Når en asylsøger kommer til Danmark, bliver hans sag omhyggeligt vurderet af de kyndige jurister i Flygtningenævnet, som afsiger deres dom i overensstemmelse med sagens fakta.
Eller det skulle man da tro. Men sagen er, at politiets og forsvarets efterretningstjenester (PET og FE) i enhver sag har ret til at diktere Nævnet, at det skal give afslag, og at det skal fabrikere en falsk begrundelse for afslaget. Det skriver Dagbladet Arbejderen:
Hvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) eller Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer, at en en flygtning, der søger asyl eller opholdstilladelse i Danmark, kan være til fare for landets sikkerhed, kan de diktere Flygtningenævnet at give afslag på ansøgningen.
Samtidig kan tjenesterne forlange, at Flygtningenævnet giver ansøgeren en falsk begrundelse for afslaget.
– Det er det ultimative bevis på, at Flygtningenævnet intet har med en uafhængig domstol at gøre, siger Bjørn Elmquist, advokat og formand for Retspolitisk Forening.
Han har alene det seneste år ført flere sager i nævnet, hvor han er overbevist om, at afslaget kommer på ordre fra efterretningstjenesterne.
– Når man har været igennem hele den lange sagsproces og afslaget så falder helt uden begrundelse, får man af og til en klar fornemmelse af, at det var dikteret på forhånd. Det sker for eksempel i sager, hvor klienten har haft kontakt med oprørsbevægelser, som det kurdiske PKK, fortæller Bjørn Elmquist til Arbejderen.
Flygtningenævnet behandler klagesager fra de asylansøgere, der er blevet afvist i Udlændingeservice, som er en administrativ instans under Integrationsministeriet. Flygtningene har altså ikke ret til at få deres sager afgjort i en almindelig dansk domstol. (…)
Nævnet bliver betegnet som et uafhængigt, domstolslignende organ, men det er de seneste uger blevet voldsomt kritiseret, efter Arbejderen skrev, hvordan det ene af nævnets kun tre medlemmer er en embedsmand eller kvinde fra Integrationsministeriet. Det samme ministerium, som i første omgang har givet afslagene.
Bjørn Elmquist var i 1982 som medlem af Folketinget for Venstre med til at vedtage den lov, som oprettede Flygtningenævnet. Han var dengang tilhænger af, at det blev kaldt domstolslignende.
– Men siden er der løbet så meget vand i åen, at jeg ikke mener, betegnelsen kan bruges. Man kan ikke indkalde vidner, som man kan i en almindelig domstol, og sagerne føres konsekvent for lukkede døre, uanset om flygtningen ønsker det eller ej, påpeger han.
Og så tager det “domstolslignende” organ altså imod diktat fra anklagemyndigheden. Og hvis mistanken bag PETs diktat er ubegrundet, risikerer (endnu) en asylsøger altså at ryge lukt tilbage til henrettelse eller politisk forfølgelse, for eksempel i Iran – alt imens de danske myndigheder kan vaske hænder i Flygtningenævnets fabrikerede begrundelse. Der sker sandelig store ting i retsstaten Danmark.
Link: Pet kan diktere asyldomme
