Når Pia Kjærgsgaard er nødt til at gå ud og tage eksplicit afstand fra Søren Krarup og Jesper Langballe – noget, hun ellers aldrig før har gjort – er der grund til at tro, at Dansk Folkeparti så småt begynder at føle sig presset.
Det er også en slem én, Langballe dér har begået: Muslimske fædre myrder deres døtre og lader deres brødre voldtage dem. Det er faktisk så slemt, at den eneste rigtigt gode sammenligning er den gamle “blodløgn” om jøder. Kære læser, ville det overraske dem at høre, at Langballe ud over at være en yderligtgående muslimhader også er rabiat antisemit?
Men det er han. Engelbreth trækker tråden på sin Politiken-blog:
Langballes aktuelle påstand om, at muslimske fædre “nøjes med at slå døtrene ihjel” og så “vender det blinde øje til onklernes voldtægt” er med andre ord blot det seneste udfald i en række – det bør med andre ord ikke komme bag på nogen, og da slet ikke Dansk Folkepartis top, der burde have ekskluderet manden for længst.
Karakteren af de værste af hans antimuslimske udfald minder vel til tider i sine generaliseringer om det groteske jødehad, som Tidehverv eksponerede i 1999 med udgivelsen af bogen Mod tyrken og jøden, der indeholder tre yderst kontroversielle skrifter af den protestantiske reformator Martin Luther.
Her udtrykkes den mest uforsonlige dæmonisering af islam og jødedom, sidstnævnte i skriftet Om jøderne og deres løgne (1543), som også nazisterne anvendte i deres antisemitiske propaganda.
Luther beskylder jøderne for at være “giftige, bitre, hævngerrige, lumske, slanger, snigmordere og djævleyngel, som dolker og gør fortræd i hemmelighed, så længe de ikke kan gøre det åbenlyst”. De er simpelthen ondskabens udspring, og “de har forgiftet brønde, begået snigmord, stjålet børn”.
‘Kuren’ mod jøderne parallelliseres med kirurgens indgreb mod koldbrand: “Når der er gået koldbrand i kroppen, går de ubarmhjertigt til værks og skærer, saver og brænder kød, årer, marv og ben bort. Således skal man også gøre her, nedbrænde deres synagoger …”
Dette møgfald af sludder, som ingen præst med respekt for sig selv længere kunne drømme om at tillægge saglig værdi i det 20. og 21. århundrede, og som hidtil kun var udgivet ufuldstændigt på dansk af nazisterne i 1938 og 1972, genudgav Tidehverv altså i 1999 – ikke som ‘historisk kuriosum’ eller ‘kildeskrift’, nej, som et epokegørende og fremragende skrift ifølge Jesper Langballe.
Han betegner det sågar som et af reformatorens teologiske hovedværker (Kristeligt Dagblad, 3.11.1999) og kalder det for “Luthers fremragende teologiske stridsskrift”, der har for hans eget vedkommende ligefrem var “noget af en bibel-teologisk åbenbaring med hensyn til Det gamle Testamentes kristelige placering”.
Ifølge Langballe bliver det her “sagt og dokumenteret – jeg havde nær sagt videnskabeligt dokumenteret – at GT [Det Gamle Testamente] ikke er jødedommens bog”.
Hele Det Gamle Testamente – der som bekendt er nedfældet af jøder, og som indeholder jødernes helligste fundament, Torahen – bliver med Langballes pennestrøg revet ud af jødedommen.
Endelig tilføjer han, at “jødedommen i kraft af sin Kristus-fornægtendle lære er frafald og gudsbespottelse”.
Langballe er med andre ord et eksempel på, at det ikke altid er rigtigt at kalde tidens ubehagelige modvilje mod muslimer for “ny-antisemitisme“, som jeg ellers ofte har gjort – Langballe er hverken mere eller mindre end en god, gammeldags ægte antisemit, som har lige så meget imod muslimer, som han har imod jøder og omvendt.
På ét punkt kan jeg dog ikke helt følge Engelbreth, nemlig der, hvor han skriver, at Dansk Folkepartis ledelse “burde have ekskluderet manden for længst”. For hvad forskel gør det, om Langballe ekskluderes eller ej? Krarup og Langballe og Espersen og deres had til muslimer og islam er Dansk Folkeparti. Uden denne frygt for “de andre” har Pia Kjærsgaard ingen sag og intet parti.
Dansk Folkeparti skal ikke reformeres og presses til at ekskludere sine ekstremister, Dansk Folkeparti skal bekæmpes og sættes helt uden for indflydelse. Der skal gøres en ende ikke blot på partiets indflydelse, men også på de andre partiers medløberi og højredrejning.
Dette har indtil videre lange udsigter, men i det mindste er partiet da så presset, at det er nødt til at tage afstand fra sine ideologiske bagmænds værste påstande. Dette er et lille skridt i den rigtige retning.
Det gør en forskel, om Langballe ekskluderes -- og det gør en forskel at artikulere dette, som burde være indlysende blandt politiske aktører på og udenfor Christiansborg, uagtet at DF har mange andre propagandister i deres sold.
For hvis den indlysende eksklusions-konsekvens ikke engang artikuleres/kræves, er ‘presset’ mod DF slet ikke et ‘pres’, bare (endnu) en (i dette tilfælde ekstra ophedet) meningsudveksling.
At DF er, hvad de er, med eller uden Langballe, er klart for nogle -- men det bliver klarere for flere, hvis det understreges, at Kjærsgaards ‘afstandtagen’ er en gratis omgang uden eksklusions-konsekvensen. Og ‘fredede’ eller ‘reformerede’ bliver DF ingenlunde af at sige farvel til Langballe (eller Krarup, Camre osv.) -- men det tvinger dem over i det hjørne, som det nu engang er og bliver afgørende at presse dem over i: Defensiven.
Måske -- jeg tror, hvad jeg mener er, at selv hvis Langballe blev ekskluderet, ville det være rent spil for galleriet, ligesom da frontfigurerne fra Dansk Forum og Den Danske Forening blev ekskluderet.
Men jeg tror aldrig, at de vil ekskludere netop Langballe eller Krarup -- der er for mange mennesker, der støtter dem. Med mindre regeringen blev presset til at sætte dem stolen for døren og nægte at regere på deres stemmer. Hvad vi havde brug for var et cordon sanitaire, som de har i Belgien, altså en entente mellem alle øvrige partier om ikke at samarbejde med ekstremister som dem i Vlaams Belang eller det wallonske fascistparti eller altså Dansk Folkeparti.
Men jeg tror måske også det er af samme grund som du siger, at jeg ikke tror, de vil ekskludere Langballe ovenpå disse udtalelser: Hvis de gør, erkender de selv, at de er i defensiven, og det er de for kloge til. Hvis de ikke gør, taber de måske anseelse og stemmer, men de står i det mindste ved sig selv, hvilket kan være det klogeste i det lange løb. Men så må presset føres over på regeringspartierne for at få dem til at forklare, hvordan de vil kan basere deres politik på Dansk Folkeparti og stadig tro, de kan være sig selv bekendt.
Som manden bag den for tiden ikke særligt aktive “Warning: Don’t come to Denmark!” siger: Det er ikke de 15% der stemmer på Dansk Folkeparti, der er problemet her i Danmark eller som bærer hovedparten af landets racisme, det er de langt flere, der stemmer på V, K eller for dens sags skyld højresøgende socialdemokrater.
Så: Hvis V eller K kunne bringes til at bryde med Dansk Folkeparti …
Nope, Pia har ikke taget afstand fra udtalelserne, kun fra det utaktiske i at komme med dem (på den måde). En afgørende forskel, synes jeg.
… men du har ret i, at det er relevant at spørge: Når nu Pia Kjærsgaard tager så stor afstand, og Langballes udtalelser rent faktisk er så afskyelige som de er, hvorfor bliver han så ikke ekskluderet?
Svaret er selvfølgelig, at det er fordi hendes afstandtagen er ren bluff. Og det er helt rigtigt, at det gør spørgsmålet særdeles relevant at diskutere. Ikke desto mindre ville DF jo ikke blive anderledes eller “bedre”, fordi de ekskluderede ham, de ville bare have truffet en rent taktisk beslutning (og hvis der skulle være konsekvens, skulle han følges af i hvert fald Krarup, Espersen, Messerschmidt, Henriksen og Camre -- så det skal der nok ikke).
Det er ren strategi fra DF’s side. Langballe og Krarup genopstiller ikke til næste valg og kan derfor tillade sig at sige det som mange Folkepartister oprigtigt går rundt og mener. Pia laver lidt aftalt damage-control, men det der står tilbage efter dønningerne har lagt sig er at muslimske mænd dræber deres døtre. På samme måde som da Thulesen-Dahl kaldte DF for antimuslimsk og dagen efter trak det tilbage. Alle husker at Thulesen-Dahl kanlde partiet antimuslimsk, og det er det DF’erne lever højt på.
Jeg er ikke et splitsekund i tvivl om at hele det her Langballe-stunt er ren mediestrategi fra partitoppens side, og jeg giver en øl til alle der læser dette indlæg hvis en eksklussion af Langballe overhovedet kommer på tale.
I lyset af Beedholms seneste indlæg kunne man måske endda være så konspiranoisk at mistænke, at hele miseren med Langballe er en afledningsmanøvre for at give os noget andet at tale om end Løkkes lidt smertelige forhold til kagedåser?
Det er næppe en konspiration mellem støttepartiet og dets regering. Sådan har Dansk Folkeparti opført sig i årevis: En rabiat udtalelse sikrer, at vælgerne husker, hvor de har Dansk Folkeparti, straks efterfulgt af en forsikring om, at de ville have udtalt sig mere stuerent, så de kan fortsætte samarbejdet med regeringen, uden at de er nødt til at smide den pågældende fascist ud.