Kultur, natur og modstand
Bare hvis nogen er i tvivl om, hvordan tingene går til her i vores fredelige og demokratiske Danmark, ser vi her en heroisk politibetjent, der forsvarer freden, retsstaten og demokratiet mod en frådende og livsfarlig ubevæbnet, siddende og kvindelig fredelig demonstrant. Man kan jo næsten sige, det er selvforsvar?
Update: Politiken.dk har et interview med demonstrant Christina Søndergaard, der får de otte slag, som du kan høre og se her.
I den stigende ensretning af et mediebillede, der lider under Dansk Folkepartis pisk, kan man somme tider spørge sig selv, hvor kunstnerne bliver af. Kunstnere og forfattere har brug for at kunne udtrykke sig frit og har brug for ikke at finde sig i den snigende McCarthyisme, hvor Pia Kjærsgaard kan stille sig op og udtrykke tvivl om, hvorvidt samfundet virkelig har “brug for” sådan noget kunst, som hun selv er ved at “brække sig over”.
Forfatteren Erwin Neutzsky-Wulff offentliggjorde for en uge siden en appel til landets forfattere, som han opfordrer til at begynde at gøre den forskel, de kan. Appellen blev offentliggjort i dagbladet Information og lyder bl.a. således:
Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der har prøvet at komme til orde i pressen og er stødt mod en mur – man skriver en kronik i Information og får tre reaktioner gående ud på, at det er da vist også rigtigt nok. Mange foretrækker helt at holde kæft, for man vil jo ikke gerne fremstå som galning eller sekteriker.
Klaus Rifbjerg er en af de få undtagelser i min egen profession. Jeg prøvede på et tidspunkt at engagere min fagforening, Danske Skønlitterære Forfattere, men blev hurtigt taget i skole af kollegerne. Forfattere kan være politiske ved stemmeurnerne ligesom andre borgere, men de skal ikke blande sig i debatten. Derfor sigter foreningens politiske arbejde også udelukkende på at bedre medlemmernes økonomiske forhold.
Selv har jeg nu i en periode modtaget et par hundrede tusind om året i arbejdslegater fra Kunstfond og Kunstråd, så hvad brokker jeg mig egentlig over? Javist er man bange.
Er det, man foretager sig, ikke i virkeligheden at ‘bistå fjenden’ i en krigssituation? Og hvem ved, hvad en statsmagt, der dag for dag bliver mere totalitær, i sin tid vil bruge de kartoteker til, som vi givetvis alle sammen står i?
Men hvis historien har lært os noget, må det være, at det værste, vi kan gøre, er at gøre ingenting, mens vi endnu kan gøre noget. At vi netop nu står i den situation, der er den farligste af alle, hvor vi alle kan se, hvilken vej toget kører, men det er jo ikke så slemt endnu, og det bliver det såmænd nok heller ikke.
Og går det ud over nogen (som asylsøgere, der nu er »løgnere« ifølge Danmarks største avis) så er det jo i det mindste ikke os. Vi skal bare opføre os pænt og ikke påkalde os unødig opmærksomhed. […]
En opløftet enlig røst i denne larm er nærmest uhørlig, og det er naturligvis også grunden til, at for eksempel kunstnere, der står i et modsætningsforhold til den gældende smag, danner grupper. En sådan gruppe, der omfattede et rimeligt antal ‘kendte navne’, ville med en fælles underskrift kunne manifestere sig som en dissiderende intelligentsia, også i den udenlandske presse, som ofte betvivler, at vi har en sådan.
De fleste af os er sikkert i vid forstand venstreorienterede. Men som sagt ser jeg ikke dette som afgørende.
I den desperate situation, vi befinder os i, er jeg fuldt ud villig til at lægge ideologiske modsætninger på hylden, hvis det muliggør en slagkraftig protest imod løgn og intolerance. Alle interesserede kan skrive til mig på enw@enw.dk.
Det bliver ikke bedre. Faktisk er det nok tæt ved at være for sent.
Men de fleste skal jo nok ikke risikere deres kunstrådsbevillinger, som Pia Kjærsgaard ganske rigtigt vil bruge som politisk karakterbog, så snart hun får chancen. Dog, jeg kan kun ønske forfatterens projekt om at samle en sådan gruppe af dissiderende intellektuelle lykke på rejsen. I dette land får det desværre nok også brug for det.
Fra Modkraft, der skriver:
Natten til den 13. august gik politiet ind i Brorsons Kirke, der har været opholdssted for ca. 60 irakiske asylansøgere. Det førte til 17 anholdte irakere og massive protestaktioner. Politiet brugte peberspray, stave og hunde.
Læs artikel på Modkraft.dk: »Rydning af Brorsons Kirke endte i vold«
“Fem anholdt efter kirke-optøjer”, skriver Politiken.
Her er fem, jeg gerne så anholdt for hele miseren omkring irakerne i Brorsons Kirke: Lars Løkke Rasmussen, Bian Mikkelsen, Birthe Rønn Hornbech, Pia Kjærsgaard og Søren Espersen.
Anklaget for den forbryderiske behandling, vi byder de irakiske flygtninge her i landet, og for forræderi mod det Danmark, vi kendte.
I dag ér virkelig en sørgelig dag for Danmark. Vores dag for dag sørgeligt mere menneskefjendske og fascistoide Danmark.
Læs også Engelbreths gennemgang af sagen.
Bare fordi … jeg sådan faldt over den på nettet. Jeg har ikke set Prinsesse Mononoke endnu, men det vil jeg! Jeg elsker Myazakis film, i hvert fald de af dem, som jeg har set.
Jyllands Posten, Danmarks Højreekstreme avis har endnu engang sendt sine journalister ud i ferielandet for at kæmpe for VK regeringens liv. Nu er det SF, der “vil gøre op med slapperkurs” og straffe indvandrer hårdere.
Denne historie er idiotisk på flere forskellige områder. Først og fremmest definerer artiklen det at øge straffene for kriminalitet som at stramme op og det at være imod den slags for “slapt”. På trods af at de fleste journalister er veluddannede og godt ved at øgede straffe medfører øget kriminalitet. Et fængsel er ganske enkelt den bedste træningslejr for kriminelle man kan forestille sig. Og jo længere man sidder der, jo større er sandsynligheden for at man går direkte ud og begår ny kriminalitet.
At gå ind for øgede straffe er altså at gå ind for en øget kriminalitet i samfundet. Derfor skal enhver stramning naturligvis afvejes mod de potentielle ofre der må lide, samt den ekstra udgift for samfundet det bliver. Således var SF naturligvis på rette vej da de stemte mod regeringens rocker- og våbenlov der begge ville have medført en øget kriminalitet i Danmark. Dette er naturligvis ikke at være “slapper” men at være “fornuftig” eller “velovervejet”.
Tilhold og deponering af pas har naturligvis ikke samme effekt, så på den måde er det egentlig meget fornuftige tiltag SF vil indføre for at forhindre tvangsægteskaber – naturligvis er det at skyde gråspurve med kanoner, men hvis det nu skal være. Partiet vil jo stadigvæk arbejde for præventivt arbejde, der er den eneste farbare vej. Så længe partiet ikke laver flere hjerneblødninger, som da partiets formand foreslå minimumstraffe for våbensbesiddelse. I min partibog havde det givet en fyring på gråt papir – den slags dumheder må man lade højrefløjen om!
George Monbiot funderer over spørgsmålet i The Guardian, og nævner, hvordan ‘terrorlovene’ og den almindelige paranoia ærligt og redeligt har kostet en hel del frihed:
Gone are the days when you could announce a happening, call up a few mates with drums and guitars, and put the word out that something groovy and free was about to kick off. In these buttoned-down times, it would be treated like an al-Qaida training camp. Today, you must apply for a licence and spend months of your life filling in forms and liaising with the various responsible authorities. There are good reasons for this: it ensures that no one is crushed to death and that local people aren’t harried by intolerable noise and disruption. There are also bad reasons: the controlling, snooping, curtain-twitching state tendencies which insist that all spontaneity be planned six months in advance, that no one can ever take her top off or smoke homegrown weed or get a little bit outrageous – even within a festival site – for fear of offending some tight-arsed busybody in desperate need of a life.
The organisers applied for their licence in February, and spent the intervening months trying to meet the conditions. These included 450 security guards, a steel perimeter fence and watchtowers, and free wristbands for 12 undercover police officers, who could move through the crowds ensuring that no one was enjoying themselves too much. The site would have more of the ambience of a prison camp than a hippy festival, but at least it would conform to regulations…
Link: Is the Big Green Gathering another victim of the crackdown on dissent?
Ikke i Danmark, men i Storbritannien. Men mon ikke nok det skal komme? Jeg har ikke så mange kommentarer denne gang – jeg savner ord.
Man var nok lidt på hurtig på aftrækkeren, og historien kan ikke findes andre steder end hos Daily Express, hvis journalist lader til at have været for hurtig, se Update 3 herunder. Vi beklager fejlen.
Men altså, I Daily Express kan man læse:
The Children’s Secretary set out £400million plans to put 20,000 problem families under 24-hour CCTV super-vision in their own homes.
They will be monitored to ensure that children attend school, go to bed on time and eat proper meals.
Private security guards will also be sent round to carry out home checks, while parents will be given help to combat drug and alcohol addiction.
Around 2,000 families have gone through these Family Intervention Projects so far.
But ministers want to target 20,000 more in the next two years, with each costing between £5,000 and £20,000 – a potential total bill of £400million. […]
He said: “This is pretty tough and non-negotiable support for families to get to the root of the problem. There should be Family Intervention Projects in every local authority area because every area has families that need support.”
Og oppositionen? Herfra skal man ikke vente megen hjælp eller støtte til folks borgerrettigheder eller privatliv. De konservatives talsmand på området udtaler: “This is all much too little, much too late. This Government has been in power for more than a decade during which time anti-social behaviour, family breakdown and problems like alcohol abuse and truancy have just got worse and worse.”
Der er så meget galt med de “ansvarlige” problemers synspunkter, at jeg ikke orker hverken at ende og begynde – udover måske med det tåbelige i at behandle sociale problemer gennem “stramninger”, som ligesom her i landet er tidens løsen.
Og videovervågning i folks eget hjem? Vel, når først det er gjort for problemfamilier, så kan man vel også … første skridt ud på den evindelige glidebane.
Gys. Forsøget vil i første omgang omfatte 20.000 familier.
Update: Som det også fremgår af diskussionen på Slashdot, er Daily Express som andre britiske tabloider ikke verdens mest pålidelige kilde. Dette her forslag er desværre ikke spor ude af trit med, hvordan man ellers gør tingene “over there”, så indtil videre vil jeg anbefale folk at skimme diskussionen på slashdot og så vil jeg forsøge at følge op på historien, hvis der kommer nye oplysninger.
Update 2: Eric Bentzen har ret i, at historien er tvivlsom – skrev indlægget efter at have set den på Slashdot, og før jeg nåede at tænke over, hvad Daily Express er for en avis. Jeg lader historien stå, men vil følge op på den, når og hvis det skulle være muligt at få det be- eller afkræftet. Videovervågning af folk i deres eget hjem ligger nu desværre ikke ud over, hvad jeg tiltror de britiske myndigheder, der går amok i overvågning i disse år.
Update 3: En kommentator på metafilter.com har denne analyse, som jeg indtil videre gætter på er korrekt:
For those wanting a bit of context, this announcement by Ed Balls seems to be tied to the publication of a document tracking progress against the UK Government’s Youth Crime Action Plan, published just over a year ago. Here is the press release announcing its publication. From what I can understand the ‘sin bins’ appear to be ‘Family Intervention Projects’. These started to be set up in 2006 and are based on a famous project run by NCH, a children’s charity, called the Dundee Families Project and running since 1995. The project works with families with significant involvement in crime or anti-social behaviour. Here is a bit more background, from an evaluation [PDF] of projects modelled on the Dundee Project, on what they provide:
– Residential Support via a core block, where up to three families can live. These are
families who have been excluded from local authority housing because of a history of anti-social behaviour. Staff have regular contacts with families on a daily basis and practically every aspect of family life comes under scrutiny. Inappropriate behaviour is challenged and also counterbalanced with support to encourage change. Parents are assisted in establishing routines and boundaries for children and their parenting style may be challenged.
– Community Based Support via dispersed tenancies. This is normally used as a transitional measure for families moving out of the core block, but may, in the right circumstances, be offered to families living in temporary accommodation, who have poor tenancy histories. Acceptance of a programme of support is a condition of occupancy. The eventual goal is to assist the family in re-settling, with a view to the tenancy becoming permanent.
– Outreach Support to families who are Dundee City Council tenants, and who are at risk
of losing their tenancy because of concerns about their behaviour. Methods used include: one-to-one work with parents and/or children; children’s groups; family group work; anger management; developing home-skills; parenting groups using established programmes; video work; tenancy workshops, focussing on responsibilities as well as rights. Referrals will also be made, where appropriate, to specialist services, such as drug alcohol or mental health services.
– Support Plans: all families have detailed support plans which are tailored to meet the needs of family members. Other agencies’ contributions are included, and the Project takes a central role in co-ordinating the support plan. This means that all – Project, family, and other agencies, are held accountable for their contribution. Support plans are reviewed and
adjusted on a six weekly basis.
I haven’t yet figured out where the CCTV fits in, but I presume it is used as part of the intensive supervision for families living in residential support. So it seems to be one small element of a much larger of series of projects designed to try to tackle the risk factors that can lead to criminal behaviour in ‘families with high levels of anti-social behaviour, often combined with criminal activities, and who were homeless, or at risk of becoming homeless, because of their behaviour’ …
Link: Sin bins for worst families (via /.).
I hvert fald ifølge den amerikanske journalist Les Payne:
It is impossible to imagine another U.S. President, not even “Honest Abe Lincoln,” inviting the cop to the White House who’d humiliated “a friend” by arresting him at home on a charge so freakish that the DA tossed it as an
Yet, here was Sgt James Crowley knocking back Blue Moons Thursday as a white folk hero on the Rose Garden patio. The professor cuffed under false pretenses sat under the same magnolia tree across from the leader of the world’s lone superpower.
Did President Obama teach his point?
The White House photo op was aimed, of course, at that majority white audience siding with Sgt Crowley. Poll numbers had dipped against the president’s statement that in arresting his friend at his home, the Cambridge cop had “acted stupidly.”
The beer blast didn’t change Gates’ sense of being wronged racially, or Crowley’s flat-footed denial. This unsettled charge has to be bounced to a higher court.
Supporters tend to break down along racial lines that in miniature reflect the cleft stick of race relations in America, especially as it applies to the criminal justice system.
African-Americans resent the White House showcasing of this local, “rogue cop” as a participant in a constructive dialogue on race. They tempered their critique, however, with respect for Obama as a brilliant, political tactician, with skills that—unlike, say, complaining black leaders—have earned him the presidency of the United States.
Even among defenders, the mere sight of the tight-faced, Irish cop at the Rose Garden round-table raised second thoughts. To give Sgt Crowley the benefit of the doubt under the circumstances of the Gates’ arrest is a scary thought indeed.
Link: After Rose Garden Beer Blast, America Returns To Blissful Denial
I går lavede Ekstra Bladet en “sviner”, hvor de hængte en bestemt irakisk asylsøger ud på forsiden med navns nævnelse og en påstand om, at han skulle være fuld af løgn og slet ikke i fare, hvis han skulle vende hjem til Irak.
I dag siger én af journalist Torsten Ruus’ vigtigste kilder til Information, at asylsøgeren formentlig har ret, og at det er Ekstra bladet, der er fulde af løgn:
»De fleste asylsøgere er løgnere,« citeres den tidligere general og nuværende politiker for det kurdiske parti Gorran Mam Rostam for at sige i gårsdagens udgave af Ekstra Bladet.
Selv siger generalen over telefon til Informations tolk, at det er Ekstra Bladet, der er nogle løgnere. De har misbrugt ham til deres historie om, hvorfor den afviste irakiske asylansøger Hazhar Mohammed fra Kirkuk i Irak ikke er i fare, hvis han bliver hjemsendt.
Ifølge Ekstra Bladet skulle den tidligere general have sagt, at »ingen af dem (de irakiske asylansøgere, red.) er i fare i de kurdisk kontrollerede områder i Irak – og det vil også sige i Kirkuk.«
Men det er ikke rigtigt, fastslår en forarget Mam Rostam:
»Jeg har ikke en position i mit parti eller i regeringen, der gør, at jeg ved noget om, hvad der sker med folk, når de kommer tilbage. Og jeg ved slet ikke noget om hans (Hazhar Mohammeds, red.) sag. Jeg ved ikke, om det er farligt for ham eller ej at komme tilbage. I må spørge ham selv. Det ved han bedre.« […]
Ekstra Bladet har udover artiklerne i avisen produceret en video. Den ligger på avisens hjemmeside. Her er også et citat fra Mam Rostam, der sidder bekvemt i en sofa og gestikulerer, mens han ifølge Ekstra Bladets undertekster siger:»Alle borgere er sikre uanset deres etniske tilhørsforhold, såvel som religiøse tilhørsforhold. Alle er sikre i dette land!«
Det er imidlertid ikke rigtigt. Information har fået oversat citatet, og det lyder:
»Vi garanterer alles liv, når vi i Gorran får magten. Lovgivningen bliver gældende, og ingen vil blive undertrykt. Det bliver et retfærdigt samfund.«
Lad os se – helt bevidst fejlcitere en kilde og forfalske underteksterne på en video, alt sammen for at lyve om, hvorvidt en bestemt, navngiven person – som man samtidig hænger ud på forsiden, dvs. frit fremme i samtlige landets aviskiosker – er i livsfare, hvis han bliver hjemsendt. Hvordan forholder det sig mon til almindelig journalistisk etik?
Lad mig spørge med vhs: Hvis den pågældende iraker nu (forhåbentlig ikke) bliver afvist og udvist på grund af Ekstra Bladets historie – og hvis han (forhåbentlig ikke) bliver myrdet ved hjemkomsten, nu hvor Torsten Ruus har været så venlig at rejse rundt i hans hjemegn og gøre folk opmærksom på ham; og når nu Ekstra Bladets historie dokumentérbart er løgn og opspind, gør det så Torsten Ruus og Ekstra Bladets chefredaktør Bent Falbert til mordere?
Jeg ville mene ja – moralsk, om ikke juridisk. Det er mig fast ubegribeligt, hvad nogle mennesker vil lade sig misbruge til. Denne løgnehistorie er et usædvanligt ubehageligt eksempel.