Danmark torterer ingen, i hvert fald kun dem, der kommer i isolationsfængsel – mere hårdhændede metoder accepteres ikke, hverken hos politiet eller PET. Og det er, som det skal være, bortset fra at vi gerne så den sidste og meget alvorlige rest af tortur afskaffet også.
Men hvad med de lande, PET samarbejder med? Det ved vi ikke og det er ikke noget problem, mener justitsministeren:
“Der skal ikke herske nogen tvivl om, at PET’s samarbejde med udenlandske samarbejdspartnere foregår i overensstemmelse med dansk og international ret,” fastslås det således gentagne gange i ministerens talepapir til samrådet.
At ministeren kan være så sikker på det, undrer ph.d. Peter Vedel Kessing fra Dansk Insitut for Menneskerettigheder. Han hæfter sig nemlig ved, at det af talepapiret også fremgår, at PET som oftest ikke aner, om oplysninger, som tjenesten modtager fra udenlandske samarbejdspartnere, er fremskaffet ved hjælp af tortur. Det er nemlig gængs praksis efterretningstjenesterne imellem, at man ikke oplyser den slags.
Ifølge PET er det derfor den “altovervejende hovedregel”, at det “ikke fremgår, hvordan oplysningerne er tilvejebragt”, som der står i talepapiret.
Ergo: hvis vore “samarbejdspartnere” – USA, Syrien, Irak, Pakistan, Jordan, … – ikke af sig selv siger, at de har brugt tortur, så ved PET ikke, om de har brugt tortur, og så har de nok ikke brugt tortur, og så er der ikke noget problem!
Politikens lederskribent er lidt mindre spag i mælet:
Når en irakisk mand, der i dag lever på tålt ophold i Danmark, nu kan fortælle, at han under tortur i Syrien fik detaljerede spørgsmål om folk i Danmark, og at det angiveligt var Danmark, der havde bedt syrerne om tage sig af ham, er der – uanset mandens mulige generalieblad – derfor grund til at føle ubehag fra dansk side.
Selvfølgelig vil Syrien til enhver tid bedyre, at regimet i Damaskus ikke krummer et eneste hår på fangers hoveder. Al erfaring viser dog, at Syrien praktiserer den mest bestialske tortur. (…)
Politisk er det pinagtigt, hvis Danmark er ude i torturhæleri. Som bekendt er den såkaldte ’krig mod terror’ ved at opgive sin iboende tendens til principløshed – ikke mindst, fordi USA har fået ny præsident med en helt anden og mere retskaffen holdning til tortur end sin forgænger, som lokkede Danmark med i samarbejde med tvivlsomme stater.
Det vil derfor både tjene Danmarks interesser og retssamfundets værdier at få politisk markeret, at Danmark hverken direkte eller indirekte betjener sig af tortur.
Og i værste fald må de skyldige stilles for retten. Uvidenhed er ikke godt nok, hvis man helt bevidst lukker øjnene på de strategisk rigtige tidspunkter. Også det kunne det være rart at få afklaret.