Oplysning og tolerance

Rune Engelbreth Larsens nye bog OPLYSNING OG TOLERANCE – ARV OG AKTUALITET udkommer i dag på Århus Universitetsforlag.

Jeg håber at  vende tilbage med en mere fyldig omtale af bogen om ikke alt for længe – lad det indtil videre være nok at konstatere, at bogen er et eksempel på en i vore dage lidt forsømt genre, nemlig det lange essay eller den korte monografi, som behandler ét eneste emne og gør det godt – i dette tilfælde spørgsmålet om kulturel mangfoldighed og religiøs tolerance i lyset af kulturhistorien og især arven fra oplysningstiden.

I mellmtiden kan jeg citere lidt fra Weekend-avisens anmeldelse:

At religioner er forskellige er ikke identisk med, at de er hinandens fjender. De kan trives side om side. Selv om religiøse stridigheder ikke var ukendte i Antikken, leverede de monoteistiske religioner – kristendommen og islam – et mægtigt tilskud af helligt raseri. En anden tro eller en anden fortolkning var ikke blot anderledes, men forkert. Det gjorde religion til et bekvemt redskab til at iscenesætte konflikter, hvis indhold var anderledes jordnært. (…)

Engelbreth opstiller en »tværgående« tolerance, som hverken skal ekskludere eller favorisere bestemte religioner. Ideen går tilbage til John Locke og er positivt, at hvad der er verdsligt tilladt, er også tilladt i religiøs udformning. Hvis man gerne må spise brød i samfundet, må man også gerne spise brød, selv om man kalder det for »Jesu legeme«. Og hvis satire er tilladt i samfundet, må også religioner findes sig i at blive spiddet. Negativt betyder det, at hvis noget er forbudt i samfundet, er det også forbudt i religiøs udformning. Hvis legemsbeskadigelse er forbudt, er det også forbudt at omskære piger. (…)

Så hvad er tolerance? Bayle får det sidste ord. Det er »retten til at mene noget forkert«.

Nu, der er en del mere at sige om bogen, og det håber jeg som sagt også at kunne vende tilbage til i et senere indlæg. I mellemtiden kan man hoppe over på Humanisme.dk og læse mere om bogen, som jeg selv ser som et vigtigt indspark i hele spørgsmålet om tolerance og multi- versus monokultur – og hvordan det passer ind i en specifikt vestlig kulturel og filosofisk sammenhæng.

Link: Oplysning og tolerance – arv og aktualitet