Jyllands-Posten proklamerede her til morgen under overskriften “Svenske vælgere trodsede eliten” ganske åbenlyst fryder sig over, at Sverige nu også har et højreekstremistisk og grundlæggende racistisk parti repræsenteret i parlamentet. Ja, er der ikke aldeles herligt:
Förutom diverse retorik gentemot de etablerade partierna, vilka SD uppfattar som elitister, var det mest förvånande Jimmie Åkessons krav på ett totalförbud mot Jazzmusik;
– Detta är en osvensk musiktradition som inte hör hemma i Sverige, jazzmusiken leder svenska ungdomar in i ett icke-svenskt leverne, Jazzen är dessutom en inkörsport till icke-skandinaviska relationer.Åkesson menar att det finns åtskilliga risker förknippade med den Afroamerikanska musikstilen;
– Svenska ungdomar som lyssnar på den här musiken förleds lätt av det djuriskt rytmiskt erotiska i den. Över hela Sverige har jag hört om sammankomster där sån här “djungelmusik” spelats, efter ett par timmar är de unga männen aggressiva och kvinnorna överkåta, och det slutar nästan alltid i bråk. Som alternativ till den Afroamerikanska musiken vill Jimmie Åkesson istället ha en svensk folkdans-revival …
Så – ud med trompeterne og de store bløde guitarer og ind med halm og træsko …
🙂
Nej, ved I nu hvad … http://www.svenskbladet.se/ , Dagens Svenskbladet, hvor JP åbenbart har fundet historien, er et webzine for politisk SATIRE!!!!
Det er en AND. En JOKE! Og jeg synes altså man som antifascist/antiracist skyder sig selv på langs gennem begge fødder ved at viderebringe historien ganske ukritisk og uden fodnoter…
Ja, det er jeg klar over -- jfr tags og bemærkningen om halm og træsko.
Hvis du godt ved, det er satire, hvorfor fremstiller du det så som en virkelig historie? Og hvis det er satire, hvad har du så at have beskyldningen om racisme i?
raapil:
1) At Dansk Folkeparti er et grundlæggende racistisk parti står vel ikke til diskussion. De bliver ved og ved med at snakke om “ikke-vestlige lande” og “muslimer”, og himle op om ramadanmiddage og burkaer, mens alle ved, at det egentlig er helt andre ting, der står på spil i disse år. At Sverigesdemokraterne hører til i samme kategori står vel heller ikke til diskussion.
2) Bemærk den lette tone, “er det ikke herligt”, og træskodans og halm. Og nåja, så er indlægget også tagget med “hån”, “humor” og “satire”. Det skulle vel være tydeligt nok. Dette interview var også fremstillet som en ægte historie, og stort set alle interviewsvarene var sådan set også fra autentiske interviews med højreorienterede politikere; men …
Der er en lidt dybereliggende grund, som der måske kommer et indlæg om i løbet af en dag eller to; mere herom senere, måske.