Politiken skriver, at Per Ramsdal, præsten i Brorsons Kirke, er villig til at hjælpe afviste asylsøgere med at skjule sig under jorden:
B.T. afslører, at præsten er dybt involveret i at hjælpe irakiske flygtninge under jorden.
Dermed overtræder han klart loven og risikerer bøde og i værste fald fængselsstraf.
Under dække af at ville huse ulovlige flygtninge har B.T. ringet til Per Ramsdal og tilbudt at lægge hus til. Under samtalen fremgår det klart, at Per Ramsdal er stærkt involveret i at skabe kontakt mellem flygtningene og flygtningevenner, der er villige til at bryde loven ved at give dem illegalt husly.
»Jeg havde faktisk lovet at hjælpe med at skaffe nogen adresser, og har også skaffet nogen. Jeg vil meget gerne have den med i baghovedet, og så snakke med dem om, hvor langt de er med den der omplacering. Men jeg vil lige undersøge det først, hvordan vi egentlig lige gør det. For det er også sådan noget med, at vi ikke lige skal formidle adresser og sådan noget på telefon, fordi der er ingen, der ved hvem, der bliver aflyttet og hvordan og hvorledes. Min telefon opfører sig i hvert fald meget underligt lige for tiden«, siger Per Ramsdal til B.T.’s journalist.
Hertil er kun én ting at sige: Per Ramsdal er en helt.
Jeg er helt på linje med Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, der opfordrer folk til at skjule afviste irakere, hvis de kan – også selv om det er ulovligt:
Enhedslistens poltiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen skrev følgende på sin facebook-profil i aftes:
“Bryder gerne loven med en opfordring: hjælp flygtninge der går under jorden hvis du kan.”
Hun siger nu til Berlingske.dk:
– Hvis der stod et menneske på flugt og som var i fare for sit liv og bankede på min dør, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, hvad jeg ville gøre. Og så må man jo tage sig straf for det, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Hun peger på, at der tidligere i historien er eksempler på, at det ulovlige var det rigtige at gøre.
– Vi lever i en mærkelig verden, når dem der sender folk tilbage til steder, hvor deres liv er i fare, er dem, der er på den rigtige side af loven. Det her er et spørgsmål, som hver enkelt må gøre op med sig selv. Og det opfordrer jeg til, at man gør.
De folk, der i dag skjuler afviste irakiske asylsøgere og i værste fald hjælper dem til f.eks. Sverige svarer i dag til de mennesker, der i 1943 hjalp de danske jøder til Sverige. Også de brød loven og risikerede i værste fald at blive retsforfulgt. Der må være en kant. Når loven tillader overgreb mod vore medmennesker, er det vores pligt at bryde den.
Jeg har tidligere arbejdet tæt sammen med B.T.s journalister i sager, hvor enkeltpersoner kom i klemme overfor magtfulde institutioner. Jeg forstår ikke, at B.T. stiller sig i den lange kø af ministre, politiske partier og politimyndigheder, der har så travlt med at vaske hænder og skyde skylden på en præst, der af et godt hjerte bliver “framed”.
Det er klart ikke i orden at man som præst “overtræder loven”, men at journalister flokkes som blodhunde om dem, der er ofre og gerne vil hjælpe ofre, finder jeg dybt foruroligende. Det antyder at journaliststanden helt har mistet sansen for at være vagthund overfor demokrati-undergravende ideologi og politisk motiveret administration af embedsværket.
Ramsdals offentlige optræden viser klart et velmenende menneske, der ikke er hjulpet af spindoctors, en hær af advokater, ligesom han tydeligvis ikke har assistance fra sin fagforening og heller ikke sin øverste chef, kirkeministeren. Københavns tidligere og nu nyvalgte biskop har forholdt sig velmenende overfor præstens rolle, men er klart fastlåst af en inhabil kirkelig ledelse og en sløring af folkekirkens grundlæggende identitet af at være rammen om et evangelium, der udspringer af barmhjertighed. Det burde være meget enkelt at forstå, men bliver manipuleret af højreradikal ideologi, der tillader sig at monopolisere opfattelse af kristendom, kirke og noget så elementær som “min næste”: den person i en eller anden form for nød, som “jeg” møder.
Ralf Pittelkov har rammende udtrykt at man det højreekstreme Danmark ønsker at fjerne al moral fra “gældende ret”. Danskere skal overholde loven. Fra Pittelkov ingen yderligere kommentar. Hertil er der vel blot at sige at det logisk fører til “amoralsk lovgivning”, hvilket sagen om Brorsons kirke tydeligt demonstrerer. Hvor i alverden er den kvalificerede politologiske debat om “amoralsk lovgivning”? Hvor er de juridiske kommentarer til fraværet af humanitært sigte, der griber ind i sociallovgivning, integrationslovgivning, asyllovgivning og vel også skulle være afspejlet i skolelovgivning og sundhedsvæsenet?
Hvor er den politiske kompetence på Christiansborg, der sætter kritisk fokus på ministres ideologiske klapjagt, og afslører politiske rævekager og studehandler? Det ligner situationen inden systemskiftet i begyndelsen af 1900-tallet i Danmark.
Tak for den indsigtsfulde kommentar! Jeg er 100% enig.