Det danske fodboldlandshold fik i dag som forventeligt og fortjent stormul ved VM i Sydafrika. Som fortjent, skriver jeg, men jeg mener nu ikke så meget i sportslig forstand, for det ved jeg ikke noget om. Men hvad har en nation, der stemmer et fremmedfjendsk og totalitært parti som Dansk Folkeparti ind i noget nær regeringsmagten, egentlig fortjent ude i den store verden, andet end nederlag?
Så der er en vis poetisk retfærdighed i, at det formentlig netop er det danske fremmedhad og især samfundets strukturelle racisme, der er skyld i, at det gik så dårligt. Det skriver den norske forfatter Aslak Nore i en profetisk artikel fra dagens Information:
I de seneste år er det samme spørgsmål flere gange blevet stillet i de danske medier: Hvorfor har vi ingen Zlatan? I 2007 viste en undersøgelse, at blot 6% af spillerne på de danske ungdomslandhold havde en minoritetsbaggrund. Siden da er antallet steget lidt, og enkelte “nydanske” topspillere er da også set . De tilsvarende tal for de svenske landshold var 28%, mens tallet i Norge var 40% – i årene 1995-1996 . Danskernes forklaring? Nydanskerne mangler taktiske færdigheder og disciplin.
At netop nydanske spillere – modsat erfaringerne i Sverige, Schweiz, Norge og de gamle kolonimagter – systematisk mangler sådanne færdigheder, er så absurd en påstand at det ikke fortjener yderligere diskussion.
Sagt på en anden måde: Når det åbenbart kun er i Danmark, at spillere med indvandrerbaggrund “mangler taktiske færdigheder og disciplin”, kan det kun skyldes en ting: Fremmedskepsis, fremmedhad, racisme – kært barn har mange navne. Modvilje mod at lukke indvandrere ind, er vist den pæne formulering. Som eksemplificeret ved vores hvide og pure danske landshold, og som desværre alt for klart udtrykt ved den racistiske udlændingepolitik, der har gjort Danmark til en skamplet på Europa. Som Aslak Nore skriver:
Danskernes velorganiserede og monokulturelle landshold er et symptom. Danmark er i dag karakteriseret af fremmedfrygt og en offer-baseret nationalisme, ikke ulig Serbien, i stedet for det frisind landet tidligere var berømt for. På hver sin måde har det sikkert glædet både Drillo og Pia Kjærsgaard, men heller ikke mange flere end dem.
I dag har dette fremmedhad, der er en daglig plage for tusinder af indvandrere og ikke-indvandrere i dette land, ført til de rød-hvides og de nationale idioters totale ydmygelse på grønsværen. Jeg tror godt, jeg kan spise et stykke sandkage.
Link: De røde og hvide
Discover more from Modpress
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Uha da -- men hvad er så den “poetiske retfærdighed” i, at vort angiveligt racistiske fædreland tabte til Holland, hvor man fylkes om den formodentligt endnu værre Gert Wilders? Det er vist lidt af et selvmål!
Jeg gætter på, at der lige netop efter nederlaget kom særligt mange “vi støtter krigen i Afghanistan”, “muslimer skal dræbes”, “homoseksuelle skal have tæsk” og tilsvarende indlæg i diverse kommentarer.
Boel, enten aner du intet om situationen i Holland som sammenlignet med Danmark, eller også er din kommentar bare en af de sædvanlige, tåbelige det-kan-du-selv-være-indvendinger, som danskere plejer at komme med, når man kritiserer os. Nej, vi pisker ikke folk offentligt, ligesom de gør i Pakistan og Saudi-Arabien. Så vi har sandelig al mulig grund til at være stolte -- not. Men hvad kan man også vente sig af en teolog. 🙂
Ole, ja, jeg tror du har helt ret. Hvis jeg havde tid ville jeg kigge efter…
Nej -- nu forstår jeg da slet ingenting! Hvad i alverden har det at gøre med offentlig piskning i Pakistan og Saudi-Arabien, at “Dansk Folkeparti-Danmark” taber 2-0 i fodbold til “Gert Wilders-Holland”?
Og hvordan kommer teologien ind i billedet? Selv færdes jeg ikke så meget i teologiske kredse, men det er da ikke mit indtryk, at der er særlig mange teologer på det danske landshold. Hvis det da er det, der er meningen?
Mon den “poetiske retfærdighed” ikke snarere består i, at man får lavet så forvrøvlet et billedsprog, at man ikke selv kan finde ud af det?