Month: September 2010

Øjenvidneberetning fra ramadanmiddagen i Snapstinget

Rune Engelbreth Larsen var til Ramadanmiddag i Snapstinget forleden og beretter, at alt gik fredeligt til:

Det var en hyggelig og traditionsmættet aften, hvor der var sørget for det hele.

Kvinder uden hovedtørklæde fik lov at låne en meget smuk hijab i en blændende grøn farve til at dække håret. Det var nærmest poetisk, som alt det grønne langsomt bredte sig ved indgangen til salen. Og ligesom det sig hør og bør, når man går ind i en moské, tog vi også i aftenens anledning skoene af.

Vi blev udstyret med et nummer på vores bord, og mændene fandt deres pladser i den ene side af salen, mens kvinderne satte sig i den anden. Det tog lidt tid at få 190 gæster på plads, men jeg tror, at vi alle var opløftet af de ceremonielle detaljer.

Özlem Sara Cekic bød kort velkommen og gav ærbødigt ordet til en alvorsfuld imam med et imposant skæg, der bølgede ned over brystkassen. Han fremsagde en kort bøn, hvorefter vi alle istemte et trefoldigt »Allah-u-Akbar«.

Dernæst blev lammet ført ind på et lille podium. Det skulle slagtes til det tilstundende festmåltid – halal, naturligvis.

Et par minutter senere gik solen ned, og imamen fik højtideligt overrakt en blankpoleret krumsabel. Han mumlede en islamistisk besværgelse og huggede til.

Desværre ramte han ikke helt præcist, så geden hylede og stampede, mens blodet flød fra et halvt hoved, der dinglede lidt akavet. Der var nok nogle stykker, der blev en lille smule forskrækket, men imamen smilede så indtrængende, at hyggen atter sænkede sig over selskabet som nyfalden julesne. Allerede i andet hug lykkedes det på fornemste vis, og efter et lille kvarters spjætten var dyret så godt som dødt. Imamen bukkede, og hele salen brød ud i et spontant bifald. […]

Den store overraskelse indtraf dog, da statsminister Lars Løkke Rasmussen ankom en halv time inde i middagen. Han havde alligevel fundet et hul i kalenderen og gav en glad Özlem en kærlig krammer, hvorefter han holdt en kort tale, der kritiserede Socialdemokraterne for deres ringe fremmøde.

Go read.

David Cameron’s Big Society Bullshit

This is the reality of the Tory budget cuts:

The coalition’s spending cuts will hit the poorest in society 10 times harder than the richest as the health, social and education services they rely on are slashed, an extensive new study for the Trades Union Congress has found. The TUC general secretary, Brendan Barber, says the research proves that the Conservatives are breaching their election promise to introduce cuts fairly.

Lone parents and pensioners will suffer the most from the public spending cuts, the study finds, with everyone but the top 10% of earners losing more from cuts than from tax and benefit changes.

Excluding benefit cuts, single people will lose the equivalent, on average, of £817 a year in services, while a couple with no children will lose £1,012 and a single pensioner £1,017. A lone parent, meanwhile, will lose £1,880.

Wake-up call: Single parents and pensioners are already somewhat strained, financially – so this is really a nice early Christmas present from David Cameron’s “compassionate conservatism”.

And why do they make these cuts? Well, the truth is they make them “just because” – there’s no financial justification for them whatsoever. As economists like Paul Krugman and Joseph Stiglitz point out, these cuts can only exacerbate the crisis by boosting unemployment.

So when British people, especially pensioners and single parents, are now hurled into poverty by the hundreds of thousands, they need to know that David Cameron and his government are not doing this to fix he economy. They are doing it because, doing so, they can give more tax cuts and privileges to the rich. Let’s not forget what Cameron is made of.

Link: Coalition cuts will hit poor 10 times harder than rich

Når tosser kommunikerer

Så er den gal igen. En kirke i Florida varsler nu en koranafbrænding den 11. september. Så bliver det vist ikke mere symbolladet. Muslimske rabiate over hele jorden truer med hævn. Hvordan kan det være vi går fra den ene krise til den anden af denne type?

Da karikaturkrisen var på sit højeste må jeg tilstå at jeg gik rundt og undrede mig. Hvordan kunne det være at muslimer verden over blev provokede over en karikatur, når nu en enkelt gennemlæsning af Jyllands Posten var så meget, meget værre. Den avis flød over med racistiske, hadske debatindlæg fra alverdens tosser der fik masser af spalteplads til at lufte deres indre svinehund. Hvorfor ikke demonstrere mod den slags?

Og så slog det mig at i en globaliseret verden havde tosserne simpelthen lært det samme sprog. Der var masser af eksempler på aviser i Mellemøsten, der var et spejlbillede af Jyllands Posten, men det fremprovokerede jo heller ingen reaktion herhjemme.
Men tegninger, karikaturer og afbrændinger det er en provokation, selv den mest lavpandede forstå. I de danske debatspalter har man da også i anledningen af oversvømmelsen i Pakistan hørt stemmer der mente at siden pakistanske demonstranter brændte dannebrog af, måtte hele landet dø druknedøden. En barbarisk tankegang, der ikke levner Talibankrigere meget tilbage.


Bør folk dø for at brænde det danske flag?

Tosserne har altså fundet et fælles sprog – helt udenom alverdens diplomati, kan en kirke i Florida nu provokere islamister i Afghanistan – der så kan tisse på det amerikanske flag og så kan “debatten” ellers forsætte derudad.

Det er en ond spiral der naturligvis kun kan stoppes af kløgtige ledere verden over. Den slags ledere der tager afstand fra had, skaber gensidig respektfuld kommunikation, venligt modtager ambassadørerne og gyder olie på vandene. Fra begge sider må forstandigheden råde, og man bør fra den vestlige ledelse side forklare at man tager kraftig afstand fra spot og spe. Vi vil naturligvis, absolut ikke forbyde den slags, men det bør være et minimumskrav til vores ledere at de tager afstand fra idioti og tosser der råber ad hinanden.

Desværre er der i dag alt for mange ledere der ikke opfylder disse krav. Få ledere i Asien og Mellemøsten udviser forstandighed. Anders Fogh var ligeledes  af dem selvom han vist efterhånden er blevet klogere. Lars Løkke er næppe en millimeter bedre, så længe han lever på Pia Kjærsgaard og landsbytossernes nåde. Man kan kun begræde dette og de skader der sker.

Faktum er at så længe man kun kan og vil forsvare (sågar præmiere!) disse landsbytossers ytringsfrihed, uden samtidig at tage kraftigt og entydig afstand er det blot en opfordring til mere had. Først hadske tegninger, så koranafbrændinger og tilsidst ja-hvem-ved hvad tosserne kan finde på. Det er altsammen idioti og bør naturligvis behandles derefter.

Lukningen af Roj-TV sætter ytringsfriheden ud af kraft

Som det smukt forklares i en pressemeddelelse fra Enhedslisten:

Roj-TV er ikke tiltalt for at have medvirket til konkrete terrorhandlinger eller for at have truet, hånet eller nedværdiget andre. ROJ TV er tiltalt for at have bragt indslag med interviews med PKK-sympatisører og -ledere og reportager fra kamphandlinger mellem kurdere og tyrkiske myndigheder.

– Hvis medier ikke længere har pressefrihed til at bringe interviews og reportager fra kamphandlinger, så er det en meget alvorlig indskrænkning af ytringsfriheden, siger Line Barfod og fortsætter:

– Enhedslisten var klart modstandere af indførelsen af denne paragraf i straffeloven, fordi vi netop opfatter det som en klar indskrænkning af muligheden for frit at debattere og muligheden for at bringe budskaber fra begge sider i en konflikt. Desværre viser tiltalen mod Roj-TV, at danske myndigheder bøjer sig for pres fra Tyrkiet og USA, og prøver at lukke den kurdiske tv-station, så mange millioner kurdere i verden ikke længere kan se tv på deres eget sprog.

Den danske medieansvarslov er ellers netop indrettet så en avis, tv-station eller lignende kan fortsætte, selvom en journalist og en redaktør bliver tiltalt for ulovligt indhold i en eller flere artikler/indslag. Men terrorlovgivningen sætter medieansvarsloven ud af kraft, så statsmagten kan lukke et medie de mistænker for ulovligt indhold i artikler eller indslag. Line Barfod undrer sig derfor også over, at de store danske medier ikke er på barrikaderne:
– Det er højst besynderligt at de store danske medier ikke forsvarer pressefriheden og ytringsfriheden i denne sag.

Min fremhævelse.

Enhedslisten anses af nogen for at være et “ekstremistisk” parti. Hvis det er tilfældet, hvorfor er der så ikke andre end dem til at forsvare ytringsfriheden i en sag som denne og kræve de absurde terrorlove afskaffet? Ytringsfriheden var ellers engang så vigtig … 

Men åbenbart ikke for Trykkefrihedsselskabet eller Fri Debat eller diverse andre nyttige idioter, der ikke er interesserede, når det ikke handler om retten til at tilsvine etniske minoriteter. Hvilket er synd og skam, eftersom retten til at dække en væbnet konflikt og interviewe dens parter må anses for at være en temmelig central del af ytringsfriheden.

Link: Roj-sag sætter ytringsfriheden under pres

Den indfødte danskers selvfølgelige forventninger

Helle Stenum har i en nylig kronik i Politiken ekspliciteret, hvad det blandt andet er for forventninger, som vi som “hvide”, indfødte etniske danskere har til, hvordan vi bliver behandlet; forventninger, som herboende udlændinge ikke kan forvente at have:

Forventer ikke at blive stoppet i paskontrollen pga. mit udseende.

Forventer ikke at blive afvist i døren til diskoteket.

Forventer ikke at blive afvist i jobsøger- og praktikpladsansøgerbunken pga. mit navn.

Forventer ikke at skulle forsvare alle hvide sexforbrydere og voldsmænd.

Forventer ikke, at jeg eller min familie bliver svinet til pga. vores udseende.

Forventer ikke, at jeg skal være ambassadør for alle ’hvide’ i Danmark.

Forventer ikke at få afslag på lejlighed pga. mit navn eller udseende.

Forventer at kunne genkende mig selv i nyhedsprogrammer, debatter, soap, reklamer, valgannoncer mv. – og ikke som forbryder.

Forventer ikke, at jeg skal stå til ansvar for alt, hvad ’hvide’ gør.

Forventer ikke at blive tiltalt som ’I’ – ’I gør jo sådan og sådan …’ refererende til en uspecificeret etnisk storgruppe.

Forventer ikke, at retssystemet vil dømme mig uretfærdigt, fordi jeg er ’hvid’, og forventer ikke, at nævningeting, dommere, forsvarere og anklagere alle er ’ikkehvide’.

Forventer ikke, at jeg konstant undersøges som ’hvid dansker’ i statistikker og undersøgelser om familiemønster, arbejdsløshed, kriminalitet, værdier, religion mv.

Forventer selv at kunne vælge, om jeg vil skille mig ud fra mængden.

Forventer, at ’hvide’ er placeret på alle niveauer i hierarkierne.

Forventer, at samfundets autoriteter vil tale imod hetz og mobning mod min ’hvidhed’.

Forventer ikke, at ministre og store partier i Danmark vil udtale sig nedladende og fordomsfuldt om ’hvide’.

Forventer ikke, at jeg pga. min baggrund, min eksistens, min krop udpeges til samfundets største problem.

Kunne man forestille sig, at den forskelsbehandling, der kommer af, at disse selvfølgelige forventninger ikke opfyldes, men man i stedet udsættes for en konstant og massiv mistænkeliggørelse i såvel dagligdagen som medierne for eksempel kunne påvirke ens syn på samfundet som helhed?

Link: Den hvide norms privilegier og forventninger (via Rune Engelbreth).