på et terrorangreb i København

Forestil jer at Nørreport bliver ramt af en terrorbombe. Hvorledes ville danskerne og deres politikere reagere. Ville de med stoisk ro undgå panikken og ikke lade terroren vinde? Ville man kæmpe for at bevare et frit og pluralistisk demokrati?

Hvis de sidste dages panik over 2 døde i København er nogen form for indikator, så er der vist ingen tvivl om at vi ville skylle grundloven og menneskerettighederne ud i lokummet, og begynde at tvangsinternere enhver af mistænkeligt udseende.

Se blot hvad Venstres svar på bandekrigen er:

(..)en kraftig stramning af våbenloven, en ny børnebeskyttelseslov, der tvangsfjerner umyndige bandemedlemmer, samt afskaffer strafrabatten til unge under 18 år. (..)fremover i førstegangstilfælde skal ske udvisning af Danmark for bestandigt af personer, der ikke er danske statsborgere, hvis de bliver taget med ulovlige skydevåben eller besiddelse af ulovlig kniv på offentligt tilgængelige steder.

Det kan man da kalde at ride på folkestemningen – vi mangler blot en offentlig lynchning (selvom udvisning af nogle indvandrer er tæt på) og kidnapning af tilfældige om natten, og dom uden rettergang (ala tunesersagen).

Næh du, et terrorangreb på Nørreport st. vil være slutningen på det danske demokrati, med de politikere vi har for tiden. Slut med retsstaten, slut med menneskerrettigheder, slut med demokrati – facisme in spe.

Så lad os håbe det ikke sker.

link til højrepopulisme-panik

Update: Helle Thorning-Schmidt er ude med et overbud, hvor hun beskylder justitsministeren for at være for blødsøden of for uvillig til at stramme

Derfor skydes der på Nørrebro og Amager!

Hr. K der normalt er en ganske hæderlig borgerlig blogger, har som så mange andre fået bandekrigen galt i halsen. På sin blog kobler han uden problemer skyderierne med indvandring:

Ja – jeg synes, det er underligt, at mange bliver ved at støtte fri indvandring, når ting som det her sker (..) Jeg er pragmatiker. Vil gerne hjælpe folk i nød. Men det må da forudsætte, at det er samfundsmæssigt bæredygtigt – at tilstandene ikke bare bliver værre og værre.
Det her fungerer ikke. (..) så burde indvandringspolitik indrettes efter, at vi åbenbart ikke er i stand til at få det til at fungere med indvandring fra visse regioner, hvad enten vi vil eller ej.

Som alle andre mener jeg naturligvis at det er uacceptabelt at der bliver skudt på gader og stræder – også selv om proportionerne naturligvis skal være i orden.
Men når Hr. K uden et kny knytter problemerne sammen med indvandringen er han virkeligt ude på et sidespor. Ja, ca. 50% af de involverede i bandekrigen er af udenlandsk oprindelse. Men hvad med de hjemmegroede Hells Angels og AK81? Hvor kommer de ind i Hr. Ks nemme ligning? Ingen steder.

Lad mig i stedet forklare 95% af bandekrigerne ud fra deres økonomiske baggrund – jeg tør vædde min gamle ipod touch på at 95% af de involverede i bandekrigen kommer fra de fattigste 10% af Danmarks befolkning. De har haft danske og udenlandske forældre der har hutlet sig igennem på bistand og med psykiske problemer. Forældre der ikke har haft det økonomiske overskud til at bruge den tid det tog at passe på deres børn, der istedet blev optaget i Hells Angels og andre bander.

Kampen mod kriminalitet kan derfor naturligvis godt ses som en kulturkamp – det vil regeringen og Dansk Folkeparti naturligvis gerne. Men faktum er at kampen mod kriminalitet er en kamp mod ulighed og fattigdom. En kamp hvor regeringen og DF, med den nuværende rødvinsreform har taget bandekriminalitetens side.

link til en forvirret Hr. K

Nørrebro: Lad os alle oppiske

Efter skudepisoderne på Nørrebro er alt nu tilbage ved normalen i hvert fald inden for dansk presse, hvor historien formidles med vanlig journalistisk “integritet”, som vhs fortæller:

hvis du ikke er rigtigt bange, så har du simpelthen ikke fulgt godt nok med i medierne.

I hvert hvis man skulle tro super-løgnhalsen, “journalist” på Politiken.dk, Søren Astrup. I dagens udgave af netavisen postulerer han, at den amerikanske og den engelske regering advarer sine borgere mod at besøge Nørrebro. Det viser sig at være det rene fup. Begivenhederne i den lille københavnske forstad er aldeles ikke væsentlige nok til at fremkalde nogen særlige reaktioner i udlandet. Men den evigt sensationshungrende “journalist” vil så gerne have, at de nyheder han fabrikerer virker helt usandsynligt vigtige – så vigtige at de nærmest bliver til amerikansk regeringspolitik. Og med lidt finurlige klipperi, hvor halvdelen af en sætning fjernes, har propagandisten Søren Astrup tryllet denne sensationelle advarsel frem fra det engelske udenrigsministerium: “Hvis det er nødvendigt at bevæge ind i området, bør det ske med særlig agtpågivenhed.”

Det er en advarsel, Søren Astrup selv har fundet på, men til hans ære har han dog i det mindste linket til den oprindelige kilde, så enhver der kan engelsk kan se hans bedrageri. For det første står der intet om, at man kun bør bevæge sig ind på Nørrebro, “hvis det er nødvendigt”…

Med andre ord: Lad os ikke nøjes med begivenhedernes gang, lad os endelig oppiske stemningen så meget vi nu kan, og vi vi ikke kan oppiske den nok med simple fakta, så lad os lyve om det også. Det kan man da kalde “kreativ vinkling”.

Link: Politikens Søren Astrup savner spænding