Month: April 2010

Udvisning med værdiløs garanti

Danmark har næsten besluttet at udvise danskeren Niels Holck til retsforfølgelse i Indien for en våbennedkastning i midten af 90erne, som han risikerer dødsstraf for.

Udvisningen vil i givet fald blive fulgt af en “diplomatisk garanti” om, at afsoningen skal ske i Danmark og han ikke idømmes dødsstraf. Men hvad er denne garanti mon værd?

Ikke nødvendigvis noget, læser vi i Information – de indiske domstole er nemlig ikke bundet af regeringsmyndighedernes beslutninger eller garantier:

Indieneksperten og tidligere RUC-lektor Stig Toft Madsen peger på, at det indiske retssystem er mere aktivt i forhold til regeringen, end vi er vant til Europa. Det kan ifølge Madsen betyde, at betingelserne i den diplomatiske garanti ikke uden videre kan indfries.

»Ét er, hvad man vedtager på embedsmandsniveau, men retten har også noget at skulle have sagt, og den har i stigende grad blandet sig siden 70’erne,« siger han.

De såkaldte public interest litigations gør det muligt for borgere at anlægge en sag ‘på almenvellets vegne’, som højesteret kan tage op. Og det er ikke utænkeligt: »En nationalt sindet bengaler kan bede højesteret tage stilling til, om regeringen kan afskrive det indiske retsvæsen retten til at idømme Holck dødsstraf eller bestemme, at han skal afsone i Danmark.«

I så fald skal regeringen godtgøre overfor Højesteret, at garantierne stemmer overens med forfatningen …

Og hvis det skulle være så uheldigt, at de ikke gør? Ja, det er jo bare ærgerligt. Især for Niels Holck.  Jeg finder det ærligt talt rystende, at man så meget som overvejer at udvise en dansker til Indien på det grundlag.

Johan Schlüter fra IFPI og Antipiratgruppen: Børneporno er alle tiders

Til et møde i Stockholm for nylig slog advokat Johan Schlüter fra Antipiratgruppen (en gruppe, der bl.a. er kendt for at sende  erstatningskrav i hundredetusindersklassen til teenagere, der linker til sider, der måske indeholder ulovlige MP3-filer) sig løs med betragtninger om, hvor meget han holder af børneporno. Ikke som “forbruger”, men fordi det kan udnyttes til at overtale politikerne til at indføre overvågning og censur:

“Child pornography is great,” the speaker at the podium declared enthusiastically. “It is great because politicians understand child pornography. By playing that card, we can get them to act, and start blocking sites. And once they have done that, we can get them to start blocking file sharing sites”.

The venue was a seminar organized by the American Chamber of Commerce in Stockholm on May 27, 2007, under the title “Sweden — A Safe Haven for Pirates?”. The speaker was Johan Schlüter from the Danish Anti-Piracy Group, a lobby organization for the music and film industry associations, like IFPI and others…

“One day we will have a giant filter that we develop in close cooperation with IFPI and MPA. We continuously monitor the child porn on the net, to show the politicians that filtering works. Child porn is an issue they understand,” Johan Schlüter said with a grin, his whole being radiating pride and enthusiasm from the podium.

Tro det eller lad være, men den helt store overraskelse er det nok ikke.

Link: IFPI’s child porn strategy (via Boing Boing).

Update: Nu også på ComputerWorld.

Bør man sammenligne Dansk Folkeparti med nazister?

Spørgsmålet, som også Carsten Agger har relateret til er naturligvis interessant. DF sammenligner jo jævnligt muslimer og politiske modstandere med nazister, men tilsyneladende kan man ikke sammenligne den anden vej.

Pia Kjærsgaard tager afstand fra at sammenligne DF med nazister – hun udtaler

“Villy Søvndal siger, at SF ikke dæmoniserer deres modstandere. Alligevel er flere af deres folketingsmedlemmer medlem af den her Facebookgruppe. Det er så langt ude. Det beviser bare, at det er spin og taktik, når SF siger, at de ikke har noget imod Dansk Folkeparti. Det her er så ondsindet og usmageligt fra et parti, der gerne vil i regeringen.” link

Man må dermed også formode at hun mener Søren Espersen og Søren Krarup er ondsindede og usmagelige? Et udsagn man næsten ikke kan være uenig med. Men lidt besynderligt at Pia Kjærsgaard tager afstand fra ledelsen af sit eget parti?

Måske slår sammenligningen med nazismen blot hårdere når den rammer Dansk Folkeparti – Ole Sohn trækker på skuldrene af sammenligningen, men DF går til domstolene hvis det bliver hævdet at Morten Messerschmidt har heilet i Tivoli.

Det kunne tyde på at ledelsen af Dansk Folkeparti – der jævnligt benægter folkemord på muslimer i Kosovo, sammenligner fremmede med gnavere, gerne vil slække på menneskerettighederne og generelt hetzer muslimer, udmærket er klar over at det er en ganske præcis sammenligning?

Her fra skal det lyde en opfordring til de politiske modstandere af DF til at kalde en spade en spade og ikke være bange for at sammenligne Dansk Folkeparti med nazismen. For der er klare træk af nazisme i Dansk Folkepartis ideologi.

Danmarks Løver, danske medier og Dansk Folkeparti

I anledning af, at medierne anført af Dansk Folkeparti nu går i selvsving over nogle få karikaturtegninger på Danmarks Løvers Facebook-gruppe, har Løvernes initiativtagere Rune Engelbreth Larsen og Flemming Chr. Nielsen udsendt en pressemeddelelse for at sætte tingene på plads:

Danmarks Løver tager afstand fra nazi-hån af DF

Danmarks Løver er et løst netværk uden anden fælles platform end hjemmesiden Loever.dk og en kronik, som initiativtagerne offentliggjorde i Politiken i august 2009 (http://www.loever.dk/manifest.php).

Facebook-gruppen, der opstod efter kronikkens offentliggørelse, har over 32.000 støtter, og initiativtagerne til Loever.dk er ikke ansvarlige for eller kan tages til indtægt for, at en lille håndfuld støtter på Facebook-gruppen i nogle få tegninger har fremstillet Dansk Folkeparti på så hånlig, spottende, latterliggørende, usaglig og fejlagtig vis, at partiet ligestilles med nazisterne. Sådanne grovkornede karikaturer tager vi klart afstand fra.

Tegningerne er fjernet fra Facebook-gruppen. Den officielle hjemmeside for “Danmarks Løver” er:

http://www.loever.dk

Initiativtagere til Danmarks Løver
Flemming Chr. Nielsen og Rune Engelbreth Larsen

Læg hertil, som Engelbreth også gør opmærksom på, at disse karikaturer var aldeles ubetydelige i det store billede, som i disse år tegnes af Dansk Folkepartis dæmonisering af muslimer og politiske modstandere, og billedet er komplet. En række alt for ukritiske medier har endnu en gang rakt Dansk Folkeparti en hjælpende hånd ved at gå i selvsving over ingenting.

Og mere er der så vidt jeg selv som med-administrator i Facebook-gruppen kan se, ikke at sige om den sag.

Link: Overdreven hån, spot og latterliggørelse af hyklerisk DF

“Frihedsministeren” opfordrer til børnearbejde

Det var og bliver en kæmpe fiasko at Søren Pind er blevet udviklingsminister. Han er en ekstraordinær inkompetent politiker, der aldrig har formået at skabe nogen form for politisk succes. Heller ikke i udviklingsbistanden, hvor han nu har forslået at man skal opfordre lande til at tillade børnearbejde, fremfor at satse på at børn får en uddannelse.

Børnearbejde der i praksis er slaveri eller prostitution, da det er hvad 8-9 årige børn kan få af arbejde i u-lande. Det er klart og tydeligt at de eneste mennesker Søren Pind kæmper for, vil få frihed er regeringen og dens støtter. Med børnene som de klare tabere.

Søren Pind og regeringen bliver her støttet af Red Barnet- Red Barnet der endnu engang viser sig som en dybt utroværdig organisation. Det startede da de støttede det såkaldte “pædofil”-filter – et dybt suspekt filter der som et klart og tydeligt grundlovsbrud, har indført censur igen i Danmark. Tilmed censur som borgerne ikke kan få indblik i – Red Barnet kan i samarbejde med politiet spærre for vilkårlige webadresser, uden nogen form for kontrol.

Det er absurd at vi i 2010 kan anbefale børnearbejde som en farbar vej frem for ulande.

link til Pinds fiasko

Argument for borgerløn: Harry Potter og J.K. Rowling

Har J.K. Rowlings bøger om Harry Potter skabt værdier i det britiske samfund? Er det godt, at hun har fået lejlighed til at skrive dem?

Jeg taler ikke om litterære værdier, for jeg er ikke selv nogen stor fan af dem – hverken af historierne, som jeg opfatter som en slags omskrivning af  Enid Blytons kostskole- og børnedetektivromaner med lidt magisk glimmer, eller af budskabet eller indholdet, som er en festligholdelse af middelklassen og borgerskabets værdier, som Harry må siges at inkarnere, garneret med en infantil og meget kristen skelnen mellem “godt” og “ondt”, helte og skurke.

Men ikke desto mindre: Når nu J.K. Rowling havde et sådant projekt oppe i hovedet, er det vel godt, at hun fik lov til at forfølge det – bøgerne har underholdt en masse mennesker og  givet os mulighed for at diskutere de bagvedliggende tankers  værdi eller mangel på samme. Ud fra det rent pekuniære perspektiv, som liberalisterne plejer at lægge vægt på, har bøgerne skabt store eksportindtægter for Storbritannien. Så i den forstand er det vel godt, at J.K. Rowling fik mulighed for at skrive dem?

Vel, hvis man skal følge den danske regering og dens insisteren på at jagte og “aktivere” de arbejdsløse, er det ikke helt så simpelt. J.K. Rowling skrev nemlig de første Harry Potter-bøger, mens hun var enlig mor på bistand, i den tid, hun havde til rådighed, fordi hun ikke kunne finde et arbejde, hun kunne passe samtidig med, at hun også skulle hellige sig den krævende rolle som enlig forælder. Efter dansk (og britisk) lovgivning begik hun socialt bedrageri. “I virkeligheden” burde hun selvfølgelig have været aktiveret, så hun i stedet kunne have brugt tiden på noget “fornuftigt”. Eller hvad?

Mon ikke der blev skabt flere af de værdier, vi alle sammen efterlyser, om de arbejdsløse fik lov at være lidt i fred – eller hvis vi måske endda alle sammen fik lov til at tage den form for frihed, hvis vi havde brug for det, i form af en almindelig ret til borgerløn?

J.K. Rowling er i hvert fald ikke særligt bodfærdig over sin “brøde” eller taknemmelig over den hjælp, hun fik fra samfundet – tværtimod er hun rasende over de vilkår, som enlige mødre må leve under, samtidig med, at de får skylden for stort set alle ulykker i samfundet:

I had become a single mother when my first marriage split up in 1993. In one devastating stroke, I became a hate figure to a certain section of the press, and a bogeyman to the Tory Government. Peter Lilley, then Secretary of State at the DSS, had recently entertained the Conservative Party conference with a spoof Gilbert and Sullivan number, in which he decried “young ladies who get pregnant just to jump the housing list”. The Secretary of State for Wales, John Redwood, castigated single-parent families from St Mellons, Cardiff, as “one of the biggest social problems of our day”. (John Redwood has since divorced the mother of his children.) Women like me (for it is a curious fact that lone male parents are generally portrayed as heroes, whereas women left holding the baby are vilified) were, according to popular myth, a prime cause of social breakdown, and in it for all we could get: free money, state-funded accommodation, an easy life.

An easy life. Between 1993 and 1997 I did the job of two parents, qualified and then worked as a secondary school teacher, wrote one and a half novels and did the planning for a further five. For a while, I was clinically depressed. To be told, over and over again, that I was feckless, lazy — even immoral — did not help…

Nobody who has ever experienced the reality of poverty could say “it’s not the money, it’s the message”. When your flat has been broken into, and you cannot afford a locksmith, it is the money. When you are two pence short of a tin of baked beans, and your child is hungry, it is the money. When you find yourself contemplating shoplifting to get nappies, it is the money. If Mr Cameron’s only practical advice to women living in poverty, the sole carers of their children, is “get married, and we’ll give you £150”, he reveals himself to be completely ignorant of their true situation.

Mon ikke vi i det moderne overflodssamfund gjorde klogere i at give de folk, som der lige nu ikke er plads til på arbejdsmarkedet, lidt frirum – frem for at jagte dem og beskylde dem for at “nasse”? Mette Frederiksens drøm om at samfund, hvor alle tvinges til at arbejde for deres bistandshjælp, er i alle tilfælde et samfund uden Harry Potter-succeser.

The single mother’s manifesto (via Boing Boing)

Pas på, når du rejser til USA: Tæsk forude

Beatings ahead

Da den canadiske science fiction-forfatter Peter Watts’ bil blev gennemrodet ved den amerikansk-canadiske grænse, begik han den fejl at spørge hvorfor. Big mistake.

Så nogen lavede et skilt, som de kan sætte op ved de amerikanske grænseovergange for at advare besøgende om, hvad de kan forvente.

Cory Doctorow har historien på Boing Boing:

Kai was outraged by the conviction of Dr Peter Watts, the Canadian science fiction writer who got out of his vehicle while crossing back into Canada to ask a US border guard why his car was being searched, and was clubbed, gassed, charged with a felony, and left in wet clothes in an unheated cell overnight during a snow-storm. So Kai made this sign warning unwary travellers of what they might expect the next time they cross into Canada at Port Huron. I’ve checked with Peter (who is awaiting sentencing) and he’s OK with this being posted.

Jeg skimter en turistkampagne i horisonten: Kom til Sunny Florida og få tæsk af politiet. Eller ikke. Der er mere om historien her, Cory har også en del links efter opslaget på Boing Boing.

Link: Unprovoked beatings ahead

Stop multinasserne

Se, hvordan du gør som IBM, Nestlé, Kraft, Fujitsu Siemens og en lang række andre multinationale selskaber – snyd uden om din skat og få mange flere penge til dig selv – læs mere på den nye kampagneside multinasserne.dk.

Nogen stor nyhed er det ikke – her er, hvad jeg selv skrev om sagen for næsten fire år siden:

Køb ikke hos McNasserøvene!
Hjem-Is er kun ét blandt mange multinationalt ejede firmaer, som ikke betaler skat i Danmark, hvilket vi i dag kan læse om på Jyllands-Postens hjemmeside:

Mens Hjem-Is producerer sine is på fabrikken i Esbjerg, så har Nestlé bestemt, at Premier Is skal importere alle sine is fra andre Nestlé-ejede fabrikker i udlandet.

Prisen for de udenlandske is er så høj, at Premier Is år efter år præsterer et solidt underskud i Danmark. Det vel at mærke selv om danskerne ifølge is-industrien selv er blandt ‘de mest isspisende folkefærd i verden’, og priserne på almindelig ispind de seneste 10 år er steget med langt over 100 procent.

Da Hjem-Is og Premier efter Nestlés overtagelse er fusioneret i ét selskab, æder det fiktive underskud på Premiers produkter rent fortjenesten på Hjem-Is. Summa Summarum: Millioner af kroner, stjålet lukt op af danskernes lommer.

Tilsvarende kunne Dagbladet Arbejderen allerede i 2002 afsløre, at McDonald’s aldrig har i de 24 år, de har opereret her i landet, har betalt så meget som en eneste krone i skat:

I 21 år har McDonald’s arbejdet i Danmark uden at tjene én eneste krone. Det koster altså penge, hver gang ekspedienterne svinger en burger over disken.

Det er i hvert fald, hvad koncernen oplyser til de danske skattemyndigheder. Derfor har den verdensomspændende gigant heller ikke betalt én eneste krone i skat i alle disse år.

Og det er jo bemærkelsesværdigt: Multinationale selskaber som Nestlé, McDonald’s og Coca-Cola vil jo gerne nyde godt af det danske samfund: De vil gerne have veje, som deres direktører kan slide på med deres BMW’er og Audier, de vil gerne nyde godt af de danske arbejdsmarkedsregler, så deres medarbejdere kan få sygdagpenge.

Den danske sygesikring, som tillader dem at slippe langt billigere mht. obligatoriske forsikringer end i lande, hvor sygesikring er noget, man tegner privat, er der heller ikke noget i vejen med: De vil bare ikke selv betale til det.

I stedet udnytter de huller i loven til kvit og frit at skovle milliarderne til udlandet. Tænk lidt over det, næst gang du overvejer at købe en cola eller en burger hos McDonald’s – eller noget så dansk som en Hjem-Is for den sags skyld.

Køb ikke hos McNasserøvene!

Men at det ikke er noget nyt, er mildt sagt ikke en grund til ikke at gøre noget ved det. Det klæder ikke virksomheder af en tyngde som IBM, Q8, Nestlé og så videre at ty til rene og skær juridiske fiktioner for at slippe for at bidrage til den fælles husholdning. Her er en værdig opgave for regeringen: Stop de multinationale nasserøve – få dem til at betale deres skat med glæde.

Link: Multinasserne

Mundkurv til læger i asylsager

Jeg troede, jeg havde hørt det hele – jeg troede efterhånden, at regeringen og Dansk Folkeparti var færdige med at  undergrave væsentlige retsprincipper og efterhånden havde nået mætningspunktet i deres paranoide bestræbelser på at holde fremmede vækster ude af vores efterhånden ret godt isolerede mosehul.

Men nej, de manglede stadig at finde på dette: Læger, der udfærdiger lægeerklæringer om asylsøgere, må, hvis udkastet til den nye udlændingelov bliver en realitet, ikke længere udtale sig til pressen, hvis ikke de vil have deres lægeerklæring kasseret.

Also sprach Politiken:

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) vil lukke munden på læger, der offentligt kritiserer hende i udlændingesager.

Ministeren truer med at kassere lægeerklæringer fra læger eller psykiatere, der kritiserer ministeriet i sager, hvor asylansøgere beder om humanitær opholdstilladelse af helbredsmæssige årsager.

I bemærkningerne til en ny udlændingelov står der, at lægen vil blive betragtet som inhabil, hvis han eller hun »efter afgivelse af erklæringen eller udtalelsen henvender sig til pressen og kritiserer ministeriets sagsbehandling, samtidig med at lægen udtaler, at hans eller hendes patient bør meddeles opholdstilladelse«.

Læger og advokater raser:

»Det her er en begrænsning af vores ytringsfrihed, der kan give minder om politistatsmetoder. Lægen har pligt til at korrekse myndighederne, hvis de opdager, at noget er sundhedsfagligt uforsvarligt. Det er vagthunden i vores system«, siger Torben Ishøy fra Dansk Selskab til Sikring af Lægers Ytringsfrihed.

Både Advokatrådet og Retssikkerhedsfonden kalder den nye praksis i udlændingeloven »yderst betænkelig«.

»Selv om en psykiater eller læge udtaler sig til pressen om problemstillingen generelt eller om enkeltsager, så behøver det ikke at være ensbetydende med, at den pågældendes tidligere lægeerklæring er usaglig«, siger mangeårig udlændingeadvokat Gunnar Homann, der udtaler sig på vegne af Advokatrådet.

Så – det er da et nyt princip, der vil noget: Hvis du gerne vil tages alvorligt som læge, psykiater, advokat, biolog og sikkert også snart fysiker, matematiker og datalog, må du hellere lade være med at kritisere regeringen. I modsat fald er du nemlig “inhabil”. Og sikkert også snart et hoved job kortere.

Hvad var det i øvrigt lige med at “stå vagt om ytringsfriheden”?

Link: Rønn vil give læger mundkurv på