Det skriver Politiken og bekræftes heri af den fungerende forsvarschef.
De folk i Jægerkorpset og HOK, der havde forstand på det, mente ikke at bogen ville udgøre et problem og det i alle tilfælde var bedst ikke at gøre unødigt opmærksom på eventuelle småproblemer ved at forsøge at få den forbudt:
Hverken jægerkorpset eller Hærens Operative Kommando vurderede i første omgang, at Thomas Rathsacks bog ’Jæger – i krig med eliten’ udgjorde en så stor sikkerhedsrisiko, at den burde stoppes.
Tværtimod mente flere af de officerer, der er tættest på soldaternes dagligdag i Afghanistan, at det ville være farligere at gøre en sag ud af bogen, fordi der så ville komme unødig fokus på den.
»Holdningen var, at den ikke var rigtig farlig. Man skal ikke være merkonom i medievidenskab for at kunne regne ud, at hvis vi gjorde en stor sag ud af det, så ville det øge sikkerhedsrisikoen for soldaterne endnu mere, end hvis vi bare lod som ingenting og lod det passere«, siger en centralt placeret militærkilde til Politiken.
Forløbet bliver bekræftet af den fungerende forsvarschef, Bjørn Bisserup.
»Det er rigtigt; deres (officerernes, red.) foreløbige vurdering var, at bogen godt kan få lov til at flyve. Vi havde i udgangspunktet ikke noget ønske om, at de her bøger skal stoppes, hvis de ikke er et problem.«
Hvorfor det så pludselig gik så galt, at bogen skulle stoppes med alle midler og en arabisk “oversættelse” forfalskes for yderligere at sværte Rathsacks karakter, melder historien ikke noget om – “nogen” på højeste niveau må være gået i selvsving over et eller andet.
Det måske mest bekymrende ved denne sag (nu: farce) er hvor let befolkningen tager på bogcensur. Statsmagtens bogcensur (som forhåndscensur) burde være en alvorlig sag for hele befolkningen, uanset om de har stemt på regeringen eller ej. Uenigheden i forsvaret om hvorvidt bogen var “farlig” bliver fejet ind under gulvtæppet af Søren Gade & Co med en henvisning til at man normalt kun præsenterer konklusioner.
Desværre får vi nok aldrig indsigt i hvad der blev sagt i fogedretten (hvis kendelse er blevet groft overfortolket af Søren Gade & Co; jeg hæftede mig ved at forlaget fik så meget medhold at forsvaret kom til at betale deres advokatomkostninger). Men der er meget som tyder på at Forsvaret har fremlagt en stærkt manipuleret sag. I civile retssager tager dommeren hensyn til parternes påstande, men denne sag handler ikke om nedlæggelse af fogedforbud mod lampe X fordi den ligner en anden lampe Y for meget. Der er væsentligt mere på spil.
Jeg læste bogen i week-end’en, og jeg kan simpelthen ikke i min vildeste fantasi se hvad der skulle være “farligt for rigets sikkerhed”.
Ja, man tager sig til hovedet. Og hvis Jægerkorpset og HOK sagde god for bogen, hvem gik så pludselig i panik og ville have den forbudt?
For den enkelte soldat i marken må det da også føles som en kniv i ryggen. Men i det mindste tegner det med ovenstående oplysninger temmelig dårligt for den bebudede straffesag mod Rathsack (og Seidenfaden).
Der er i øvrigt et antal fotografier i bogen som Jægerkorpset har ophavsretten til, og hvor der givetvis er indgået en aftale mellem forlag/forfatter og Jægerkorpset om benyttelsen. Så der er i hvert fald nogen i forsvaret som har hørt om bogen før primo september..