Month: April 2009

Politisk hykleri om nyvalg

Oppositionen er nu gået i hyklerisk selvsving om skiftet fra Fogh til Løkke. Nyvalg kræver de, og der er skam gode argumenter. S, SF og de radikale råber i kor på nyvalg – folket har ikke givet Lars Løkke Rasmussen statministertaburetten.

Og de har alle ret. Naturligvis er det en skandale at regeringen og DF i fællesskab ignorerer at folk har stemt på Fogh – ikke Løkke. Men hykleriet er stort når det er S, SF, Ø og de radikale der råber på nyvalg. Se blot i 1982 hvor Anker Jørgensen opgave at være statsminister, og vi fik Poul Schlüter – uden nyvalg – men med støtte af de Radikale. Og i 1993 hvor de konservative som sædvanligt blev fanget i ulovligheder og Poul Nyrup kunne tage over – uden at hverken SF, Ø eller S krævede nyvalg.

Det var altsammen skandaler – større end den nuværende, da man ligefrem skiftede regering. Så skam jer allesammen, V, K, DF, R, S og SF – I ignorere alle folkets ønsker. Og udstiller jer selv som hyklere samtidigt.

link til historien om regeringsmagten

“Jeg er ikke kandidat til nogen inter­national post, og jeg har til hensigt at blive som statsminister, så længe vælgerne vil have mig.”

Kåringen til Danmarks mest løgnagtige politiker er i hus! Tillykke Fogh! Vi er stolte af at du med denne sidste løgn, koblet med løgnene om de eksisterende masseødelæggelsesvåben i Irak, løgnene om skattestoppet og løgnene om at ville bevare velfærdsstaten er blevet den mest løgnagtige politiker i Danmark i nyere tid.

Tillykke – du har vundet en fin salære for et ligegyldigt job langt væk fra Danmark.

Du vil ikke blive savnet.

link til Støjbergs stolthed over Bush-pudlens løgne

De liberale høges demise

Lenin alias Richard Seymour funderer i Socialist Worker over, hvordan det er gået de liberale neo-hawk-tilhængere som f.eks. Christopher Hitchens og Nick Cohen, i Danmark måske nærmest svarende til Dennis Nørmark- og Bjørn Lomborg-segmentet, efter at krigene “mod terror” og mod Irak er nedsmeltet til en rygende ruin og deres idoler i Bush-regeringen så miskrediterede, at de har måttet søge tilflugt i støtte til en af de modstandere af Irak-krigen, de før beskyldte for “islamofascisme” og “terrorstøtte”, nemlig Barack Obama.

Som vi læser:

Christopher Hitchens, who never looked better than when being waterboarded on assignment for the magazine Vanity Fair, spent more than five years hounding opponents of the Iraq war as fascist sympathisers and “capitulationists”. It must have felt like a betrayal for this newly minted American patriot to actually have to vote for one.

Or think of Michael Ignatieff who, in his bid to become leader of the Canadian Liberals, was forced to recant his support for the Iraq war and his justifications for torture. This is a man who once celebrated the rise of a “humanitarian empire” and warned against the “dampening” of “imperial ardour”. His own ardour is now tragically spent.

As for the British liberals who organised themselves under the now defunct Euston Manifesto, the alliance seems ever more tenuous. Its co-founder, Observer columnist Nick Cohen, has veered toward the lunatic right.

He can now be found reproducing racist claims about African immigrants spreading HIV, and indulging in bar room rants against multiculturalism. Like his guru Hitchens, he increasingly resembles the blimpish socialist turned Thatcherite Paul Johnson.

(…)

There is a simple political reason why liberal arguments for imperialism will tend to come to the fore – most people reject the militaristic nationalism of the hard right. It is much easier to win people to war if you can persuade them that humane and democratic values are stake.

This means that however ridiculous and exhausted the current generation of pro-war liberal sycophants appears to be, others will arise to take their place.

Link: Humbling Hawks

Staten må gerne låne billige penge ud – bare ikke til private!

Da Socialdemokraterne ønskede at staten kunne tvinge bankerne til at mindske deres udbytning af privatkunderne ved at tilbyde statslån til private, udbrød Anders Fogh forarget:

»Det er ikke seriøst og virker ikke gennemarbejdet. Jeg kan absolut fraråde, at staten driver bankvirksomhed. En statslig bank vil ende som opsamlingsted for alle dem, der ikke kan få kredit andre steder. Det vil være rent galt for både staten, statskassen og skatteborgerne.«

Nu er det sådan at bankerne gerne må få mere kredit af staten når de er i knibe. Og nu får virksomhederne også 20 mia kr. i direkte statslån.
De eneste der altså ikke skal beskyttes mod finanskrisen ved en statslig bankforretning er altså den almindelige borger. Anders Foghs løgne bliver mere og mere åbenlyse.

tak til kommentar

Ytringsfriheden på nettet er truet

Den garvede  skribent og borgerlige blogger Lars Hvidberg har en god kronik i Berlingske Tidende om ytringsfriheden på Internettet og trusler mod den  – ikke mindst i Danmark:

Resultatet af undersøgelsen er lige så øjenåbnende, som det er deprimerende. Konklusionen er, at samtidig med at nettet er blevet vores vigtigste kanal til det politiske liv, så regulerer mange stater nettet, som det passer dem. De teknologiske overvågningsmetoder er sofistikerede og omfattende – ikke kun i »slyngelstater«, men også i retssamfundet Storbritannien, der klarer sig alarmerende dårligt i undersøgelsen. I Storbritannien er krænkelserne af brugernes rettigheder så omfattende og alvorlige, at vores EU-partner på dette punkt scorer dårligere end stater som Sydafrika, Kenya, Brasilien og Georgien…

De fleste stater – også Danmark – gennemtrumfer en eller anden form for »filtrering« af forbudt indhold. Dette kan ske gennem en blokering af individuelle sider som Facebook eller Youtube, eller en automatisk udrensning af bestemte søgeord, hvilket bruges systematisk i Iran, Tunesien og Kina. Ordet »demokrati« er eksempelvis bortcensureret fra den kinesiske udgave af Google…

Men hvad så med Danmarks internetfrihed? Vi er ikke med i pilotundersøgelsen, men vil sandsynligvis score et sted mellem Estland og Storbritannien. Det største problem i den vestlige verden er, at der mangler offentlighed om kontrollen. Hjemmesider bliver filtreret og kommunikationen overvåget, men det sker uden åbenhed og med uigennemskuelige muligheder for appel. For eksempel bliver listen over de forbudte børneporno-sider udarbejdet administrativt af TDC, Rigspolitiet og Red Barnet. Men hvem siger egentlig, at de skulle være specielt dygtige til at spotte børneporno, og at de ikke blokerer en masse andre sider for en sikkerheds skyld?

At der er grund til at være på vagt, viste en uafhængig undersøgelse foretaget af den finske internetaktivist, Matti Nikki. Da han i 2008 afprøvede det finske børnepornofilter, fandt han ud af, at flertallet af siderne indeholdt helt almindelig pornografi, og at nogle af dem slet ikke havde pornografisk indhold – men blandt andet tilhørte en violinfabrik, en dukkeforretning og en producent af høreapparater. Gælder det samme for det danske børnepornofilter? Det kan vi af gode grunde ikke vide. Så er der sagen om fildelingstjenesten PirateBay, som Danmark i selskab med Kuwait og Kina har valgt at blokere, fordi siden bidrager til at sprede pirat-kopier af film og musik. PirateBay indeholder imidlertid ikke selv ulovligt materiale, men lader kun villige brugere dele filer gennem bittorrent-teknologien. Der skal muligvis findes metoder til at komme den ulovlige kopiering til livs, men simpelthen at blokere for en side virker som et urimeligt indgreb i borgernes frihed.

Dette uddrag har hovedvægt på Danmark, men Hvidberg kommer vidt omkring i sin kronik, som hermed skal være anbefalet.

Link: Friheden på nettet er truet