Month: October 2009

Terrortrussel mod JP – eller hvad?

Så er endnu et kæmpe terrorist-komplot mod de ansvarlige for Mohammedtegninger på JP blevet afsløret! Først og fremmest må man håbe danskerne kan huske det sidste “komplot”, hvor to uskyldige tunesere blev anklaget med samme selvsikkerhed som medierne i disse dage anklager to amerikanere. Dengang var de allerede dømt i nyhedsmedierne længe før det kom frem at der ikke var nogle beviser og anklagerne var baseret på løse rygter og hvad nu PET ikke kunne lide. Dengang blev to uskyldige familiefædre smidt ud af landet, så Ekstra Bladet kunne skrive at landet var blevet sikkert igen.

Men lad os satse på at historien er sand denne gang – der er vist allerede én af de anklagede der har indrømmet at de ville slå nogle på JP ihjel. Så er det naturligvis horribelt, og herfra Modpress skal der lyde en kæmpe støtte til Knud Vestergaard og Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose. Det er vigtigt at man i et demokratisk samfund støtter op om ytringsfriheden for alle – og når vi i Danmark giver ytringsfrihed til racister og islamofober – så er det vores valg og så skal nogle idioter ikke prøve at ødelægge det.

Lad os som konsekvens af denne terrortrussel fjerne den største indskrænkning af ytringsfriheden i Danmark, og vise islamisterne at vi har ægte ytringsfrihed i Danmark – og at vi er stolte af den. Lad os rulle terrorlovene tilbage – der indtil videre kun har betydet at Greenpeace og nogle demonstranter er blevet straffet, og istedet tilføje ekstra resurser til PET og FET.

Overvågningssamfundet sat lidt tilbage

Det er sjældent man er glad for IT-projekter der fejler, men det her er en rigtig, rigtig god nyhed for frihedselskende danskere. Ikke at der som sådan er noget galt i at lave et system der gør det nemmere og simplere at køre med offentlige transportmidler. Men desværre har politikere og domstole vist sig at være ekstremt uduelige når det kommer til at forhindre massiv overvågning når først IT-systemerne er på plads. Hvad enten man bruger terror eller pædofili som argument, er det reglen, snarere end undtagelsen at ny teknologi vil blive misbrugt af staten. Så lad os glæde os over at vi i nogle få år endnu, kan benytte offentlige transportmidler uden at PET og Big Lars Løkke overvåger vores mindste skridt.

Tvangsmedicinering “indtil de indser medicinen hjælper dem”

Jeg ved ikke om jeg er for eller imod tvangsmedicinering af psykisk syge – men jeg er helt sikkert imod den hersens form for argumentation:

Formanden for Psykiatrifonden, overlæge Jes Gerlach, bakker op om et målrettet forsøg med tvangsmedicinering af de mest udsatte psykiatriske patienter.

(..)

»Fundamentalt går vi imod enhver form for tvang i psykiatrien, men for denne lille gruppe på måske 10-20-30 patienter om året, så synes jeg det er fint, at man åbner en kattelem for tvang. Kun på den måde kan vi sikre denne gruppe en anstændig behandling. Undlader vi at hjælpe, vil det være uetisk«, siger Jes Gerlach til Ritzau.

(…)

»Med tvungen opfølgning kan vi kan holde patienterne i medicinsk behandling i deres eget miljø, og måske efter et år eller to vil de få det bedre, når de indser at medicinen hjælper dem«, siger Jes Gerlach.

Så nu er det uetisk ikke at tvinge individer til at blive dopet i et par år, indtil “de indser medicinen hjælper dem”??!!

Det er jo tydeligvis en syg mand der bruger den slags argumentation – måske burde man tvangsmedicinere ham indtil han indser at det er til hans eget bedste?

link til det sygeste samfundssyn

Digitale borgerrettigheder – er slaget tabt?

For nogle måneder siden skrev jeg om kampen for at fastholde nogle ændringsforslag til EUs store telekom-pakke, der skulle sikre borgernes rettigheder iden digitale fremtid.

Det handlede især om ændringsforslag 138, der ville garantere, at ingen borger kan afskæres fra internettet og ingen hjemmeside vilkårligt lukkes ned, uden at det er besluttet af en domstol. Forslaget ville have sikret, at folk ikke kunne fratages deres dag for dag mere og mere uundværlige Internetforbindelse eller få bortcensureret deres hjemmesider rent administrativt.

Forslag 138 ville med andre ord have umuliggjort three strikes-love og sikret ytringsfriheden på Internettet.

Efter en lang kamp blev forslaget vedtaget. Alt syntes godt, og borgerretsbevægelser og blogs som denne meldte om sejr. Men nu er det hele tabt på gulvet igen! Parlamentet har omgjort sin beslutning og erstattet ændringsforslag 138 med en svagt formuleret tekst, der reelt tillader alle de begrænsninger og al den censur, man har lyst til.

Se blot denne pressemeddelelse fra La Quadrature du Net:

Yesterday, representatives of the European Parliament, an institution that ordinarily prides itself for protecting human rights at home and abroad, decided to surrender to the pressure exerted by Member States. The Parliament gave up on amendment 138, a provision adopted on two occasions by an 88% majority of the plenary assembly, and which aims at protecting citizens’ freedom in the online world. Instead of ensuring that no restriction to Internet access would be imposed without the prior ruling of a judge, amendment 138 will instead be replaced by a weak provision1, that does not carry any new important safeguard for citizen’s freedoms.

With this retreat, the European Parliament, who regularly boasts itself about its credentials in the field of human rights, has endorsed the false idea that it had no power in protecting their constituents’ rights under current rules. This decision was taken consciously by rapporteur Catherine Trautmann, in order not to risk a confrontation with the Council of EU and to quickly finish with the Telecoms Package. She, along with the rest of the Parliament delegation deliberately ignored existing texts and case law pointing to the fact that it had the competence to adopt the core principles of amendment 1382. They didn’t even try to reword the original amendment in order to preserve its initial objective.

“Amendment 138 was in haste dissolved into useless legalese and soft consensus. The Parliament hurried to get rid of the safeguards of citizens’ freedoms because it knew that with the imminent coming into effect of the Lisbon treaty, both institutions will soon share the legislative power in the field of judicial affairs. And the bad excuses we have heard these past few days to justify to abandon amendment 138 will then be totally obsolete. In the end, the Parliament was not brave enough to stand against the Council to defend citizens’ freedoms.”, explains Jérémie Zimmermann, spokesperson for La Quadrature du Net.

“Ministers of Member States, who want to be able to regulate the Net without interference from the judiciary, were rushing to kill amendment 138 and put an end to the negotiations. It is a shame that the Parliament’s delegation, and especially rapporteur Catherine Trautmann, was not determined enough to use the political context to assert its authority in the European lawmaking process in order to protect European citizens. Even though it has been an interesting and constructive discussion, amendment 138 has turned, by the lack of courage of the delegation, into the emblem of the powerlessness of the Parliament.”, concludes Zimmermann.

Så hvor der før var lagt op til en betydelig sikring af den enkeltes rettigheder, risikerer vi nu at få  et virtuelt tag-selv-bord for overvågnings-syge plade- og filmselskaber og kontrolglade myndigheder. Nyd ytringsfriheden på Internettet, så længe du har den.

Link: Amendment 138 dead by lack of courage of the Parliament

Køb en venstremand..

Venstre har over flere omgange kritiseret venstrefløjen for at diskutere politik og samtidig modtage penge fra LO. Men som Dan på dansk-politik.dk skriver:

Idag kan man i politiken.dk læse om de konservatives relationer til tobaksindustrien.

Det er meget modigt at de borgerlige partier, at fare frem i denne klassiske sag fra deres side. Specielt fordi de har så mange skeletter i skabet selv. Den største er dog uden tvivl, at Venstres økonomiske indsamlingsklub har en fast plads i Venstres hovedbestyrelse.

Den Liberale Erhvervsklub er en indsamlingsforening, hvor folk der ikke ønsker deres penge “sporet” kan indbetale penge, som så gives videre til partiet Venstre. Formanden for indsamlingsklubben har en fast plads i Venstre hovedbestyrelse, og har derfor direkte indflydelse på politiken.

link

Til den som meget har, skal mere gives, og fra den som intet har, skal også dette tages

Dette er Jesu budskab i det Nye Testamente, og hvis nu det havde handlet om jordiske goder, ville regeringen udmærke sig som rigtig gode kristne, skriver Den Lille Netavis:

Der er nemlig blevet flere og flere fattige i landet siden 2001. En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at godt 430.000 danskere har svært ved at få pengene til at slå til. Forskeren Finn Kenneth Hansen Fra CASA siger, at undersøgelsens data blev indsamlet, før den økonomiske krise for alvor havde bidt sig fast i Danmark, og at det sikkert er værre endnu i dag.

Jeg er selv arbejdsløs for tiden og er lidt fortørnet over, hvor meget ringere den højeste dagpengesats er blevet siden min sidste dagpengeperiode i slutningen af 80erne. Som enlig forælder er det ikke meget, man har tilbage at rutte med, når skattefar har været der.

Det ville være rimeligt nok at sætte den op på et niveau, så i det mindste nyuddannede og håndværkere kunne komme rimeligt tæt på en ordentlig forsikring af deres bolig osv. Det kunne i det hele taget være rart at vende tilbage til et samfund, hvor “få har for meget og ingen for lidt”, som man fablede om engang.

Link: Helt bibelsk

Reagan var en psykopat.

Man kan sige meget om højrefløjen, men den har en uendelig energi når det gælder at omskrivning af historien. Sørme om ikke Ronald Reagan nu skal have en præmie og kaldes for vinder af den kolde krig. Naturligvis oprustede han med 1000-vis af atomvåben og bragte verdenen på randen af selv-destruktion – men han “vandt” jo over østblokken. Teorien er at våbenkapløbet mellem øst og vest bragte USSR i knæ økonomisk og dermed fik regimet og landet til at kollapse.

Logikken er jo fantastisk – tænk at milliarder brugt på atomvåben, reelt er penge investeret i fred og demokrati. Og samtidig kan man jo konkludere at fredsbevægelserne i vest jo var naive, simple mennesker der ikke forstod at atomvåbene var fredskabende og demokratifremmende.

Enhver seriøs analytiker af østblokken må naturligvis konkludere at landene imploderede fordi ledelsen ikke formåede at skabe den krævede privat-økonomiske vækst. De første 20-30 år efter 2. verdenskrig gik det da også fremragende, da planøkonomien formåede at forny især landbruget. Derefter begyndte det hele at stagnere og efter 45 år var det slut – USSR brød sammen under folkets protester – og ikke en invasion af Reagans stormtropper.

Logikken, som Krause og andre forsøger at klamre sig til, holder naturligvis overhovedet ikke. Kina burde fx efter samme logik, være brudt sammen for længe siden. USA har jo et kæmpe militært forspring, og landet burde for længst være gået nedenom i forsøget på at rivalisere landet. Men af en eller anden grund, så trives Kina fremragende.

Sandheden er at Reagan var en psykopat med 1000 vis af atomvåben. Han startede sin karriere med at kæmpe imod sortes rettigheder i USA, han skar ned på socialhjælpen i USA og brugte pengene, sammen med milliarder lånt i udlandet til at skabe en enorm krigsindustri. Han eskalerede den kolde krig kraftigt, ved at opruste, bygge nye atommissiler og forsøgte tilmed at lave et håbløst stjernekrigsprojekt, der stadig er teknisk umuligt. I 1986 var han den ansvarlige for Iran-kontra skandalen hvor USAs militær solgte våben til Iran for at bruge pengene til at finansiere en guerillakrig i Nicaragua. Samme år blev landet, og dermed Reagan dømt for krigsforbrydelser i landet.

I 1985-1988 gjorde Reagan endelig noget fornuftigt. Han lavede nedrustningsaftaler med Gorbatjov. At han dermed, ifølge højrefløjen, forhindre demokrati i USSR, viser lidt om hvor besynderlig deres logik er.

Reagan var en dømt krigsforbryder der bekæmpede demokratiet i USA ved sin korrupte fremfærd, han førte verdenen nærmere afgrunden ved en sindsyg oprustning, men fortrød dog senere, hvilket beviser at han blev klogere med tiden og at højrefløjen er nogle klaphatte.

Krauses hjerneblødning

Engelsk Wiki om Reagan (den danske er tilsyneladende skrevet af Konservativ ungdom)

Kristendommens skiftende ansigter

Professor, dr. theol. Per Bilde forklarer i en kronik i dagens Jyllands-Posten, hvorfor han og en del andre er kommet til at tvivle på kristendommen. I hans eget tilfælde har det at gøre med et intimit kendskab til religionens opståen og tidlige historie, der slet ikke hænger sammen med, hvad kirken og kristendommen senere blev til:

Jeg vil fokusere på fire problemer, som gennem tiderne også har fået mange kristne, herunder mig selv, til at tvivle på og opgive deres nedarvede religion:

1) Jesus’ eskatologiske forhåbningers sammenbrud,

2) udeblivelsen af Jesu genkomst,

3) kristendommens transformation fra at være en hinsidigt til at være en dennesidigt orienteret religion og

4) kristendommens generelle “kamæleonisering”, hvormed jeg sigter til dens formidable evne til at antage skikkelse efter enhver omgivende kultur. […]

Jesu tilhængere [var] samtidig sikre på, at han meget snart ville vende tilbage til Jorden, opvække de døde, gennemføre den eskatologiske dom, sende de vantro og onde til Helvede og – for sine troende tilhængere – (gen)oprette det “gudsrige”, som var kernen i den historiske Jesu forkyndelse. Denne intense forhåbning om Jesu genkomst, som mere eller mindre stærkt behersker skrifterne i Det Nye Testamente, blev, som vi ved, heller ikke indfriet. Denne skuffelse satte en række omtolkninger af erindringerne om Jesus i gang. […]

Den oprindelige jødiske messianske Jesus-bevægelse ændrede skikkelse til en hellenistisk-romersk religiøs foreningsdannelse, hvor vægten ikke blev lagt på troen på, at Jesus var Messias, men i stedet på den religiøse dyrkelse af den guddommeliggjorte, himmelske Kristus-skikkelse. Måske allerede i dens første fase, men i alt fald i denne anden fase blev kristendommen til en hinsidighedsreligion. […]

Efter Nietzsche og Grønbech gennemgik kristendommen atter en af sine fundamentale transformationer og skiftede igen fuldstændigt karakter. For de kristne teologer, præster og apologeter er det i dag latterligt at tro på opstandelse, eskatologisk dom, Helvede og Paradis.

Bilde nævner så ikke “hinsidighedsreligionens” rolle som fundamentalt sekulær magtfaktor i Middelalderen, hvor Paven fik møvet sig ind som øverste verdslige autoritet med ret til at indsætte og afsætte konger og kejsere.

Til gengæld minder han om, at intet af det, som diverse højreorienterede apologeter ynder at fremhæve som særligt udmærket ved “kristen” kultur og religion er unikt for kristendommen: “Det generer tilsyneladende ikke disse apologeter, at kritisk rationalitet, videnskab og demokrati faktisk stammer fra det gamle Grækenland, at næstekærlighedsbuddet forekommer i andre religioner end kristendommen, og at europæisk kristendom op igennem historien har strittet gevaldigt imod de fleste kulturelle, videnskabelige og politiske fremskridt“.

Hvad kirken lærer i dag, er altså i flere lag og gennem flere radikale omtolkninger adskilt fra den tidlige kristendoms dommedagshåb, som igen formodentlig ikke er det samme, som hvad den historiske Jesus lærte (hvis der overhovedet var nogen historisk Jesus).

Kristendommen er med andre ord passé. Måske det efterhånden var på tide at komme videre.

Link: Kritik af kristendommen

Læs også: Kristendom, næstekærlighed og ‘gudløs humanisme