Det går ufatteligt godt i Danmark, vi rider krisen af, det lysner i øst og vi går mod bedre tider: Nå ja, bortset fra den lille detalje med, at antallet af fogedsager vokser, og antallet af deciderede udsmidninger er fordoblet siden 2006:
I første kvartal af 2009 har 105.452 familier været gennem fogedretten. Det er 28.000 flere end i samme kvartal sidste år – en stigning på 36 procent.
»Krisen er uden tvivl grund til, at flere bliver sat ud af deres hjem. Folk bliver fyret og kan pludselig ikke betale deres regninger«, forklarer Kim Valentin, privatøkonom fra Finanshuset i Fredensborg. (…)
I 2006, som SFI undersøgte, blev 2.589 familier smidt ud – i år ser antallet ud til at fordobles.
Men de mennesker, der bliver smidt ud, da – de kan vel få hjælp og ender med at få en anden, evt. billigere, bolig et andet sted?
Ikke altid:
Flertallet af dem bliver enten hjulpet af kommunen eller finder selv et nyt hjem, men 25 procent dukker ikke op på en ny adresse.
»De er i teknisk forstand hjemløse og lever på må og få rundt omkring«, fortæller Torben Christiansen, forsker hos SFI.
Så alene i år må vi altså forvente 12-1300 flere hjemløse alene på den konto. Næste år lige så mange, måske endnu flere. Er det bare mig eller er det ret mange for et land på Danmarks størrelse?
Men nej, lad os da endelig bare snakke om de skrækkelige indvandrere i stedet, mens velfærdsstaten afvikles. Som en anden blogger på et tidspunkt konstaterede:
Hvor slukørede bør vi ikke blive ved tanken om, at de nyliberalistiske storme over verden ikke blot er midlertidige justeringer i en historisk dans mellem frihed og lighed, som standardforklaringen vist stadig er, men uoprettelig kulturel hærværk. Det netværk af jura og institutioner, der kaldtes “kapitalkontrol”, som begrænsede de grådigstes handlefrihed, og som man fra slutningen af 70’erne væltede med et pennestrøg, kan næppe stilles op igen i vores levetid. Her gælder massevirkningsloven, og den inddæmmede kraft tenderer mod sin ekspansion, hvorfor en ny dæmning må nedsænkes med kran, i eet stykke, international korporation i et ganske andet politisk klima.