Nogle nut-cases på højrefløjen har startet endnu en kamp for at tillade racistiske ytringer i Danmark. Dette var egentligt ikke noget jeg synes er et blogindlæg værd, men en af personerne bag Jacob Mchangama har dog lavet lidt interessant research på Adolf Hitlers magtovertagelse i 30erne.
Det viser sig nemlig at Hitler i 1925 blev forbudt at tale offentligt i 2 år – pga. sine racistiske holdninger – hvilket i følge Jacob bare var en bonus for ham, da han så fik et vældigt PR-fremstød.
Men lad os nu teoretisk sige at der havde været en lov i Tyskland der forbød folk der var dømt for racisme at opstille til rigsdagen. Så havde Hitler aldrig kunne stille op, og hans magtovertagelse aldrig været mulig – og hypotetisk set ville 2. verdenskrig, jødeudrydelsen mm aldrig være fundet sted.
Det kan vi naturligvis aldrig vide, men én ting kan historien altså lære os. Racisme-love var det eneste der fik Hitler ned med nakken – og hvis man havde været konsekvent, kunne det have stoppet et terrorregime som ikke er set værre siden. Altså bør det som en naturlig lære af 2. verdenskrig være forbudt for racismedømte personager at stille op til parlamentet. I Danmark ville det være dømte racister såsom Morten Messerschmidt og Kenneth Kristensen.
Mchangama skriver ikke, at Hitler blev forbudt at tale pga. sine racistiske holdninger, men blot at han blev forbudt at tale. Det er et tvivlsomt postulat at Hitler var dømt for racisme: Da han sad i fængsel var det som straf for hans deltagelse i ølstue-kuppet i München.
Du overser også Mchangamas argumenter:
“Redaktøren af det ekstremt anti-semitiske kampskrift Der Stürmer Julius Streicher blev således dømt to gange på grund af grove generaliserende udtalelser om jødedommen. Effekten af de mange retssager var dog blot at skabe opmærksomhed omkring Streicher, og der Stürmers oplag mangedobledes. I 1925 blev Hitler forbudt at tale offentligt i to år. Det benyttede nazisterne til at fremstille en propagandaplakat, der fremstille Hitler som et offer, hvilket givetvis styrkede hans appel til masserne.”
Og du overser, at man i USA har en langt mere liberal tolkning af ytringsfriheden, uden man af den grund har mere racisme end vi har her i Europa.
1. Nej USA har ligeså meget racisme, hvis ikke mere end i Europa -- og det har i øvrigt naturligvis intet med racismeparagrafen at gøre -- men derimod af historiske årsager.
Min pointe holder stadig -- hvis Hitler var blevet dømt for racistiske udtalelser og var blevet forhindret i at stille op til rigsdagen -- kunne historien have udfoldet sig meget anderledes. Det var altså igennem en alt for svag racisme-lovgivning.
Raapil. Den historiske fortolkning og de kontra-faktiske spekulationer, vil jeg ikke blande mig i.
Men kendsgerninger vil jeg gerne. Det er simpelthen ikke korrekt, at hævde, at der skulle være mere ytringsfrihed i USA på dette område end i Danmark. Det er stik-forkert og det modsatte af realiteten. Dels ved vi jo godt alle, at den danske “racismeparagraf” (der er en injurie-lov og ikke specifikt handler om racisme) yderst sjældent bliver taget i brug og ikke rigtig forhindrer nogen ytringer i at blive ytret. Dels ved enhver, der ved lidt om disse forhold i USA, at der er utallige mekanismer på plads, der både direkte og indirekte, formelt og uformelt, forbyder, indskrænker, straffer og på anden vis gør det besværligt at foretage de ytringer, som den danske paragraf 266 a og b (plus blasfemiparagraffen) teoretisk dækker over.
I modsætning til i Danmark, bliver disse foranstaltninger taget i brug.
Og nej. Det betyder ikke nødvendigvis at der er hverken mere eller mindre racisme i USA eller i Danmark. Men der kan eddermame ytres mere racisme -- eller: det kan ytres mere direkte -- i Danmark end i USA (hvor der er en åndssvag tendens, efter min mening, til at tillægge individuelle ord magisk kraft, og tro at man har forhindret deres forbandelse, når man blot har forbudt ordet). Jeg fatter ikke hvad der sker for en Jacob Mchangama, når han påstår det sludder om USA, som er det stik modsatte af virkeligheden. For det er vitterligt falsk, og det burde han vide.
Som tidligere bosat i USA er jeg enig med vhs: Der er en højere grad af tendens til at tro, at ord har magisk kraft i USA, end der er her i landet. Det har jeg også bidt mærke i.
Jeps. I USA må man f.eks. ikke sige “kællinger bør sgu behandles med respekt” eller “jeg synes, der er meget racisme vendt mod perkere” -- uanset at de to sætninger er “venligt ment” (omend knap så høfligt formuleret).
Noget af det mest absurde TV jeg nogensinde har set, var et amerikansk program -- “60 minutes” eller noget i den stil -- hvor en nazistisk familie blev interviewet, og en af dem plabrede løs om hvordan alle “niggers” skulle slås ihjel. Bortset fra, at ordet “niggers” var “bleepet” ud (på grund af meget virkelige og meget statslige censur-regler). Det var altså ikke som sådan det racistiske han sagde, der skulle censureres, men det at han brugte de forkerte ord.
@vhs: Det er jo så ogå fuldstændig åndssvagt og skaber, hvad man kunne kalde for en “klassemæssig eksklusion”: Der er ytringsfrihed for de racister, der vasker munden og taler om “African/Americans” og “Palestinians” i stedet for “niggers” og “sand monkeys”, selv om de egentlig måske er værre -- case in point, folk som David Horowitz og Daniel Pipes.
I DK er der lidt af en lignende tendens. Sidste år spildte man en masse tid med at diskutere, om en betjent, der skreg en demonstrant nd i hoveder og skubbede ham omkuld, havde sagt “perle” eller “perker”, når nu hovedsagen vel var, at han havde været yderst ubehøvlet og skreget og skubbet af en fredelig demonstrant.
Et andet eksempel: For er par uger siden kom min søn hjem og fortalte, at “perkerne” oppe på hans skole var ret trælse nogen gange. Jeg sagde så, at han ikke skulle kalde dem perkere, hvortil han svarede, at de kalder SIG SELV perkere … det er det, de gerne vil kaldes og opfattes som. Og det gjaldt måske ikke alle, der kunne omfattes af det racistiske udtryk, men dog dem, som altså kunne være “træls” fordi de går rundt og spiller lovlig smarte … Nå, nu kom jeg væk fra emnet, men det kan nok illustrere, at en racismeparagraf bør omfatte indholdet, ikke de ydre mærkater som “perker”/”nigger”/”kælling”” per se.
Carsten: Vi behøver da ikke se længere væk end danske politikere, der har lært, at man kan ramme præcis de samme mennesker med racistiske tiltag, hvis bare man kalder dem for “muslimer” i stedet for “fejlfarver”.