Politibrutalitet

Bemærk, hvordan “crowd control” åbenbart består i at tæske løs på de nærmeststående, helt uden tanke for, hvem eller hvordan man rammer.

Men selvfølgelig er Danmark ikke en politistat, som forfatter Thomas Strømsholt skriver i et læserbrev i Jyllands-Posten:

Vi ved nemlig godt, at der i enhver demonstration findes lømler, som kun er ude på at ødelægge det for de andre. Disse lømler ser som regel afvigende ud. Folk i sort tøj og Hare Krishna-munke er særligt suspekte, og derfor må de ansvarlige myndigheder gribe til administrativ frihedsberøvelse.

Det kan dog være nødvendigt at frihedsberøve hele bundtet for deres egen skyld, idet de uforvarende kunne komme til at forstyrre den offentlige orden.

Når demonstranterne så har siddet og kølet af i nogle timer, bliver de sluppet fri, men selvfølgelig kun, hvis de har opført sig pænt.

Som en yderligere storsindet gestus fra politiets side vil der kun i yderst sjældne tilfælde blive rejst sigtelse mod nogen.

I hvilket andet land ses mon et så gemytligt forhold mellem borgere og politi?

Så naturligvis kan man ikke sammenligne Danmark med en politistat. Der bliver hverken trukket stave eller affyret vandkanoner, hvis blot man ikke generer politiet – og bliver hjemme.

Via A guide to Denmark and the Denish way.


Discover more from Modpress

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.