Venstremand: Dansk Folkeparti har kostet Danmark dyrt

Det er Venstres Eyvind Vesselbo, der tager bladet fra munden i et interview med Sveriges Radio, hvor han advarer den svenske statminister mod et samarbejde med Sverigesdemokraterne:

– Undgå Sverigedemokraterna. Det har kostet, at arbejde sammen med Dansk Folkeparti, siger han til programmet Ekot mandag.

– Jeg synes, det er et problem, at udlændinge i Danmark hver morgen skal vågne op og høre, at de er et problem i Danmark, siger Eyvind Vesselbo og fortsætter:

– På en lang række områder er vi gået for langt. Dansk Folkeparti presser og presser, og vi er gået for langt i vores indrømmelser til dem.

Vesselbo tilføjer, at hans egen regering burde have sagt nej til DF’s retorik og mange af partiets krav, “for Dansk Folkeparti vil aldrig vælte en borgerlig regering”.

På tide, vi hørte fra det mere anstændige Venstre. Ansvaret for de sidste års højredrejning og uhørt stramme udlændingepolitik hviler derfor tungt også på Vesselbos skuldre.


Discover more from Modpress

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.