Terrorlovgivningen er åbenbart først og fremmest ment som et påskud for at fratage folk deres borgerrettigheder, så man kan gribe ind mod lovlig politisk aktivitet, som man ikke bryder sig om.
Se blot Arbejderens historie om den britiske klima-aktivist Chris Kitchen, der blev forhindret i at rejse til København – man ved jo aldrig, hvad sådan en aktivist kan være ude på:
Den 31-årige britiske klimaaktivist Chris Kitchen og hans kammerat fik sig en overraskelse, da de onsdag klokken 17 sad i en bus på vej fra Storbritannien til København. Her skal de deltage i weekendens internationale møde i Climate Justice Action – et globalt netværk af klimaaktivister, der mobiliserer græsrødder til aktioner ved FN`s klimakonference i december.
Men i byen Folkestone ved tunnelen under Den Engelske Kanal – blev bussen stoppet af britisk politi. Politiet gennemgik samtlige passagerers pas. Herefter hev de Chris Kitchen og hans ven ud af bussen, og tog dem med til forhør.
– Politiet spurgte ind til min familie, mit arbejde og tidligere politiske aktiviteter. De vil også vide, hvad jeg skal i København, fortæller Chris Kitchen til Arbejderen.
Politiet henviser til den britiske terrorlov, der giver grænsepolitiet ret til at stoppe og visitere individer for at fastslå, om de har forbindelse til terrorisme. Chris Kitchen gør det klart overfor betjentene, at miljøaktivisme ikke er terrorisme. Men han får blot besked om, at ‘terrorisme kan betyde mange ting’.
Jeg er ikke fuldstændig overbevist om, at terrorlovgivningen er blevet vedtaget med de skjulte bagtanker, at man i virkeligheden ønskede at ramme alt andet end konventionelle terrorister.
Til gengæld bruger enhver anklager enhver lov, det overhovedet er muligt at bruge, og det bør ikke komme som nogen overraskelse for den lovgivende magt, at loven helt oplagt åbnede usædvanligt store muligheder for at ville blive brugt udenfor det (forhåbentlig) tiltænkte anvendelsesområde.