Klaus Bondam (R) bekræfter, at han i nattens forhandlinger foreslog sig selv som viceborgmester i København.
Problemet er bare, at posten slet ikke findes.
For hvis man så ikke kan blive viceborgmester, så kan man heldigvis få hjælp fra sine venner i Dansk Folkeparti:
Efterfølgende valgte Klaus Bondam at alliere sig med Dansk Folkeparti og kunne med deres hjælp beholde sin borgmesterpost. For det har han måtte giver DF flere vigtige udvalgsposter.
Klaus Bondams ægteskab med DF har onsdag udløst en række vrede reaktionen – ikke mindst fra den radikale nummer to på listen i København, Manu Sareen, der ikke vidste noget om den kontroversielle aftale.
Sareen uddyber kritikken på sin hjemmeside:
Tillykke med borgmesterposten. Du skal vide, at det ikke har været med min gode vilje at det skete på denne måde. Jeg har lovet vælgerne at holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse. Derfor er jeg temmelig ærgerlig over, at mit parti netop konstituerer sig med det netop parti.
Du har skam helt ret i, at en borgmesterpost er nødvendig for at have politisk indflydelse i København. Men ikke for enhver pris!
Min holdning til Dansk Folkeparti er ikke ændret. Når du indgik aftalen med Dansk Folkeparti uden mit vidende, var det selvfølgelig, fordi du var klar over, at aftalen ikke ville få min opbakning.
Vi har kun vores troværdighed som politikere, og den kan vist lige nu ligge på et meget lille sted.
En stemme på Klaus Bondam var altså en stemme på Dansk Folkeparti. Det var alligevel satans, og dog så alligevel ikke. De radikale er fundamentalt borgerlige, og så snart der kommer økonomiske eller andre “realiteter” på bordet, har principperne og de gode intentioner en tendens til at fordufte. Trist, men sandt.
Jeg er ikke enig.
De Radikale gik til valg på at holde DF væk fra en borgmesterpost. Det lykkedes. Oven i købet lykkedes det også at holde de Konservative væk fra en borgmesterpost. Det er faktisk rigtig godt realpolitisk arbejde fra Bondam. I et interwiev på TV2 Lorry fortælte spidskandidaten for DF i København, Carl Christian Ebbesen af han på valgaftenen fik en sms fra Pia KKK, der beordrede ham til at gå efter integrationsborgmesterposten med alle midler. Og i dag står DF uden nogen borgmesterpost overhovedet.
Prisen for ikke at få en borgmesterpost var altså gode udvalgsposter og det er naturligvis trist, men noget skulle DF jo for pokker have for de stemmer de har fået. Og sådan som det københavnske borgmestersystem er bygget op, hvor hvert borgmesterområde er et autonomt dømme hvis fornemmeste opgave er at lave signalpolitik og føre valgkamp mellem valgkampene, er det helt klart for mig at det onde der er lettest at sluge er en flok udvalgsposter, hvor man der, uden for mediernes søgelys, kan køre DF ud på et sidespor.
Hvad Manu Sareen angår, så er han ikke videre interesseret i den københavnske borgerrepræsentation. Han var ved sidste valg udset til at komme i Folketinget, men dels på grund af det dårlige radikale valg og dels på grund af Lone Dybkjærs store personlige stemmetal, måtte han sætte sig i venteposition i Borgerrepræsentationen indtil næste folketingsvalg. Så Manu kan med god ro hidse sig op og være pigesur på Bondam, for det er i den grad en gratis omgang, måske endda en god taktisk finesse, for på den måde klæber Bondams taktiske (i min optik) genistreg ikke.
For en god ordens skyld -- Jeg stemte ikke på R, men et godt stykke arbejde skal altså anderkendes.