Skuespiller og filmproducent Jesper Christensen spørger i et tankevækkende indlæg i Jyllands-Posten, hvordan det kan være vold at sidde ned, mens man får otte slag med en politiknippel:
Politibetjentene er naturligt nok blevet de nye helte nu, komplet med egen tv kanal, hvor enhver kan se, hvor stille og kærligt de kan bryde ind i en kirke midt om natten og lægge folk i plastikstrips. Kærligt, kærligt.
Ministeren roser dem da også straks efter. Ingen fra pressen spørger ham, om han mener, at det var nødvendigt for politiet at slå en siddende og aldeles uaggressiv kvinde otte gange med en knippel.
Den eneste minister, der blev spurgt, var – måske fordi hun er gammel politimester – Birthe Rønn Hornbech, der, stillet over for demonstranter så fredelige som Gandhi, stærkt ophidset udnævnte deres handlinger, altså det at sætte sig på gaden foran politiets køretøjer, til vold.
Vold var det, en meget alvorlig forbrydelse på linje med terror var det. Det kunne straffes med mange års fængsel. Og altså også nu med pryglestraf. Selvbestaltet uddelt af tilfældige betjente med lyst til den slags, og uden at nogle i embedsværket følte sig foranlediget til at gribe ind. Hele Danmark sad og så det på tv. Godt. Der fik de den. Terroristerne.
Pressen nikker, ingen følger op.
Men det er ikke, fordi regeringen er ligeglad med retssamfundet, den har bare andre prioriteringer.
Og disse andre prioriteringer er, viser det sig … burkaer! Som under 100 danskere og indvandrere vælger at gå med.
Den megen blæst om hjælp til at lade afviste asylsøgere gå under jorden har da hvirvlet støv nok op til at gøre det klart, at Johanne Schmidt-Nielsen ikke er alene. Flere andre politikere melder sig nu på banen som villige til at skjule flygtninge, skriver Politiken:
»En gang imellem skal man følge sin medmenneskelighed. Jeg ville sige kom indenfor«, siger SF’s fødevarepolitiske ordfører, Kristen Touborg.
Og socialdemokraternes erhvervsordfører, Orla Hav, vil også kraftigt overveje at hjælpe en afvist asylansøger.
»Det kommer selvfølgelig an på omstændighederne. Men tyskerne havde en dusør på min onkel under Anden Verdenskrig. Og jeg er i dag stolt over, at nogen hjalp med at skjule ham, og jeg ville håbe, at jeg kunne handle lige så uegennyttigt, hvis en iraker stod i samme situation«, siger han.
Disse politikere er ikke alene, hedder det videre:
Læger, socialrådgivere, jordemødre, advokater og masser af private borgere hjælper i et hemmeligt netværk afviste irakiske asylansøgere med husly, tøj, mad, juridisk assistance og lægetjek.
Foreningen Kirkeasyl erkender nu åbent, at den hjælper flygtninge, der lever illegalt i Danmark.
Efter den megen medieomtale af de afviste irakiske asylansøgere i Brorsons Kirke strømmer det ifølge foreningen ind med henvendelser fra danskere, der gerne vil være med til at skjule irakerne eller hjælpe dem på anden måde.
»Hvis vi fornemmer, at folk er seriøse, skriver vi deres navne ned og giver dem til de folk, der har kontakt til flygtninge under jorden«, siger Randa Sebelin fra Kirkeasyls pressegruppe.
Hver fjerde præst er villig til at skjule asylsøgere, hvis det skal være! Hvis erfaringerne fra besættelsen kan bruges til noget, vil tallet formentlig også være rigtig højt blandt læger.
Og bla Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti bla bla bla kræver indgreb fra regeringen og (bla) politiet. Fra rockerpolitiet med kniplerne. Quelle surprise. Men det er rart at se, at der stadig er danskere derude – og selv på Borgen – som er parat til at løbe en risiko for at hjælpe folk i nød. Det giver en lille smule håb for fremtiden, selv i disse for vort land så alvorlige.