July 2009 – Modpress

Så kom de efter irakerne

Som vi læser på kirkeasyl.dk:

Talspersonen for irakerne i kirken, Ammar, blev i dag anholdt i sin lejlighed sammen med sin bror Wissam. Anholdelserne kom nogle timer efter at de to brødres far blev anholdt i forbindelse med sin meldepligt i Sandholmlejren. Yderligere to irakere meldes også anholdt, hvad der bringer det totale antal op på fem.

Ammar havde ellers netop i dag fået brev om at han var optaget på sit drømmestudie. Hans familie tilhører det forfulgte kurdiske mindretal i Bagdad, hvad der også har fået familiens advokat til at anmode Flygtningenævnet om at genoptage familiens sager. Derfor kommer anholdelserne også på et meget problematisk tidspunkt.

»Politiet har ikke undersøgt, om der er individuelle hensyn at tage for de enkelte. Politiet ved jo godt, at man forsøger at genoptage nogle af disse sager. Derfor burde de lige tjekke, om der er noget i gang, inden de frihedsberøver folk, så man ikke udsætter familier for den traumatiske oplevelse, det er at blive fængslet«, siger advokat Helge Nørrung til Ritzau.

Familien har boet i Danmark i syv år.

Læs mere på Politiken.dk

Vil du vente, til de kommer efter dig? Det er vist snart på tide at sige fra over for den måde, de irakiske flygtninge behandles af det land og den regering, der har været med til at forhandle deres land til et blodigt helvede.

Fildeler retsforfølges for 25 millioner og fortæller sin historie

Joel Tenebaum fortæller i The Guardian om sine genvordigheder, efter at pladebranchen har sagsøgt ham for fildeling, og han har nægtet at bøje sig og erkende, at han skulle have gjort noget galt:

To a certain extent, I’m afraid to write this. Though they’ve already seized my computer and copied my hard drive, I have no guarantee they won’t do it again. For the past four years, they’ve been threatening me, making demands for trial, deposing my parents, sisters, friends, and myself twice – the first time for nine hours, the second for seven. I face up to $4.5m in fines and the last case like mine that went to trial had a jury verdict of $1.92m.

When I contemplate this, I have to remind myself what I’m being charged with. Investment fraud? Robbing a casino? A cyber-attack against the federal government? No. I shared music. And refused to cave.

No matter how many people I explain this to, the reaction is always the same: dumbfounded surprise and visceral indignance, both of which are a result of the amazing secrecy the Recording Industry Association of America (RIAA) has operated under. “How did they get you?” I’m asked. I explain that there are 40,000 people like me, being sued for the same thing, and we were picked from a pool of millions who shared music. And that’s when a look appears on the face of whoever I’m talking to, the horrified “it could have been me!” look. […]

in August 2007, I came home from work to find a stack of papers, maybe 50 pages thick, sitting at the door to my apartment. That’s when I found out what it was like to have possibly the most talented copyright lawyers in the business, bankrolled by multibillion-dollar corporations, throwing everything they had at someone who wanted to share Come As You Are with other Nirvana fans.

I had assumed that as an equal in a court of law in the United States, my story would be told and a just outcome would result. I discovered the sheer magnitude of obstacles in your way to get your say in court. And even if you get to trial, (which only one other person, Jammie Thomas Rasset, has done) you’re still far from equal with the machine controlling 85% of commercial music in the US. […]

My sisters, dad and mother have all been deposed. My high-school friends, friends of the family too. My computer’s been seized and hard drive copied, and my parents and sister narrowly escaped the same fate for their computers. And the professor who supervises my teaching is continually frustrated with my need to have people cover for me, while my research in grad school is put on hold to deal with people whose full-time job is to keep an anvil over my head. I have to consider every unrelated thing I do in my private life in the event that I’m interrogated under oath about it. I wonder how I’ll stand up in a courtroom for hours having litigators try to convince a jury of my guilt and the reprehensibility of my character.

Er der nogen af mine læsere, der kan genkende denne følelse af “det ku’ have været mig!”, som jeg har fremhævet?

Tak, Morten Jørgensen!

Link: How it feels to be sued for $4.5m, Joel fights back

Skal jeg skilles fra mine børn?

Rundsendt af irakerne i Brorsons Kirke – læs, send videre og støt!

Mahabat i Brorsons Kirke med sønnerne Diam på fire år og Darian, der er otte måneder. Mahabats mand og to børn har fået midlertidig opholdstilladelse – hun har fået afslag og frygter tvangshjemsendelse til Irak

”Min mand og mine to børn har fået midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Jeg har søgt og søgt i flere år, men er blevet afvist og har fået besked om, at jeg skal tilbage til Irak. Min mand og jeg kan næsten ikke klare mere, vi ved ikke, hvad der skal ske med os.”

Mahabat Rushdi Merza er 28 år. For ca. 10 år siden kom hun, hendes mor og fire søskende til Danmark og søgte om asyl. De har alle fået afslag, men er blevet her, fordi de frygter for deres liv i Irak. Nu opholder de sig i Brorsons Kirke i København sammen med andre afviste irakiske asylansøgere, som er bange for at blive tvangshjemsendt til Irak.

Mahabat bor ellers sammen med sin irakiske mand og to sønner på fire år og otte måneder i en lejlighed på Amager. Hver dag venter hun på brev med godt nyt. Men det er altid dårligt nyt, siger Mahabat, hvis advokat fortsat klager og søger at få en ny afgørelse om opholdstilladelse og ægtefælle-sammenføring, fortæller Mahabat.

Psykisk nedbrudt
Selv om familiens sundhedsplejerske er så bekymret for familiens ve og vel, at hun flere gange har skrevet til Integrationsministeriet, har det ikke ændret situationen.

Den 23. marts 2009 skriver sundhedsplejersken til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration: ”Mahabat er siden mit sidste brev til jer blevet tiltagende psykisk nedbrudt. Hun er grædende, opgivende og ønsker dagligt at gøre en ende på sit liv. Hendes mand synes at have givet op og kan ikke se anden vej ud af problemerne end skilsmisse, hvilket hun bestemt ikke ønsker. Jeg er meget bekymret for Mahabat og familiens fremtid.” Også lederen i den ældste drengs børnehave har over for ministeriet givet udtryk for bekymring for familien.

Trusler
Da Mahabat som 18-årig kom til Danmark med sin mor og søskende, var hendes far kort forinden blevet skudt i sin fødevarebutik i Irak. Han havde problemer både med Sadam Hussein og de andre partier i Irak. Familien er kurdere og fra provinsen Sulimaniya. Efter faderens død fik familien dødstrusler. De flygtede til Danmark, hvor de havde slægtninge, som stadig bor her og har dansk statsborgerskab. Alle i familien er overbevist om, at de dræbes, hvis de kommer tilbage.

Mahabat plages af endnu en trussel. ”Jeg blev kæreste med min mand for syv år siden, og efter ca. to år blev jeg gravid. Vi spurgte myndighederne, om vi måtte blive gift. Det måtte vi ikke – først når jeg blev 25. Derfor var vores søn Diam et år, da vi blev gift 1. september 2006. Selv om vi var blevet gift, måtte vi ikke flytte sammen. Min søn og jeg boede på asylcenter sammen med min mor og søskende. Først et år efter, at vi var blevet gift, fik jeg pr. brev besked om, at jeg måtte bo hos min mand. Min fars familie i Irak – onkler og fætre – som vi ellers ikke har kontakt med, truer med at slå mig og min ældste søn ihjel, hvis vi kommer til Irak, fordi jeg har vanæret familien og født et uægte barn”, fortæller Mahabat.

Hendes mand, Delshat, er fra provinsen Kirkuk og har været her i 10 år. Flere gange har han fået sin midlertidige opholdstilladelse forlænget. Begge børn har ligesom faderen midlertidig opholdstilladelse.

”Min mand arbejder fra tidlig morgen til sen aften. Han har en halvpart i en pizzaforretning. Jeg får slet ingen penge, så han skal tjene det hele. Jeg har fået en frisøruddannelse i Danmark men har ikke brugt den, fordi jeg ikke har måtte arbejde. Fik jeg lov til at arbejde, kunne han få tid til at gå på danskkursus – og måske bestå danskprøven. Og så kunne han måske få permanent opholdstilladelse”, siger Mahabat, der selv taler godt dansk og har fået flere diplomer fra sprogskolen. Hun tror, at hvis hendes mand havde permanent opholdstilladelse, ville det øge muligheden for ægtefælle-sammenføring.

Tekst: Elsa Janssen
Foto: Thierry Wieleman

*Mahabat bor i Brorsons Kirken sammen med op mod 80 andre afviste irakiske flygtninge. På http://kirkeasyl.dk/ kan du støtte deres sag!

Du kan også støtte direkte med 30 kr på SMS ved:
SMS ASYL til 1231
Det koster 30 kr. + alm trafiktakst (læs mere på http://kirkeasyl.dk/materialer/sms-bidrag/ )

Er legalisering af pot skadelig?

Bill O’Reilly og Fox indkaldte et par “eksperter” for at “dokumentere”, hvor megen skade legaliseringen af marihuana angiveligt har gjort i Amsterdam.

En gut fra Amsterdam fandt sig ikke i det og lavede et svar. Svaret kan du se her, og forklarer måske endda, hvorfor vi også burde legalisere hash her i Danmark.

Via Boing Boing.

Læs også:
• Legalisér narkotika!
• Narkotikapolitik som forbrydelse

Offentlige toiletter ind i kampen mod terror

Regeringen vil undersøge mulighederne for at indføre skærpet overvågning af de offentlige toiletter. I modsætning til alle andre offentligt tilgængelige områder er toiletter friholdt, idet de kun er udsat for såkaldt “almindelig” overvågning i form af stikprøvekontrol.

Det fremgår af et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg. Ministeriet oplyser til udvalget, at der ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Rigspolitiet er “en stigning i de problemer, som brugen af offentlige toiletter udgør i forbindelse med efterforskningen af sager om terrorisme og organiseret kriminalitet”.

Problemet opstår, fordi de kriminelle kan udnytte det frirum, de kan finde på de offentlige toiletter, til at mødes og udveksle planer. På samme måde vil regeringen finde ud af, om det er muligt at registrere og identificere gæster i folks hjem, ligesom man ønsker at opstille overvågningskameraer i alle private sove- og badeværelser i stedet for som nu blot i alle husets øvrige rum.

PET oplyser nemlig, at “den stadig stigende aktivitet i almindelige menneskers soveværelser” indebærer “tiltagende problemer for politiets og efterretningstjenestens muligheder for at efterforske sager om terrorisme og organiseret kriminalitet, hvor aflytning og overvågning ofte er et afgørende efterforskningsredskab”.

SFs Marina Johansen Duhmhardt har “ingen problemer med”, at der bliver indført skærpet overvågning på de offentlige toiletter.

“Det virker urimeligt, at kriminelle kan slippe af sted med at udveksle planer, blot ved at bruge de offentlige toiletter,” siger hun.

Til gengæld tvivler hun på, at det nytter noget at indføre overvågning af folks soveværelser.

“De, der ønsker at udveksle planer til kriminelle formål, har formentlig ikke behov for at gøre det i soveværelset”, siger hun:

“Jeg har svært ved at forestille mig, at det er et stort problem. Der er ingen grund til at lave bureaukrati og nye regler, hvis der ikke er et problem.”

Dansk Folkepartis Peter Skaarup erklærer sin tilfredshed med de nye regler:

“Men i den praktiske verden kan der være vanskeligheder. De offentlige toiletter er selvfølgelig lukket land for fremmede og subsistensløse, men man ved aldrig, hvad der gemmer sig under et ellers tilforladeligt ydre. Bør folk ikke altid identificeres, f.eks. med foto, før de lukkes ind?”.

Skaarup tilføjer, at man bør overveje at montere et kamera af webkameratypen nede i selve cisternen: “Man ved aldrig, hvilke tatoveringer de forskellige terrorist-typer render rundt med, og måske det kan lette identifikationen. Hvis man ikke har noget at skjule, har man heller ikke noget at være bange for”.

Nåhnej – egentlig handlede Berlingskes artikel jo om biblioteker. Her er et pluk fra den rigtige artikel, som jeg næsten citerer ovenfor:

Regeringen vil nemlig undersøge, om brugere af bibliotekerne fremover skal fremvise identifikation såsom pas eller sygesikringskort og lade sig registrere, hvis de vil bruge bibliotekernes computere til at komme på internettet.

På samme måde vil regeringen finde ud af, om det er muligt at registrere og identificere kunder, der køber taletidskort i kiosker, benytter internetcafeer eller trådløse netværk, såkaldte hotspots, rundt omkring på hoteller, cafeer osv.

Det fremgår af et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg. Ministeriet oplyser til udvalget, at der ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Rigspolitiet er »en stigning i de problemer, som brugen af uregistrerede taletidskort udgør i forbindelse med efterforskningen af sager om terrorisme og organiseret kriminalitet«.

Dertil kommer, at »den stadig stigende udbredelse af gratis hotspots på offentligt tilgængelige steder« indebærer »tiltagende problemer for politiets og efterretningstjenestens muligheder for at efterforske sager om terrorisme og organiseret kriminalitet, hvor telefon- og internetaflytning ofte er et afgørende efterforskningsredskab«.

Smil, kære ven – dit privatliv er historie, eller rettere sagt: I dag er det PET, der ejer rettighederne til dit livs historie.

Link: Biblioteker ind i kampen mod terrorister (via The Citizen).

Foto: Ian Britton, published under a Creative Commons Attribution-Noncommercial-No Derivative Works 3.0 License

Flygtningenævnet duer ikke

Politikens Anders Jerichow hudfletter Flygtningenævnets rolle og den lidet næstekærlige og benhårde linje, som både regeringen, socialdemokraterne og Dansk Folkeparti lægger for dagen – og det i en grad, så man næsten kan spørge sig selv, om ikke Socialdemokraterne, Venstre og Konservative egentlig ikke bare er Dansk Folkeparti, når det handler om flygtninge- og mangfoldighedsspørgsmål. Sætte sig op imod dem tør de i hvert fald ikke.

Jerichow gør også op med den legalisme, der har inficeret dansk politik og administration:

Loven eller ordrer oppefra er heller ikke en undskyldning, hvis vi ser os i spejlet.

Intet hindrer vores regeringsblok og vores såkaldte opposition i at sige: Okay, dette havde vi ikke taget højde for. Det duer ikke at gemme folk bort uden tidsfrist – i seks, otte, elleve år – for så at sende dem hen, hvor de frygter mest at komme.

Hvor stort ville det ikke være at se Lars Løkke Rasmussen, Birte Rønn Hornbech, Lene Espersen og Helle Thorning slå armene ud og sige: Undskyld, disse asylansøgere har ganske vist ingen ret ifølge loven i dag, men sådan vil vi ikke være i vores land. Lad dem blive.

Link: Flygtningenævnet dur jo ikke

Ægte pirater – multinationale tager patent på planter, folk har brugt i årtusinder

… som Cory Doctorow skriver på Boing Boing:

if you want to see what real piracy looks like, look at the bio-pirates, people and corporations who receive patents on common life-forms from the developing world (abetted by the sleepy and lackadaisical US Patent and Trademark Office) and then use their might and muscle to tax people for growing, consuming and exporting the plants they’ve lived with for centuries, on the grounds that these plants are now some rich person’s property.

One such injustice is finally drawing to a close. US Patent Number 5,894,079, belonging Colorado’s Larry Proctor, has been struck down. Proctor brought home some yellow beans from a Mexican market and filed for a patent on them in the 1990s, neglecting to tell the USPTO that the beans had been a dietary staple in latinamerica for over a century.

Proctor called them “Enola beans” and began to receive a toll on every Enola bean imported into the US from latinamerica. He used this money to fund a series of defenses to challenges on his patent. Because the patent system continues to enforce challenged patents while the gears of litigation turn, for every year that went by, Proctor found himself richer and better-able to fund his defense, while the people who had grown and eaten the beans for a century got poorer.

Proctor still has the right to appeal his patent up to the Supreme Court, of course.

CIAT officials said that, while they were concerned about the immediate economic impact of the Enola patent, more broadly, they worried that the patent would establish a precedent threatening public access to plant germplasm-the genetic material that comprises the inherited qualities of an organism-held in trust by CIAT and research centers worldwide. The CIAT genebank is one of 11 maintained worldwide by the CGIAR, where crop materials such as seeds, stems and tubers are held in trust with the United Nations Food and Agriculture Organization (FAO). The genebanks house a total of about 600,000 plant varieties in publicly accessible collections, which are viewed as the pillar of global efforts to conserve agriculture biodiversity and maintain global food security. Plant breeders in both the public and private sectors are constantly seeking access to these resources to help them breed new types of crop varieties, particularly when existing varieties are threatened by pests or disease.

Link: US Patent Office rejects US company’s patent protection for bean commonly grown by Latin American farmers‘ (via Boing Boing)

Hvordan er det at være irakisk flygtning i Danmark?

Beretning udsendt af irakerne i kirken:

Jeg hedder Bahar, jeg er 46 år og jeg kom til Danmark i 1999 sammen med mine fem børn. Da vi kom til Danmark var mine yngste børn 8-9 år gamle. Jeg troede, at vi ville kunne leve i fred og ro i Danmark, men siden flugten fra Irak for ti år siden har hele vores liv været en lang flugt. I de ti år vi har boet her, er vi blevet flyttet rundt mellem forskellige flygtningelejre og alle steder har mine børn og jeg fået nye venner. Men hver gang er vi blevet flyttet igen. Vi er blevet flyttet fra Sandholm til Helsingør, til Fanefyr, til Stenlille, til Odense, og igen til Sandholm. Efter 4 måneder i Sandholm blev vi flyttet til Avnstrup, og derefter blev vi flyttet igen, nu til Skejby. Efter 7 måneder der, blev vi flyttet tilbage til Avnstrup. Efter at have flyttet rundt mellem forskellige lejre, fik vi lov at flytte til Roskilde og bo som almindelige mennesker.

Mine fire ældste børn fik et tilbud om at gå på frisørskole, så nu er de færdiguddannede. Men de må ikke arbejde her. Og i alle de ti år har jeg heller ikke kunnet arbejde eller studere. Jeg fortæller min historie til jer på kurdisk, så en anden må oversætte det til dansk. Jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle jer min historie på dansk, men i alle de år jeg har boet her, har jeg ikke kunnet få lov at lære dansk. Min yngste datter går stadig i skole, hun læser enkeltfag på HF. Men nu er hendes skolegang blevet afbrudt fordi vi har fået afslag på asyl.

Hele vores familie bor her i Danmark. Jeg har tre brødre, to søstre og min mor her i landet. Min familie har været her i over 20 år, de arbejder for det danske samfund som sygeplejerske, på plejehjem og min storebror arbejder for SAS. Jeg ville ønske, at vi også kunne få lov at leve og arbejde her i landet.

Jeg er glad for, at der er mange der hjælper os og støtter os, men vi har brug for, at der er flere der får sympati for os. Mine børn har ikke noget at vende tilbage til. Danmark er blevet deres land.

Link: Kirkeasyl.dk, irakerne i kirken

Indisk delstat åbner genopdragelsesskole for aber

I den indiske delstat Punjab har de problemer med vilde aber, der i mange tilfælde angriber mennesker, stjæler mad og begår hærværk. Men nu har man fundet løsningen – aberne skal på genopdragelse i en særlig lukket institution, hvor de kan lære gode manerer, så de kan begå sig i samfundet på hæderlig vis, når de bliver lukket ud:

As more and more forests disappear, they are increasingly encroaching into human settlements, say experts.

The problem of rogue monkeys is particularly severe in towns close to India’s north-western border with Pakistan.

Officials accuse them of a variety of bad behaviour from terrorising children, snatching food from people and destroying property.

Macaque monkeys routinely destroy TV antennae, tear down clothes-lines and damage parked scooters and motorcycles.

“Besides people landing in hospitals after encounters with monkeys, the animals also often get hurt when house owners try to chase them away or keep them out by using live electric wires and other means,” chief wildlife warden RK Luna told the BBC.

The proposed new monkey school will take in the “worst offenders” and put them through a crash course in good manners.

“We have proposed a composite facility where scientific methods will be employed to change and alter the social habits of the monkeys,” Mr Luna said.

Wildlife officials hope to reduce aggression and train the monkeys to be more like the wild animals they originally were.

Genopdragelsesskolen er en mere human erstatning for et “fængsel”, der hidtil er blevet brugt til at holde de værste forbrydere blandt aberne fængslet. Meget human og usædvanlig idé, må man sige – og spændende at se, hvilke resultater dette dyrepsykologiske eksperiment kan give.

Link: Indian school for rogue monkeys

Den store løgn om Afghanistans ‘befrielse’

Forhenværende medlem af det afghanske parlament Malalai Joya, der på baggrund af sit virke som poltiker er blevet kaldt “den modigste kvinde i Afghanistan“, skriver i dagens Guardian om den store løgn, som hun kalder det, om Vestens “befrielse” og “humanitære indsats” i Afghanistan:

In 2005, I was the youngest person elected to the new Afghan parliament. Women like me, running for office, were held up as an example of how the war in Afghanistan had liberated women. But this democracy was a facade, and the so-called liberation a big lie. […]

On behalf of the long-suffering people of my country, I offer my heartfelt condolences to all in the UK who have lost their loved ones on the soil of Afghanistan. We share the grief of the mothers, fathers, wives, sons and daughters of the fallen. It is my view that these British casualties, like the many thousands of Afghan civilian dead, are victims of the unjust policies that the Nato countries have pursued under the leadership of the US government

You must understand that the government headed by Hamid Karzai is full of warlords and extremists who are brothers in creed of the Taliban. Many of these men committed terrible crimes against the Afghan people during the civil war of the 1990s.

In the constitution it forbids those guilty of war crimes from running for high office. Yet Karzai has named two notorious warlords, Fahim and Khalili, as his running mates for the upcoming presidential election. Under the shadow of warlordism, corruption and occupation, this vote will have no legitimacy, and once again it seems the real choice will be made behind closed doors in the White House. As we say in Afghanistan, “the same donkey with a new saddle”.

Jamen, hvad så med ligestillingen og Afghanistans kvinder, som vi så ofte hører om. Gør vore soldater ikke en uvurderlig indsats for at også Afghanistans kvinder kan få en chance for at deltage i samfundet?

Ikke, hvis man skal tro Malalai Joya – om noget er de med til at gøre det hele værre:

Like many other Afghans, I risked my life during the dark years of Taliban rule to teach at underground schools for girls. Today the situation of women is as bad as ever. Victims of abuse and rape find no justice because the judiciary is dominated by fundamentalists. A growing number of women, seeing no way out of the suffering in their lives, have taken to suicide by self-immolation.

Men er vi ikke nødt til at blive i Afghanistan for at redde afghanerne fra sig selv, for at undgå, at landet går til i en langvarig, opslidende borgerkrig?

I have a different message to the people of Britain. I don’t believe it is in your interests to see more young people sent off to war, and to have more of your taxpayers’ money going to fund an occupation that keeps a gang of corrupt warlords and drug lords in power in Kabul.

What’s more, I don’t believe it is inevitable that this bloodshed continues forever. Some say that if foreign troops leave Afghanistan will descend into civil war. But what about the civil war and catastrophe of today? The longer this occupation continues, the worse the civil war will be.

Morale: Lad os få de danske, canadiske, britiske og amerikanske ud af Afghanistan og hjem hurtigst muligt. Indsatsen koster store tab og gør ikke for fem øre gavn for den afghanske befolkning. Det er galimatias at fortsætte.

Link: The big lie of Afghanistan