Shansen har fortjenstfuldt oprullet historien om Mathias Grøning, medlem af Kommunalbestyrelsen i Tårnby for Dansk Folkeparti, der på Facebook kom til at udtrykke sin virkelige mening om, hvad man skal gøre ved folk, der vil bygge moskeer i Danmark – nemlig dræbe dem.
Han undskylder sig nu med, at han “lod sig rive med af stemningen”, og før vi nu begynder at tilgive ham med den tanke, dokumenterer SHansen med al ønskelig tydelighed, hvilken stemning det egentlig var, som det unge byrådsmedlem lod sig “rive med af”:
(mange flere eksempler på “stemningen” ovre på Shansens blog.)
Og ja, det er da klart, at når alle andre råber på mord og brand, så må hr. Grøning da også lade sig “rive med” og begynde at råbe på … henrettelser af “landsforrædere”?
Dansk Folkeparti har hurtigt og typisk ekskluderet det unge medlem, men hermed ophører problemet vel ikke for dem – for hvordan kan det være, at netop det parti og stort set ikke andre ustandselig har problemer med helt ekstreme personer, som melder sig ind i partiet og må ekskluderes? Mon ikke noget tyder på, at der ganske enkelt er noget ved Dansk Folkepartis politik, som virker helt ekstremt tiltrækkende på ekstremister? Som bier flokkes om en sodavand, for ikke at benytte en endnu mere rammende metafor.
Det er da fint at DF smider ham ud.
Enhedslisten har vist lige haft en lignende sag med et medlem fra Sønderborg.
mb: En typisk non sequitur, en typisk “del sol og vind lige”- eller “de andre er lige så slemme”-kommentar. For det første er det jo ret beset irrelevant, hvad et yderst perifert medlem af Enhedslisten har eller ikke har sagt. Det er ikke det, vi snakker om her. For det andet står den pågældendes (ganske vist ret ubehagelige) kommentar i grovhed slet ikke mål med en opfordring til at likvidere entrepenører og folketingspolitikere som “landsforrædere”.
Din kommentar virker dermed mest som en slags afledningsmanøvre -- i stedet for at tale om, hvordan det kan være, at Dansk Folkeparti åbenbart er det parti, som alle disse mordere og brandstiftere in spe identificerer sig med, kan vi slutte op en barnlig påstand om, at “de andre” er lige så slemme. Men det er de ikke. Du finder ikke en Facebook-gruppe, hvor en ophidset hob opfordrer til hærværk, brandstiftelse, etnisk udrensning og henrettelse af folkevalgte som “landsforrædere”, samtidig med, at de hylder Enhedslisten eller Socialdemokraterne eller Venstre eller de radikale, men du finder det med Dansk Folkeparti.
Det burde da -- eksklusion eller ej -- give anledning til en vis selvransagelse hos nogle af partiets mere “moderate” tilhængere?
Der er også en anden væsentlig forskel på Enhedslisten og DF, synes jeg:
De ytringer, som får DF til at ekskludere medlemmer længere nede i parti-hierarkiet, ligner til forveksling de ytringer, som medlemmer i partiets topledelse IKKE bliver ekskluderet for.
I Enhedslisten er det vel snarere omvendt?
Det er mit indtryk, at en del medlemmer af DF faktisk også er ret utilfredse med denne form for elitær centralisme i partiet?
Derfor synes jeg også det kan være rigtigt i de groveste tilfælde, at man politianmelder det, i stedet for blot at stille sig tilfreds med, at partiet ekskluderer vedkommende.