Det er i hvert fald, hvad den danske statsborger Ignazio Howaniak kan fortælle. Howaniak har i to år været fængslet i Polen i den såkaldte “lejemordssag”, der ifølge ham selv er fri fantasi.
I morgen bliver han sendt tilbage til det fangehul, hvor han efter eget udsagn bliver presset og mishandlet:
Den danske statsborger, Iganzio Howaniak, der er anklagemyndighedens hovedvidne i den spektakulære og bizarre lejemordssag fra København sidder til dagligt varetægtsfængslet i Polen.
Her blev han anholdt i 2007 og sigtet efter polsk straffelov for at have medvirket i lejemordssagen i København.
Han er derimod ikke tiltalt for noget som helst i Danmark.
Han hævder, at behandlingen af ham minder om tortur.
»Jeg bliver presset mere og mere«, siger han.
»Jeg bliver truet med skydevåben og anbragt i en kælder uden vinduer og uden lys«.
Beskeden er, siger han, at sådan vil han fortsat blive behandlet, hvis han ikke samarbejder.
Til sidst var Ignazio Howaniak, ifølge sin egen beskrivelse, så mør, at han var parat til at tilstå mordet på John F. Kennedy og Oluf Palme, sagde han.
»Jeg sad i en celle på få kvadratmeter med toilet i hjørnet…«
Så brød han sammen.
Men anklageren levnede ham ingen ro.
Hun ville bore videre i de alvorlige beskyldninger, som hovedvidnet rejser mod dansk politi om at have fabrikeret falske beviser med det formål at fælde Store A.
»Beskyldninger!?«, råbte Ignazio Howaniak bittert.
»I skulle skamme jer. I skulle skamme jer. I har vidst det hele tiden«, råbte han mod anklageren.
Herefter skar retsformanden igennem med en pause.
Læs mere om det Kafkaske forløb i Politikens artikel om sagen. Det er en ganske ubehagelig historie.
Hvad der blev der af det gamle princip om, at Danmark ikke udleverer danske statsborgere? Og hvor OK er det lige, at dansk kriminalpoliti spiller på, at man kan få folk torteret i Polen? I mine øjne ikke særlig OK.
Link: Hovedvidne brød hulkende sammen
Discover more from Modpress
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Jeg vil meget gerne vide hvem der har skrevet denne artikel om min situation??
Mvh. Ignazio Howaniak
Det har jeg, men jeg citerer også den artikel i Politiken, der linkes til. Jeg blev opmærksom på en del af det via en Facebook-gruppe, der var oprettet til støtte på et tidspunkt.
Hvis der er nogen problemer i omtalen eller noget, du gerne vil have rettet, må du endelig sige til.
Hej Agger!
Jeg vil meget gerne i kontakt med dig idet, at der er sket en udvikling i min situation, som jeg er overbevist om har en ganske stor nyheds værdi. Men af gode grunde er det ikke en særlig god ting for mig, at behandle spørgsmålet i denne slags fora. Så hvis du evt. skulle have interesse så skal du være velkommen til at kontakte mig pr. telefon med henblik på evt. møde. Mit nr. er 52950662
Jeg er ophængt i arbejde for tiden og får nok ikke tid til at møde dig. Men du er meget velkommen til at sende mig en email, hvis du gerne vil til orde her.