To ting:
1. Det er stadig slet ikke sikkert, at Ahmadinejad virkelig tabte det valg. Det ved vi ikke, med mindre der kommer en pålidelig omtælling.
2. Folk er meget, meget vrede i Iran, og der er mange af dem.
Det spiller bare ikke længere så stor en rolle, om der blev svindlet med valget eller ej. Det er tydeligvis slet ikke længere det, men hele regimet, det handler om. Hvordan vil det ende?
Jeg vil ikke kloge mig på det. Må præstestyret give sig, eller ender vi med at se en jernnæve, der knuser al videre modstand? Begge muligheder står åbne lige nu. Men Iran er et stort land med en meget gammel kultur – det kunne være rart at se det vende politisk og kulturelt tilbage til verden som et frit land, som det ikke har været i hvert fald siden 1953; det år, shahen kom til magten ved et kup.