De nye, ekstremistiske tabere

Poul Henning Kamp skriver om de nye, amerikanske terrorister, som man blot ikke kalder terrorister: Højreorienterede fanatikere, der myrder en abortlæge eller går amok og skyder de omkringstående efter års forbitret marginalisering.

Om de højreorienterede fanatikere hedder det bl.a.:

Medianen i flokken er krigsveteran, paranoid, softmisbruger og har ikke fast arbejde.

Mange af dem har været i Irak, ikke i USAs militær, men som “contractors”, lejesoldater, for firmaer som Blackwater.

Generelt har de sympatiseret med Bush.W regeringens neokonservative propaganda, “enten er du med os, eller også er du imod os“, er klar tale til & fra forvirrede hjerner.

Der har faktisk ikke været de store problemer med USAs ultrahøjreorienterede siden irakkrigen begyndte. Lidt rovmord, lidt røverier, men ikke mere end f.eks banderne i L.A stod for.

Derfor har FBI, brutalt sagt, sovet i timen, eller rettere, spildt tiden med at holde øje med muslimer i pilotuddannelse. Et klassisk eksempel på at lukke stalden når hesten er stukket af.

Nu går verden “den forkerte ve”j, en sort præsident “svindlede sig” til flertal, han er sikkert forklædt muslim, han er helt sikkert socialist, for han har “solgt GM til jøderne”.

… og så er knækker filmen for nogle af disse sørgelige skæbner.

Omfanget af problemet er stort set selvskabt.

Der er altid nogen der mister forstanden og bliver lidt underlige af at være i krig.

Men Vietnamkrigen sendte et usædvanligt antal veteraner ud i stofmisbrug og sindsyge, på grund af den skizofrene behandling samfundet gav dem da de kom hjem.

USA skammede sig nærmest over dem, fordi man skammede sig over krigen.

I stedet for komme hjem som hyldede veteraner, blev de udskud.

Istedet for en uddannelse og et stykke jord til et hus, som veteranerne fra anden verdenskrig, fik de…ingenting.

Ikke engang deres medaljer var noget værd, fordi der var gået inflation i tildelingen.

Og den stil har man op gennem Bush-tiden fortsat. Sårede Irak-veteraner er blevet behandlet som skidt, den amerikanske regering har gjort alt, hvad den kunne, for at undgå at give dem den behandling og de pensioner, de kunne have krav på, og folk er blevet holdt i Irak i årevis mod deres vilje på ubegrænset forlængede kontrakter. Tusindvis af sammenbrud og menneskelige tragedier skimtes i horisonten.

Så hvis Obama vil indføre en reform, der vitterlig batter noget, kunne han overveje at begynde at behandle de hjemvendte veteraner ordentligt. Selvom det kan være svært – det kan jo danne præcedens, sådan noget.

Link: Ultrahøjreorienteret og/eller sindssyg


Discover more from Modpress

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

4 thoughts on “De nye, ekstremistiske tabere”

  1. Det havde været interessant og bedrøveligt, havde det ikke været en myte.

    Den forskning, der er lavet på området, viser faktisk at tilbagevendte ikke er mere involverede i kriminalitet end resten af befolkningen, når der korrigeres for socioøkonomiske faktorer.

  2. Jeg læste en EurekAlert om det for knap et års tid siden. Selv NYT var ude med et dementi kort efter.

    For det er ganske rigtigt, at det er almindeligt antaget (og vel også forventeligt), at veteraner skulle være overrepræsenterede, men empirien understøtter det ikke.

    Jeg vil forsøge at finde referencerne.

  3. Hej Lennart,

    tak.

    Selv har jeg selvfølgelig nogle af de historier om Irak-veteraner, der er kommet hjem og har blæst sig selv eller deres familie i småstykker, i øregangene, men det er jo kun særligt interessant som “veteran-fænomen”, hvis det vitterlig sker oftere for veteraner end for andre.

    Hvis ikke, er det en klassisk fordom, som det er godt at få aflivet. Så det vil være fint, hvis du kan finde en reference.

    Det andet aspekt af mit indlæg, nemlig højreorienteret terrorisme, er dog stadig aktuelt -- se bl.a. dette indlæg hos VHS:

    http://vhs1.blogspot.com/2009/06/terror-handling-i-usa.html

    Indlæggets tredje aspekt, nemlig Bush-regeringens usædvanligt dårlige behandling af veteranerne efter hjemkomsten (og tilbageholdelse i kampzonen i usandsynligt lange perioder) er desværre også stadig aktuelt, hvad enten det nu får veteranerne til at være overrepresenterede i voldsstatistikkerne eller ej.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.