Der foregår i disse dage en livlig diskussion om dokumentstandarder, blandt andet på Computerworld og Version2.
Spørgsmålet er, om man skal vedtage at bruge et format, som alle bliver enige om – ligesom alle er enige om gevindstørrelsen på fatningerne i pærerne derhjemme – eller om man, det vil sige private virksomheder og det offentlige, skal blive ved med at trækkes med et system, hvor man aldrig ved, om man kan åbne sine game dokumenter efter næste opgradering af Microsoft Office.
Microsoft har selv forsøgt at forplumre vandene ved at ophøje deres egne Word- og Excelformater til en “standard” ved navn OOXML, som de dog samtidig har forsøgt at sætte patentmure omkring, så kun de selv faktisk har lov at implementere dem.
Jørgen Elgaard Larsen forklarer på sin blog, hvorfor Microsofts OOXML faktisk ikke er nogen åben standard, men et forsøg på at spænde ben for hele diskussionen:
selvom OOXML har været igennem en ISO-godkendelse, kan man ikke kalde formatet for åbent.
Det har ikke som sådan noget med ISO at gøre, men om den måde, hvorpå Microsoft har misbrugt godkendelsesprocessen i ISO.
Også danske eksperter har været i tvivl: Helge Sander nedsatte et ekspertudvalg til at vurdere dokumentformater. I ekspertudvalgets rapport findes ikke en direkte vurdering af, om OOXML er et åbent format – men rapporten omtaler “de to åbne formater”. Det antyder, at de regner OOXML for et åbent format. I ekspertudvalgets anden rapport vurderer de, at organisationerne ECMA, OASIS og ISO alle er “relativt åbne”, og at OOXML dermed er en åben standard.
Men bare fordi ISO som organisation er “relativ åben”, betyder det ikke nødvendigvis, at det enkelte format – OOXML – er det. Tværtimod har OOXML’s vej gennem ISO været meget atypisk.
For det første har standardiseringsarbejdet hele tiden gået ud på at blåstemple det format, som alene er udviklet af Microsoft. I kommisoriet for ECMA’s arbejdgruppe for OOXML hed formålet: “To Produce a formal Standard for office productivity documents which is fully compatible with the Office Open XML Formats”. Altså: ECMA OOXML skal være det samme som Microsofts format.
Men for det andet – og endnu værre – er der rigelige eksempler på, at Microsoft har forsøgt at styre processen igennem ISO.
I første omgang forsøgte Microsoft at “pakke” de nationale standardorganisationer, som kan stemme i ISO. Blandt andet betalte Microsoft for stemmer i Sverige. Også i Norge og flere andre lande, var der tegn på urent trav fra Microsofts side. Alligevel blev OOXML forkastet af ISO.
I mellemtiden meldte flere lande sig ind i ISO som stemmeberettigede. Lande som Elfenbenskysten, som aldrig før havde interesseret sig for dokumentstandarder, betalte pludselig for at blive stemmeberettiget medlemsland i ISO. De afgav et svar til fordel for OOXML, men deltog iøvrigt ikke i standardiseringsprocessen. Tilsvarende optrådte andre af de ny-indmeldte lande som “stemmekvæg” til fordel for OOXML. Efter en lang diskussion blev OOXML så godkendt i ISO med et snævert flertal.
Under den lange diskussion blev der tilføjet nogle ændringer, for at få OOXML til at glide ned hos de skeptiske ISO-medlemmer. Men ændringerne nåede ikke at blive indføjet før den endelige afstemning – så ISO’s medlemsorganisationer måtte stemme om OOXML uden at have set den endelige tekst. Til gengæld fik de lovning på, at alting nok skulle komme på plads. Det ville en arbejdsgruppe i ISO sørge for.
Men i denne arbejdsgruppe er der et overvældende flertal af Microsoft-folk. De fleste firmaer sender én person til arbejdsgruppen – ligesom man gør i ODF-arbejdsgruppen i OASIS. Men i ISO’s arbejdsgruppe sender Microsoft 5-10 mand, og udgør alene op mod halvdelen af stemmerne. Dertil kommer firmaer, som er Microsoft-partnere eller på anden vis har sammenfaldende interesser med Microsoft. Resultatet er, at Microsoft har absolut flertal i arbejdsgruppen.
Dette flertal anvender de til at misbruge fejlretningsprocessen: Når en standard er godkendt i ISO, kan den tilknyttede arbejdsgruppe rette åbenlyse fejl i standarden. Det kan for eksempel være stavefejl eller misvisende eksempler. I alle tilfælde siger ISO’s regler, at arbejdsgruppen ikke må tilføje ny funktionalitet eller ændre vedtaget funktionalitet. Især må rettelser ikke risikere at få eksisterende programmer til at holde op med at virke.
Trods denne regel, har den Microsoft-dominerede arbejdsgruppe lavet omfattende tilføjelser til standarden. Desuden er der lavet ændringer, der vil få evt. programmer til at holde op med at virke.
Allermest tankevækkende er det, at nogle af de rettelser, som oprindeligt blev indført i standarden for overhovedet at få den vedtaget i ISO, nu bliver rettet tilbage. Et eksempel på dette handler om datoer og skudår: I Microsofts oprindelige format var det tilladt at lagre datoer i et format, der regnede skudår forkert. Dette protesterede mange af ISO’s medlemsorganisationer over – herunder Dansk Standard. På den baggrund ændrede man standarden, så man kun kunne gemme korrekte datoer. Det var en af betingelserne, som Dansk Standard og andre stillede for at godkende formatet i ISO. Men nu har den Microsoft-dominerede arbejdsgruppe lavet en “rettelse”, der omgør ISO’s medlemmers beslutning, så det igen bliver talladt at gemme datoer i et format, hvor skudår er forkert! Formålet er alene, at Microsoft så ikke behøver at rette skudårs-fejlen i deres Office 2007-programmer.
Og så videre. At det hele handler om at bevare monopolet fremgår også af Microsofts arrogante optræden, da Lyngby-Taarbæk kommune for nylig besluttede at skrotte firmaets Office-pakke i skolerne og i stedet satse på OpenOffice: Man skrev et åbent brev til kommunens ledelse i lokalavisen, hvor man beskyldte kommunen for at “svigte de svage børn” ifølge Computerworld også forsøgte at få kommunens IT-chef fyret.
Hvem vil handle hos en købmand, der råber efter én, når man går ind til konkurrenten?
Link: Hvorfor OOXML ikke er åben
Skønt vi kan være enige om Microsoft brev til kommunen i Lyngby-Taarbæk sagen er underlig, er det mildest talt en katastrofe at Business.dk lader Lars Roarks udsagn om at MS har forsøgt at få hans kollega fyret stå uden at spørge ind til det. Men det er en anden historie.
I kraft af at OOXML har været gennem en ISO-certificering er formatet netop åbent -- Det er jo essensen af en ISO-certificering. Ja, måden hvordan ISO-godkendendelsen har foregået på er mudret.
OOXML har flere forskellige formater -- Der er OOXML 1.0, Der er OOXML 1.1, Der er ECMA 376, og så til sidst ISO 29500:2008
ECMA 376 er en industri-standardisering af OOXML 1.1, og bliver herefter varetaget af ECMA’s TC45 gruppe, som har til ansvar for videreudvikling og vedligeholdelse. De tager altså Microsofts dokument format og benytter det som udgangspunkt.
ECMA indsender 376 til ISO, som laver ændringer i det, og til sidst godkender formatet til det som nu kendes under ISO 29500:2008. Dette format varetages af ISO og Microsoft har ligeså meget med ISO standarden at gøre som Henry Phillips har at gøre med en stjerneskrue.
du skriver så selv:
Hvilket jo ikke passer. OOXML formatet i dets grundlæggende form er dækket af Microsoft Open specification Promise, at de netop ikke vil gå efter nogen som vil implementere teknologien. Hvilket i øvrigt er en livsvarig garanti de giver.
OOXML er Microsoft’s format, på samme måde som Sun ejer ODF og har patenteret teknologier bag ODF. Men Sun er der jo ingen der kigger efter.
ODF formatet har jo også været den samme mølle igennem som OOXML. Ganske vist ikke lige så mudret.
Sun Microsystems udvikler ODF og tager patent, indsender den til industri-standardisering hos OASIS (hvor næsten alle med en stemme er medlemmer af Sun eller IBM), som herefter sender den til standardisering hos ISO.
Når det så er sagt, så skal det naturligivs anerkendes at der pt. ikke er nogen implementeringer af ISO 29500:2008 endnu (jeg kender ikke til nogen i alt fald). Mens der er mange af ODF.
Dermed sagt skal det også påpeges at ISO versionen af ODF (ODF 1.1) er rent teknisk et dårligere format end OOXML. ODF 1.2 retter ganske givet disse ting, men det mangler stadigvæk at blive til et ændringsforslag til ISO.
Du vrøvler, eller mere diplomatisk udtrykt: Du har uret, og det på en hel del punkter.
For det første er ODF ikke “ejet af Sun”, jeg ved ikke engang, hvor du har det fra. ODF er en OASIS-standard, som OpenOffice først adopterede fra version 2.0.
Jeg ved ikke, hvad der får dig til at sige, at “ODF 1.1 er rent teknisk et dårligere format end OOXML”.
OOXML-specifikationen er på 6546 sider. ODF-specifikationen opnår cirka det samme på 867. Det siger vist alt om, at OOXML er en langt dårligere og teknisk alt for kompleks standard, som ingen -- heller ikke Microsoft -- formentlig nogensinde kommer til at implementere ordentligt.
sakset fra Wikipedia.
På samme måde er OOXML specificationen udarbejdet af Microsoft, mens standarden udviklet af ECMA.
ODF har en dårligere komprimering end OOXML, ligesom det heller ikke understøtter track changes ordenligt samt mangel på digital signering.
Mht spørgsmålet om komprimering er spørgsmålet, hvor vigtigt det er.
Digital signatur hører efter min bedste opfattelse ikke hjemme i en standard for tekstbehandling, den slags findes der allerede udmærkede og helt separate standarder for. Noget lignende gælder version tracking: Versionsstyring er et helt emne for sig og håndteres udmærket af deciderede versionsstyringssystemer -- igen er det ikke noget, som for alvor har noget at gøre i en standard for tekstbehandling. KISS, og alt det der. Så de ting, du nævner, gør så vidt jeg kan se kun Microsofts standard dårligere.
Forskellen ligger jo så i vores betragtninger af hvad dette format skal kunne gøre.
Dét du beskriver, lyder nærmest som om RTF + billede og formel support vil kunne klare.
Det ved jeg da ikke, men hvad angår kompression, har Microsofts filformater aldrig slået mig som havende speciel god kompression -- tværtimod.
Og som sagt, både komprimering og kryptering (og digital signatur) findes der udmærkede standarder for, der er ingen grund til at indarbejde dem i tekstbehandlingsformatet.
Og hvad firmaets rolle i standardiseringen i det hele taget angår, er der grund til at være mistænksom, når ræven lufter sin bekymring for landet gæs. Microsoft har aldrig vist sig særligt optaget af standarder. Tværtimod forsøgte man med Internet Explorer helt bevidst at forvanske og appropriere hTML-standarden, ligesom man sågar forsøgte at patentere Kerberos-protokollen væk under fødderne på MIT (der lissom havde opfundet den), blot fordi man kunne henvise til, at man havde fundet på en ny måde at (mis-)bruge et bestemt felt på.
Microsoft har altid brugt formater som et våben til at lukke konkurrenter ude, og der er ingen som helst grund til at tro, at de skulle have andet i sinde nu heller. Mit gæt er, at samtidig med, at de tvinger alle andre til at implementere OOXML vil de selv ikke implementere det, men implementere det med deres egne “udvidelser”, så dokumenter stadig kun vises rigtigt i deres egne produkter. Det er i hvert fald, hvad man kunne få mistanke om, hvis man tænker på deres “track record”.
Hele ideen om, at der “burde” være to standarder, så folk har “noget at vælge imellem”, er i hvert fald ikke andet end et røgslør. Vi plejer faktisk heller ikke at insistere på, at konkurrerende firmaer skal have lov til at lægge deres egne togskinner med særlig bredde og mellemrum, så konkurrenterne ikke kan køre på dem …