Jeg ved ikke om jeg er for eller imod tvangsmedicinering af psykisk syge – men jeg er helt sikkert imod den hersens form for argumentation:
Formanden for Psykiatrifonden, overlæge Jes Gerlach, bakker op om et målrettet forsøg med tvangsmedicinering af de mest udsatte psykiatriske patienter.
(..)
»Fundamentalt går vi imod enhver form for tvang i psykiatrien, men for denne lille gruppe på måske 10-20-30 patienter om året, så synes jeg det er fint, at man åbner en kattelem for tvang. Kun på den måde kan vi sikre denne gruppe en anstændig behandling. Undlader vi at hjælpe, vil det være uetisk«, siger Jes Gerlach til Ritzau.
(…)
»Med tvungen opfølgning kan vi kan holde patienterne i medicinsk behandling i deres eget miljø, og måske efter et år eller to vil de få det bedre, når de indser at medicinen hjælper dem«, siger Jes Gerlach.
Så nu er det uetisk ikke at tvinge individer til at blive dopet i et par år, indtil “de indser medicinen hjælper dem”??!!
Det er jo tydeligvis en syg mand der bruger den slags argumentation – måske burde man tvangsmedicinere ham indtil han indser at det er til hans eget bedste?
link til det sygeste samfundssyn
Discover more from Modpress
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Det kan da ikke være rigtigt, at “kvaliteten” og “tilbuddene” i psykiatrien er så ringe og at en stand er sunket så lavt, at politiet skal hente folk i deres hjem, og tvinge den stærke nervemedicin, el-shokkene og de andre brutalieter ned over de sagesløse -- det skriger da til himlen -- hvor er retssikkerheden, menneskerettighederne for disse mennesker. Der må der være nogen, der kan se, at dette er helt uhyrligt -- en glidebane for myndighedernes ultimative kontrol over borgerne….
Meget dårlig ide. Den slags kunne afskrække nogen fra at søge behandling overhovedet. Man burde i stedet acceptere, at der er en lille gruppe af patienter, simpelthen ikke egner sig til at bo i eget hjem. Men den slags løsninger er velsagtens for dyre. Så hellere kompromittere boligens ukrænkelighed.
Præcis … jeg bed bed også mærke i hans ejendommelige argumentation! … men okay jeg syntes osse’ det er noed’ pjat at kalde Gerlach `en helt tydelig syg mand´ … selvom vi er uenig med ham.
E.
Det forholder sig ofte sådan, at mentale sygdomme løses med en kombination af terapi og medicin, men at terapien først kan bruges, når det værste af sygdommen er slået ned vha. medicin. Desværre er det ikke usædvanligt, at mentalt syge mennesker har svært ved at indse, at de har et problem, og at de af den ene eller anden grund føler, at de ikke bør tage medicin.
Medicin “doper” ikke folk, den hjælper forhåbentlig folk. Der er jo ikke tale om, at en person skal lulles til ro, men derimod om at en person måske har en kemisk ubalance, der forhindrer personen i at tænke så klart, at personen selv kan indse, at medicinen retter op på den.
Jeg ser en klar fordel i, at en person er i stand til at bo hjemme under behandlingen, frem for at personen skal isoleres fra resten af samfundet i form af en indlæggelse på et hospital for sindslidende mennesker.
Wolf: “Det forholder sig ofte sådan, at mentale sygdomme løses med en kombination af terapi og medicin, men at terapien først kan bruges, når det værste af sygdommen er slået ned vha. medicin. Desværre er det ikke usædvanligt, at mentalt syge mennesker har svært ved at indse, at de har et problem, og at de af den ene eller anden grund føler, at de ikke bør tage medicin.”
Værdien af medicin i psykiatrisk behandling er stærkt omdiskuteret, og psykiateren Joanna Moncrieff har tilsyneladende dokumenteret, at de største undersøgelser af dens effektivitet og af lidelsernes biologiske baggrund lider under nogle meget alvorlige metodiske fejlslutninger.
Se hendes bog “THe Myth of the Chemical Cure”, http://www.ucl.ac.uk/news/news-articles/0803/08030301
Når folk med psykiske lidelser påberåber sig, at deres medicin ikke hjælper, men kun gør, at de får det dårligere, behøver det ikke være forkert. I alle tilfælde påviser Moncrieff at det, som lægerne betragter som “kirurgisk” præcis behandling af de specifikke årsager til psykosen i virkeligheden blot er en chokbehandling.
Faktisk ansås provokeret insulinchok i 30erne for at være en sådan “kirurgisk præcis” behandling, der virkede på sygdommens specifikke årsager. I virkeligheden var den cirka lige så effektiv og cirka lige så konstruktiv som at slå folk i hovedet med en hammer -- og dens rate af fataliteter og hjerneskader var da også cirka den samme.
Når det er sagt, så er det da rigtigt, at det i enkelte situationer kan være nødvendigt at tvangsmedicinere forbigående -- og f.eks. administrere beroligende midler. Men hvis folk siger, at medicinen ikke hjælper dem, er der al mulig grund til at tro, det er rigtigt og følgelig lade være med at give den.